Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndre Honningsvaag ... - øve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1415
Søndre Undal—Sørfjorden
1416
Søndre Undal, herred i Lister og Mandal amt, straks
vest for Mandal, 171.70 km.^ med 2636 indb. (1910);
18.03 pr. km.^ Herredet, som svarer til Valle sogn af
S. U. prestegjeld, omfatter den sydlige del af U n d a 1 e n
med en del udenforliggende mindre øer. Kysten er sterkt
indskaaret, terrænet kuperet, mange vande. Herredet
gjennemstrømmes afUndalselven, langs hvilken flere
brug. Af arealet opgives 15.24 km.^ at være aker og
eng, 27.95 km.^ skog, 7.27 km.^ ferskvand, resten er
udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 3776 maal
udyrket til dyrkning skikket jord. I 1901—07
nyop-dyrkedes 613 maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug
og fiskeri. To meierier, en række sag- og møllebrug,
trævarefabrik, shoddyfabrik, uldspinderier, kalkbrænderi,
garveri. Udbyttet af fiskerierne opgives til 13 920 kr.
S. U. sparebank, oprettet 1866. Antagen formue 1910
2523800 kr., indtægt 420410 kr. Hovedvei til Mandal.
Sørbrøden, John Hansen (1775—1857), n. bonde,
eidsvoldsmand, fra fædrenegaarden S. i Berg, Smaalenene.
Repræsenterede dette amt i rigsforsamlingen paa
Eids-vold 1814 og var repræsentant paa stortinget 1833.
Sørensen, hr., spøgefuld benævnelse paa det danske
folk, betegner en vis søvnighed (hr. S. afbildes derfor
med nathue), parret med godmodighed.
Sørensen, Carl Theodor (1824—1912), d. officer.
S. deltog med hæder i Danmarks to sidste krige. Har
udfoldet et betydningsfuldt historisk forfatterskab, der
væsentlig dreier sig om Nordens historie i begyndelsen
af det 19 aarh.: «Kampen om Norge» (2 bd., 1871) og
«Bernadotte i Nordem (3 bd., 1902—04) samt
aktstykkesamlingen «Meddelelse fra krigsarkiverne»(4bd., 1880—90).
Sørensen, Henrik Ingvar (1882—), n. maler. Elev
af Kunst- og haandverksskolen i Kra., senere af
Zahrt-mann i Kbh. Afgjørende betydning for hans kunst fik
et par studieophold i Paris, hvor han paavirkedes af
Gezannes og van Goghs kunst og studerede under Henri
Matisse. Af hans arbeider kan nævnes skogbilleder med
staffage som «Svartbækken» og «Guldfuglen», store
figurbilleder som «Pause» og «Veninder», landskaber etc.
Sørensen, Johan (1830—), n. kjøbmand og
oplys-ningsivrer, udvandrede som ung forretningsmand til
Spanien, hvor han boede indtil 1875 og erhvervede
adskillig formue, drev senere forretning i Kra. og
grundlagde 1887 forlaget «Bibliotek for de tusind hjem», en
samling af verdenslitteraturens bedste verker i
godtkjøbs-udgave. Efter i slutningen af 1890-aarene at have solgt
dette foretagende oprettede han høifjeldssanatorierne
Tofte og Lauvaasen i Søndre Gudbrandsdalen, og driver
fremdeles (1913) sidstnævnte sted.
Sørensen, Jon (1868—), n. skolemand, student 1889,
udeksamineret fra Hamar seminar 1891, fra 1891 — 1903
i forskjellig lærervirksomhed, 1903—07 amtsskolebestyrer
i Akershus. S. havde i 1908 off. stipendium til i Norge
og Danmark at studere skolebygninger og
-administration og anlagde s. a. Eidsvolds folkehøiskole.
Sørensen, Jørgen (1861—94), n. landskabsmaler.
Elev af A. Diesen, hovedsagelig uddannet paa egen haand,
arbeidede ogsaa ved Thaulows «friluftsakademi» paa
Modum. S. var en udpræget naturalist, der holdt sig
strengt til virkeligheden; betegnende for ham er en
billedtitel som «Februar, to graders kulde, motiv fra
Yestre Aker» (1887), et af hans bedste billeder, friskt og
sikkert. Kunstmuseet i Kra. eier to vinterbilleder af
ham, deriblandt ovennævnte. Forøvrigt har han især
malet høstbilleder med østlandske motiver.
