Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndhordland ... - Ordbøgerne: Ø - ørnenæse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vind—østre
1411 Søndre Bergenhus amt—Søndre Helgeland 1412
begge bredder, tættere bebyggelse i dalens øvre del.
Storrusten i syd 1290 m. Af arealet opgives 24.76 km.^
at være aker og eng, 455.05 km.^ skog, 22.71 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 8647 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 611 maal. Vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Udmerkede fjeldbeiter.
Træ-sliberi. Flere meget søgte hoteller (Breidablik,
Fjeld-heim). S. A. sparebank, oprettet 1861. Antagen formue
1910 5 633000 kr., indtægt 586 875 kr.
Søndre Bergenhus amt omfatter kystpartiet fra
straks nord for Haugesund i syd til henimod
Sognefjorden i nord med indenforliggende fjord- og dalstrøg
(Hardanger, Voss) og fjeldvidder (Hardangervidden)
østover mod Buskerud og Bratsberg amter. Samlet
fladeindhold 15 606.40 km.^ heraf er 501.89 km.^ ferskvand.
Amtets befolkning udgjorde i 1910 141613 indb. Den
gjennemsnitlige befolkningstæthed er saaledes 9.38 pr.km.^
Inden amtet er ingen bybefolkning, da Bergen udgjør
et eget amt. Af arealet opgives 581.64 km.^ at være
aker og eng, 1625.75 km.^ skog, 501.89 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld, sne og myr. Der opgives at være
229 943 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nyopdyrkedes der 20 929 maal. Amtet falder
naturlig i flere forskjellige distrikter: ytterst Hordaland,
som omfatter de ytre fjorddistrikter med de store øer
(Bømmeløen, Stord, Tysnesøen, Sotra, Askøen, Radøen,
Osterøen m. fl.). Øst for Hordaland ligger sydligst
fjorddistriktet Hardanger, nordligst det frugtbare
dalparti Voss. Amtets østlige del gaar over i de
mægtige fjeldtrakter Hardangervidden med Hardangerjøkelen
og Hallingskarvet, der naar høider paa henimod 2000 m.
Særlig Hardanger, men ogsaa Voss og trakterne omkring
Bergen hører til Vestlandets mest naturskjønne; frodig
vegetation, høie fjelde, mange vakre fosse
(Vørings-foss, Skjeggedalsfoss, Laatefoss m. fl.), store snebræer
(Folgefonnen, Hardangerjøkelen, Vosseskavlen). De
vigtigste næringsveie er jordbrug, særlig fædrift og frugtavl.
Der avles ikke synderligt korn (ialt 24145 hl.), men
betydelige mængder poteter (ialt 82 686 hl.). Der var i
1907 8076 heste, 79 624 storfæ, 223474 sauer, 22 757
gjeter, 15 671 svin. Den samlede værdi af
kreaturbesætningen opgives for 1907 til 11580991 kr. Hvad
saueavlen og ligeledes frugtavlen angaar, staar amtet som en
ubetinget nr. 1 med 234 984 frugttrær i 1907. I 1905 var
der 66 meierier og der indveiedes ialt 11 714400 kg. melk.
Avlingens værdi opgives for 1908 til 19 540 000 kr. Der
foregaar betydelige skogplantninger, særlig paa øerne og
omkring Bergen. Fiskerierne, særlig sildefiskerierne,
spiller en betydelig rolle. Det samlede udbytte opgives
for 1908 til 1543000 kr., heraf paa sild og brisling
329 514 kr. For 1910 opgives værdien af sild- og
brislingfisket til 649131 kr. Der opgives i 1910 at være 6463
fiskere, 480 større og mindre seilfiskefartøier og 44
motor-fartøier. Fabrikvirksomheden spiller en voksende rolle;
særlig nævnes uldvarefabrikerne, hermetikfabrikerne,
møllerne og de store anlæg i Odda i Hardanger. For
1909 opgives der at være 146 industrielle bedrifter med
en samlet arbeidsstyrke paa 5256 arbeidere.
Bergverksdriften har for tiden (1913) ingen væsentlig betydning,
derimod er stenindustrien og da specielt skiferbruddene
paa Voss af ganske stor vigtighed. Turisttrafiken har
en ikke ringe betydning, særlig for trakterne Hardanger
—Voss med Stalheimsruten videre til Sogn og
Hardanger-ruten videre over Haukeli til Telemarken eller over
Suldal til Stavanger. I 1908 30 sparebanker med en samlet
forvaltningskapital paa 17 978 231 kr. Den samlede
formue opgives for 1911 til 113 564000 kr., den samlede
jordværdi for 1908 til 53141920 kr., skyldmarkens
gjen-nemsnitsværdi er 1885 kr. Amtet bestaar af 47 herreder.
