Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndhordland ... - Ordbøgerne: Ø - ørnenæse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1409
Søndhordland—Søndre Aurdal
1410
Landet stiger fra vest mod øst. I den østlige del
Joste-dalsbræens snemasser med høider paa henimod 2000 m.
I den nordvestlige del i grænsen mod Nordfjord
Aalfot-bræen 1630 m. Udenfor fastlandet en række større og
mindre øer (Bremanger, Frøien, Skorpen, Atløen m. fl.).
S. er et fædriftsdistrikt. Ved siden af fædrift fiskeri og i
den senere tid nogen bergverks- og industrivirksomhed.
Florø er distriktets centrum. Fra Vadeim i Sogn
hovedvei (automobil) gjennem Søndfjord til Nordfjord.
S., som omfatter 10 herreder, udgjør et sorenskriveri
med et areal paa 3945.29 km.^ med 27 952 indb.
(1910). — Sprog. Bygdemaalene i S. staar i de fleste
væsentlige ting nær dem i Nordfjord (s. d.). Begge
grupper har omtrent ensartede diftongiseringer af de
gamle lange vokaler og staar paa omtrent samme
mellemtrin mellem vestlandsk og nordenfjeldsk i behandlingen
af konsonanter i efterlyden; dog bemerkes, at S. ofte
har pt (ikke ft) i ord som skapt, lopt, og ti (ikke
stemmeløst palatalt Z) i ord som hatt. Oldn. â efter vokal
udtales ikke i S.; altsaa sau, som alm. i Norge, ikke saud^
som i Nordfjord. Den af oldn. r i udlyden opkomne
slappe e-lyd, som i vore vestlige dialekter ofte er
bevaret i adjektiver og i præs. af sterke verber, er her
ogsaa almindelig i hankjønssubstantiver (ligesom i de
mest antike maal i Kristiansands stift).
Substantiv-bøiningen er væsentlig fælles med Nordfjords, i hankjøn
sedvanlig bestemt nom. paa inn eller enn, dat. a ; i
hun-kjøn nom. a, dat. inne eller enne; i flertal begge dels
anne dels inne (enne), i dat. å. Forskjellen paa sterk og
svag bøining er saaledes ikke betegnet ved sproglydene.
Søndhordland udgjør den sydvestlige del af Søndre
Bergenhus amt, syd for Bergen, og omfatter Hardangers
ytre fjorddistrikter med de udenforliggende store øer
(Bømmeløen, Stord, Tysnesøen m. fl.). Det danner et
eget sorenskriveri, tidligere tillige et eget fogderi med et
samlet areal paa 3144.41 km.^ og en folkemængde paa
34 313 indb. (1910); 11 64 pr. km.^ Af arealet opgives
166.50 km} at være aker og eng, 509.73 km.^ skog,
90.23 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. 55040 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 5344 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift med havebrug) og fiskeri.
S. bestaar af herrederne Strandebarm, Varaldsø,
Kvinn-herred, Skaanevik, Etne, Fjelberg, Sveio, Vikebygd,
Valestrand, Finnaas, Stord, Fitjar, Tysnes. S. bataljon
rekru-teres fra dette distrikt. — Sprog. Ligesom
Nordhordland (s. d.) har S. en noget mere moderniseret
sprogform end de fleste dele af Bergens stift; navnlig er
vokalsystemet ligesom der et for Norge temmelig normalt,
uden de indre bygders diftongiseringer. Dog udtales
her sedvanlig den sidste konsonant i forbindelserne mb,
ng, nd og (ikke sydligst) Id. I den nordlige del af S.
bliver nn og mm oftest (som i Nordhordland) til dn og
hm; i syd bliver derimod kun nn efter lang vokal eller
diftong til dn, f. eks. hiidn af oldn. hiinn; Il bliver dl,
si til ti. Hunkjønsartikelen er paa de fleste steder o
(sjeldnere å) baade for sterke og svage substantiver; en
mindre del af distriktet har a i sterkt, o i svagt
hun-kjøn. Ubestemt flertal har i syd ar og ei’, bestemt adne
og edne; i nord har ubestemt a og e, bestemt (mest)
anne og enne. Dativ bruges ikke.
ørnenæse—østenfra
Søndmør omfatter den sydligste del af Romsdals
amt. Det bestaar af kystpartiet mellem Stad i syd og
til henimod Hustadviken i nord med indenforliggende
fjordtrakter. I syd grænser S. til Nordfjord (Nordre
Bergenhus amt), i øst til Skjaak (Kristians amt). S. er
dybt indskaaret af en række dybe, trange fjorde
(Storfjorden eller Søndmørsfjordene) med talrige arme.