Sørensen, Nicolai Julius (1850—), n.
fredspolitiker og publicist. Folkehøiskolebestyrer 1873—90, cand.
jur. 1876, 1878—80 redaktør og bladudgiver i
Fredrikstad; forfulgtes 1881 med en opsigtsvækkende
trykke-frihedssag, hvori han dømtes for angivelig republikansk
agitation. 1881—88 gaardbruger i Askim og 1883—88
stortingsmand fra Smaalenenes amt. Siden 1892
statsrevisor. Var særlig i 1880—90-aarene meget virksom
for afholdssagen og fredssagen ved foredragsreiser, indlæg
i pressen og talrige brochurer.
Sørensen, S ig vart (1849—), n.-amer. pressemand,
1890—91 redaktør af «Norden», Chicago, siden nov. 1891
redaktør af «Budstikken» og «Daglig tidende», nu
forenet under navnet «Minneapolis tidende» (s. d.). S. har
bl. a. udg. en norgeshistorie paa engelsk i serien «The
nations of the world» (New York 1901) og har bidraget
meget til den norsk-amerikanske presses udvikling.
Sørensen, Søren (1848—1902), d. orientalist, mai—
dec. 1902 professor ved Kbh.s universitet; døde opslidt
af mange aars privatlærergjerning; var en af sin tids
lærdeste sanskritister, dr. phil. 1883 for «Om
Maha-bharata’s stilling i den indiske litteratur». Et
hovedverk er hans «Om sanskrits stilling i den alm.
sprogudvikling i Indien» (1894), og den med stor flid og
nøiagtighed gjennemførte «Index to the names in the
Mahabharata» (London 1904 ff.).
Sørensen, Søren Anton (1849—1910), n. teolog,
skolebestyrer i Kra. 1885—94. Foruden en lang række
bladopsatser om religiøse og sedelige spørsmaal udgav
S. flere skrifter af arkæologisk og teologisk indhold,
saasom «Lidt om Sandeherred før i tiden» (1872), en
oversættelse af Agostino da Montefeltros fasteprækener
(1890), «Retfærdiggjørelsens subjektive betingelser» (1897),
«Sandeherreds og Sandefjords historie og topografi» (1900)
og «Zioniterne» (1904). Han gik i sine senere aar over
til den romersk-katolske kirke.
Sørenssen, Aimar August (1823—1908), n.
politiker. Cand. jur. 1846, hvorefter han bosatte sig som
gaardbruger paa Gipsund i Rygge. Repræsenterede
Smaalenene paa alle storting 1862—79. Her stod han
sammen med Steen, Richter og Ludvig Daae ved Johan
Sverdrups side i oppositionen mod Fredrik Stangs
regjering og øvede stor indflydelse; odelstingspræsident
1874—79. Foged i Rakkestad 1874, sorenskriver i Moss
1881—84, da han blev medlem af Johan Sverdrups
ministerium og chef for justitsdepartementet. Gik af
1 aug. 1888 og levede siden som privatmand.
Sørenssen, Søren Anton Wilhelm (1793 —
1853), n. politiker. S. blev student 1812 i Kbh., cand.
jur. 1816 i Kra., hvor han 1822—39 var
høiesterets-advokat, med ry for ea sjelden veltalenhed.
Repræsenterede Kra. paa alle storting 1830—45, fra 1833
stor-tingspræsident. Var aktor i rigsretssagerne 1827 mod
statsraad Collett og i 1836 mod statsminister
Løvenskiold. 1839 sorenskriver i Aker, statsrevisor 1827—48.
Fra 1848 statsraad og chef for justitsdepartementet. En
skarpsindig jurist og klar, maalbevidst politiker, «Norges
udmerkede parlamentariske talent». Hans liberalisme
afblegedes de aar, han sad i den J. H. Vogt’ske regjering.
Sørfjord, herred i Tromsø amt, sydøst for Tromsø
by, 562 35 km.2 med 1163 indb. (1910;; 2.20 pr. km.’’
Herredet, som svarer til S. sogn af Lyngen prestegjeld,
ligger omkring Ulsfjordens indre arme Sørfjorden
(s. d.) og Kjosen. Høie fjelde stiger steilt op fra fjorden.
Spredt bebyggelse. Jæggevarre i grænsen mod Lyngen er
1915 m. Af arealet opgives 2.95 km.^ at være aker
og eng, 9.62 km.^ skog, 3.40 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld, sne og myr. Der opgives at være
1206 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyopdyrkedes der 158 maal. D3 vigtigste næringsveie
er fædrift og fiskeri. Antagen formue 1910 197 500 kr.,
indtægt 109 550 kr.
Sørfjorden, flere steder forekommende navn paa
syd-gaaende fjorde, særlig nævnes: 1. Den ca. 40 km. lange
sydover afsmalnende S. i Hardanger, der fra den indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