I geistlig henseende udgjør det en del af Bergens stift og
i militær rekruterer det fjerde brigade. Fra amtets
landdistrikter vælges ssks stortingsrepræsentanter.
Bergensbanen til forbi Finse ligger inden amtet. Fra
Nestun station tager tertiærbanen Osbanen af mod syd.
Amtet har et rigt forgrenet veinet, og amtets^ fjord- og
ødistrikter har vel udviklede dampskibskommunikationer.
Amtets navn er foreslaaet til Hordaland syssel.
Søndre Bjørnsund, se Bjørn sund.
Søndre Fron, herred i Kristians amt, i den midtre
del af Gudbrandsdalen, 547.04 km.^ med 2931 indb. (1910);
5.63 pr. km.^ Herredet svarer til S. F. prestegjeld og sogn.
I den sydlige del de store høifjeldshoteller Gaalaa,
Lauv-aasen, Tofte og Fagerhøi m. fl. i høider mellem 900 og
1000 m. Af arealet opgives 23.82 km.^ at være aker og
eng, 121.55 km.^ skog, 21.13 km.’^ ferskvand; resten er
snaufjeld og myr. Der opgives at være 1949 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 564 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug.
Gode beiter. Betydelige indtægter ved turisttrafiken.
S. F. sparebank. Antagen formue 1910 2 363100 kr.,
indtægt 480 630 kr. Gudbrandsdalsbanen passerer
gjen-nem herredet; stationer Hundorp og Harpefoss.
Søndre Helgeland omfatter den sydligste del af
Nordlands amt og udgjør et eget sorenskriveri, tidligere
tillige et fogderi. Kysten er indskaaret af flere dybt
indtrængende, krogede fjorde (Bindalsfjorden, Velfjorden,
Vefsenfjorden), der fortsætter i lange dale. Særlig nævnes
Vefsendalføret med Svenningdalen, Fiplingdalen,
Hat-fjelldalen og Susendalen. Udenfor kysten en række større
og mindre øer (Torget, Vega, Tjøtta, Alsten m. fl.). Vakre
fjeldformer (de Syv søstre paa Alsten, Torghatten, Oks
tinderne. Børgefjeld, Høiholmtinderne m. fl.) med høider
paa over 1900 m. (Okstinderne 1912 m.). S. H. har et
samlet fladeindhold paa 10558.67 km.^ med 30954 indb.
(1910); 3.10 pr. km.^ Af arealet opgives 162.37 km.^ at
være aker og eng, 1872.38 km.^ skog, 596.57 km.’^
ferskvand; resten er snaufjeld, sne og myr. 169383 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes der 6495 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug og fiskeri samt skogbrug. Jordbruget (fædriften)
har i de senere aar taget et betydeligt opsving, særlig
i de indre distrikter, Vefsen og Velfjorden. Men ogsaa
ude ved kysten foregaar en betydelig nyrydning specielt
af de store myrstrækninger i Brønnøy, Vega og
Stamnes. S. H. har et forholdsvis vel udviklet veinet, men
endnu staar S. H. ikke i veiforbindelse med det
trond-hjemske. Brønnø og Sandnessjøen er
kommunikations-knudepunkter i S. H. Talrige dampskibsruter besørger
trafiken mellem ø og fjord. S. H. bestaar af herrederne
Bindalen, Brønnøy, Vik, Velfjorden, Vega, Tjøtta, Stamnes,
Alstahaug, Herøy, Vefsen, Hatfjelldalen, ladestedet Mosjøen.
— @ from the east(ward) — (f) de
l’est.
østenvind — (Î) Ost(wind) m
- (g) east-wind — (?) vent (m)
d’est.
østerland — (î) Morgenland n.
Orient m - (e) the East - ®
l’Orient, le Levant m.
0St(er)paa — ® nach Oâten,
gegen Osten — @ eastward ; in the
east — ® vers, à l’est.
Østerrige — (t) Österreich n
- @ Austria — ® l’Autriche f.
østerriger - ® Österreicher m
- @ Austrian - (f) Autrichien m.
østerrigsk - (î) österreichisch
- © Austrian - ® autrichien,
d’Autriche, de l’Autriche.
østers — ® Auster f — (g)
oyster - ® huître f.
østersavl — ® Austernzucht f
- @ oyster-culture - (?)
ostréiculture.
Østersjøen — (D Ostsee f
-(e) the Biltic - (D la (mer)
Baltique f.
østersjøisk — ® ostseeisch,
baltisch — @ Baltic — ®
bal-tique.
østkyst - (î) Ostküste f - (e)
East, eastern coast — |(D côte
(f) orientale.
østlig — ® östlich — @ eastern,
easterly - ® d’est, de l’est,
oriental; (strøm) qui porte est.
østre se østlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