Søndenfra nævnes Vannelvsfjorden, Rovdefjorden med
Søvde-fjorden. Voldsfjorden med Dals- og Auste^orden,
Ørste-fjorden, Vartdalsfjorden, Hjørundfjorden med
Norangs-fjorden, Sunnelvsfjorden med Norddals- og
Geiranger-fjorden foruden en række mindre fjorde. Mellem
fjordene oftest lave eid, hvorigjennem
hovedveisfor-bindelse (Maurstadeid, Bjørkedalseid, Bondalen,
Hornin-dalen, Norangsdalen). Flere af de sydligere og ytre
fjorde (Voldsfjorden, Ørstefjorden, Storfjorden ved
Ørskog) har smilende frodige omgivelser med
forholdsvis jevnt stigende bredder. I de indre fjordtrakter
(Hjørundfjord, Norangsfjord, Sunnelvsfjord,
Geiranger-fjord) stiger fjeldene steilt op til høider paa 1500
—1600 m. Søndmørsfjeldene er kjendt for sine vakre
alpeformede tinder, særlig nævnes her Norangsfjord en
med Norangsdalen (Saksa, Jagta, Slogjen, Skruven m. fl.).
Udenfor fjordene en række større eller mindre for det
meste myrlændte og nøgne øer, hvoriblandt nævnes:
Gurskø, Hareidland, Sula, Vigra, Haram m. fl. Mellem
øerne fører de store brede sunde, Vannelvsgabet i syd
og Breisundet i den midtre del ind til fjordene. S.s
centrum er Aalesund. Det tidligere S. fogderi
omfattede 21 herreder med et fladeindhold paa 5236.73
km.’^ og en folkemængde paa 48132 (1910); heraf
falder 14 785 paa byen Aalesund. Af arealet opgives
327.28 km.^ at være aker og eng, 502.12 km.^ skog,
137.20 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. 70 395 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 10 720 maal.
Befolkningstæthed i landdistrikterne 9.94. 7586 mennesker opgives
at være fiskere og tilvirkere. Der er 91 fiskedampskibe,
588 fiskefartøier, 67 større og mindre seilfiskefartøier og
1305 doryer. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910
til 382 086 kr. — Sprog. Bygdemaalene i S. er e-maal
fse Lige vegt slo ven). De besidder ligesom Nordfjord
og Søndfjord de nordenfjeldske palataliserede former af
Il og nn. Sammen med Nordfjords udmerker de sig
mellem de norske bygdemaal derved, at de særdeles ofte
bevarer oldn. â, dels (i sydvest) endnu som â og dels
som d, f. eks. sauâ eller saud. S. er det nordligste led
i den række vestnorske bygdemaal som, især langt inde
i fjordene, har tilbøielighed til at diftongisere lange
vokaler. I S. (mest i sydvest) sker dette mest, hvor
man skulde vente e- eller ø-lyd, tildels med udtale som
traid, træ, snøi (henimod snåi), sne. Substantivbøiningen
stemmer ogsaa nær med den i Fjordene (se S ø n d f j o r d),
dog er der bestemt forskjel mellem den sterke
hunkjøns-bøining med nom. paa a og den svage med å.
Søndre Aurdal, herred i Kristians amt paa grænsen
mod Buskerud amt, 1128.86 km.med 3980 indb. (1910);
3.77 pr. km.^ Herredet, som svarer til S. A. prestegjeld
med Bagn, Reinli, Hedalen og Begndalen sogne, ligger
omkring den sydlige del af Begna, nord for Sperillen.
Høie, bratte dalsider. Spredt bebyggelse langs elvens
- (e) brake(n) - ® fougère (f)
impériale.
ørnenæse — ® Adlernase f ~
@ aquiline nose, hook-nose - ®
nez (m) aquilin.
ørneunge - ® junger Adler m
- (e) eaglet - ® aiglon m.
ørret - ® Forelle f - @ trout
- ® truite f.
ørske — ® Verwirrung. Be-
45 — Illustreret norsk k(
täubung f — (e) stupor, doze,
confusion - ® étourdissement,
abasourdissement m; confusion f.
øse - ® schöpfen, giessen
-@ bale, dip, scoop, (af brønd og
fig) draw; (ø. penge ud) squander
away; (ø. ned, regn) pour down,
fall in torrents — ® pulser;
(tilsjøs) écoper; (helde) verser; (ø. fuld)
»nversationsleksikon. VI.
remplir; (ø. tom, tør) vider; (ø.
ned, regn) pleuvoir à verse.
øse (Sb) - ® Kelle, Sahöpfkelle
f — @ scoop; ladle — ® puisoir
m; (tilsjøs) écope f.
øsekar - ® Öhsfass n — @
(boat’s) scoop, baler — ® écope f.
øsning — ® Schöpfen n — ©
baling, scooping, drawing — ®
puisement, puisage m.
øsregne se øse (ned),
øst - ® Ost(en) m - © East,
east - ® (Dest.
østover — ® nach Osten,
ostwärts - © east(ward) — ® du
côté de l’est, vers l’orient.
østenfor — ® östlich von
-® east of; more to the eastward
— ® à l’est de.
østenfra — ® von Osten her -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
