Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Söderblom ... - Ordbøgerne: Ø - øiesyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1403
skemaade
Søholt—Sølv
1404
bindelse med Kristiansand og Mandal. Inden herredet
Songvaar første ordens kystfyr, paa den lille Hellersø.
Søholt, tætbebygget parti med dampskibsanløb, post
og telegraf ved Ørskog kirkested, Ørskog herred, s.ø. for
Aalesund. Paa stedet boede i 1910 301 mennesker i 52
huse. Sparebank, to meierier, amtsskole, flere hoteller.
Søile. Fra hos de primitive folk alene at være en
fritstaaende bærestolpe for taget, udviklede s. sig i
oldtiden til at blive et af de i kunstnerisk henseende
vigtigste arkitektoniske led. S. bestaar af fodstykke
(basis), skaft og kapitæl. Den ældste kunstneriske
form, den ægyptiske, har næsten altid glat skaft, og
kapitælet er formet som en blomsterknop. I græsk
bygningskunst skjelner man for s.s vedkommende mellem
tre hovedstilarter : Den d o r i s k e s. har ikke basis, den
smalner af opover, men s.s ydre linje er ikke helt
retlinjet, men konveks, idet s. svulmer ud, som den gav
efter for trykket ovenfra (entasis). Skaftet er karneleret,
d. v. s. forsynet med længdefurer. Kapitælet bestaar af
to led, echinus, der er formet som en skaal, og over
den en firkantet plade, abacus, som den overliggende
langbjelke hviler paa. Den jon i ske s. er slankere
og lettere end den doriske. Echinus og abacus er
ganske smale, og mellem dem er indskudt et nyt led,
volutleddet, der mest ligner et tykt baand, hvis ender
er opviklet i spiraler. Ved den korinthiske s. er
kapitælet rigere, formet som en kurv med blade og
ranker. Romerne optog de græske søileformer og
udviklede især den korinthiske s. Ved sammenblanding
af joniske og korinthiske former, særlig ved benyttelse
af volutleddet, opstod den eiendommelige romerske form
kompositakapitælet. Middelalderen og den nyere tid
har paa dette omraade ikke føiet noget nyt af betydning
til oldtidens udvikliog. Afarter som barokkens spiralsøile
har kun spillet en kortvarig rolle.
Sølle, galvanisk, se Voltasøile.
Søilekaktus, se G er eus.
Søilehelgen (græ., styl it), en kristelig asket, som for
helt at hellige sig ensomheden indrettede sin bolig paa
toppen af en søile.
Søkkelven, herred i Romsdals amt, syd for
Aale-sund, 261.05 km.^ med 2353 indb. (1910); 9.58 pr. km.^
Herredet, som svarer til S. sogn af Ørskog prestegjeld,
ligger paa sydsiden af Storfjorden i dens ytre del omkring
den lille Søkkelvsfjord. Høie, vakkert formede
fjelde (Ringdaistinder, Skopshorn 1350 m.), trange dybt
indtrængende dale. Af arealet opgives 19.27 km.^ at
være aker og eng, 25.81 km.’-^ skog, 5.54 km.^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 520 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nyopdyrkedes 867 maal. Vigtigste næringsvei er
fædrift. Udmerkede fjeldbeiter, seks meierier, farveri,
cementfabrik, teglverk, trævarefabrik, flere sagbrug. S.
sparebank, oprettet 1863, S. privatbank, oprettet 1907.
Antagen formue 1910 2 019 600 kr., indtægt 321420 kr.
Dampskibsforbindelse med Aalesund.
Søl, se Alger (bd. 1, sp. 219).
Sølen, fjeldparti med flere toppe (Lille-Sølen og
Stor-Sølen) nord for Atnasjøen, Lille-Elvedalen herred.
Hedemarkens amt. Stor-Sølen, som ogsaa benævnes
Sølen-kletten, er 1880 m. Angaaende Rendalssølen s.d.
Sølensjøen, 21.50 km."- stort vand vest for Fæmund.
S., der ligger i en høide af 685 m., har afløb til
Tryssil-elven. Den modtager fra n.v. tilløb gjennem elven
Speka. Nedslagsdistrikt 456 km.^ Godt fiskevand.
Sølje (oldn. sylgja), en brystspænde til at holde
dragten sammen med i halsaabningen; brugtes opr. baade
paa mands- og kvindedragt. Den tidligste form er en
ring med spændetorn over; til ringen loddedes saa
senere forskjellige forsiringer: palmetter, figurlige
fremstillinger o. s.v. Af søljeformer kan nævnes «bolesøljen»,
der har navn af de seks paaloddede runde plader, som er
udsmykket med fantastiske dyrefigurer, menneskehoveder
eller religiøse symboler, og tslangesøljen», som bestaar af
to koncentriske ringe med aabne buesegmenter imellem,
ofte, som ogsaa andre søljeformer, rigt behængt med
skaale og løvverk. Af nyere former kan nævnes
«hjertesøljen».
Sølling, Peter N o r d e n (1758—1827), n.-d. sjøofficer,
udnævnt 1776 og avancerede til kommandør 1812. Særlig
kjendt for sit arbeide med at faa indført bedre sjøgaaende
lods- og fiskerbaade (se Baad, bd. I, sp. 610). [Litt.:
Thora Hansen, «En nations velgjører, P. N. S.» (1900).]
Sølv (kem. tegn. Ag, atomvegt 107.88) er et metal af
ren hvid farve og høi glans. Egenvegt 10.5 ; smeltepunkt
968°. Koger i sterk hvidglød; dampene er grønblaa.
S. er af alle kjendte stoff’e den bedste leder for
elektri-cUet og varme. Rent s. er blødt, seigt og lader sig
trække til fin traad og valse og hamre til særdeles tynde
plader (bladsølv). Rent s. absorberer i smeltet tilstand
af luften sit 24-dobbelte volum surstof, som næsten alt
atter afgives ved størkningen. S. oksyderes ikke af
luften, men angribes allerede ved alm. temperatur af
svovelvandstof, hvorved det først bliver brunt, derpaa
sort. S. opløses let af salpetersyre og af varm
koncentreret svovelsyre, derimod ikke af saltsyre. S. kan paa
forskjellige maader overføres i kolloidal tilstand (se
Kolloider). Saaledes faaes ved blanding af salpetersurt s.
med citronsurt jernoksydul kollargol, der paa grund
af sin sterkt antiseptiske virkning anvendes i
medicinen. — Forekomst. Sølv forekommer gedigent i
naturen, saaledes paa flere steder i Nord- og Sydamerika
og ved Kongsberg (se Kongsberg sølvverk).
Hovedsagelig findes det dog som ertser, saasom s ø I v g I a n s,
svovlsølv, Agg S, desuden i forskjellige forbindelser med
svovl, arsen, antimon, kobber og andre metaller, saasom
lys r 0 d gy I d i ger t s, AggAsSg, mørk
rødgyldig-erts, AggSbSg (s. d.), falertser (s. d.) og
kobber-sø I v g I a n s, GuAgS. Sjelden forekommer h o rn s ø 1 v,
sølvklorid, AgGl. Smaa mængder s. forekommer i næsten
enhver blyglans, PbS, derfor ogsaa i næsten alt
uraffi-neret bly, hvoraf store mængder s. udvindes; ogsaa
kober- og zinkmalme er ofte lidt sølvholdige. Mest
s. findes i de Forenede stater, derpaa følger Mexico,
Sydamerika (Bolivia, Ghile, Peru), Australien, Tyskland
(Sachsen) og Spanien. S.s udvinding af ertserne kan
fore-gaa enten paa tør eller vaad vei. Ved den første bliver
de sølvholdige ertser enten blandet med blyertser og
forarbeidet paa metal eller (ved mere sølvholdige ertser)
smeltet sammen med bly eller blyoksyd. Herved opstaar et
sølvholdigt verkbly, hvoraf s. faaes som bliksølv ved
afdrivning (s. d.). Er sølvgehalten for liden til, at direkte
@ mist of heat, summercolt — ®
brouillard (m) seo.
øm — ® wund, schmerzend,
empfindlich; zärtlich — @ sore;
tende — ® douloureux, qui fait
mal; (tand) agacée; (ømfindUig)
sensible; (kjærlig) tendre, affectueux,
doux.
ømhed — ® Empfindlichkeit f;
Schmerz m; ZärUichkeit f — (ê)
soreness, tenderness — ® douleur
f, mal; agacement m; sensibilité;
tendresse, affection, douceur,
délicatesse f.
ømme sig — (t) jammern,
ächzen, stöhnen — @ moan, groan
(with pain), wince ~ ® (0. sig)
gémir, pousser des gémissements.
ømskindet, -taalig ® zart,
empfindlich - © delicate; thin-
skinned, sensitive — ® qui a la
peau délicate ; sensible, susceptible,
délicat.
ømskindethed, -taalighed —
® Zartheit, Empfindlichkeit f ~ (e)
sensitiveness — ® délicatesse (de la
peau); sensibilité, susceptibilité f.
ønske ~ ® Wunsch m — (^
wish, desire ~ ® désir, souhait;
(inderligt 0.) vœu m.
ønske vb — ® wünschen — (g
wish, desire ; want — ® souhaiter ;
vouloir; désirer.
ønskehat — ® Wûnschelhut m
-hûtchen n — @ wishing cap —
® chapeau (m) de Fortunatus.
ønskekvist — ®
Wünschelrute f — @ divining rod, twig ~
® baguette (f) divinatoire.
ønskemaade — ® Optativ m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
