Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørfold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1417
Sørfold—Sørøen
1418
Hardangerfjord skjærer temmelig ret mod syd ind mellem
Folgefonnens fjeld- og snemasser i vest og
Hardanger-viddens bratte afheld i øst. Naturskjønne omgivelser.
Frugtavl. S. har en dybde paa 395 m. ~ 2. Den
henved 50 km. lange, trange fjord, der skiller Osterøen i
sydvest, syd og øst fra fastlandet. — 3. Den søndre del
af Ulsfjorden i Tromsø, syd for fjordarmen Kjosen, der
skjærer mod øst over mod Lyngen. S. har en længde
paa ca. 25 km. Steile bredder. Høie fjelde, særlig i øst.
Sørfold, herred i Nordlands amt, nordøst for Bodø,
1563.48 km.^ 2641 indb. (1910); 1.79 pr. km.^ Herredet
svarer til S. sogn af Folden prestegjeld, ligger omkring den
vidt forgrenede fjord Sørfolden (se F o 1 d e n f j o r d).
Mod øst grænser herredet til Sverige. Høie, steile fjelde
med en smal strimmel dyrkningsland langs
fjordbredderne. Indover mod den svenske grænse vilde
fjeld-trakter med sne og is (Gauldis 1328 m., Olmajolla Jækne
1461 m.). At arealet opgives 11.11 km.^ at være aker og
eng, 125.55 km.^ skog, 27.56 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld, sne og myr. Der opgives at være 11 113 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
der 493 maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 150420 kr.,
heraf falder 138 050 kr. paa fedsildfisket. Sildekogeri.
Fra Djupvik ved fjordens bund hovedvei over til Fauske
ved Skjerstadfjorden. Dampskibsforbindelse med Bodø.
Antagen formue 1910 408100 kr., indtægt 307 845 kr.
Sørfrøya, herred i Søndre Trondhjems amt, ved
kysten mellem Kristiansund og Trondhjem, 105.17 km.^
med 1974 indb. (1910). Herredet, som svarer til S. sogn
af Frøya prestegjeld, omfatter den sydvestlige del af den
flade, myrlændte ø Frøien (s. d.) med udenforliggende
øgrupper og fiskevær. Kysten er sterkt indskaaret. Lave,
skogbare fjeldknauser (Piperhaugen 78 m.). Af arealet
opgives 2.38 km.^ at være aker og eng, 0.01 km.^ skog,
4.68 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. Der opgives at være 597 maal uopdyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 86 maal.
Den vigtigste næringsvei er fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 195 505 kr., deraf falder
142 080 kr. paa skreifisket. Inden herredet det store
fiskevær Titran (s. d.). 1 fiskeværet to tranbrænderier.
Antagen formue 1910 413 900 kr., indtægt 167 790 kr.
Dampskibsforbindelse med Kristiansund og Trondhjem.
Sørgespil, se Drama.
Sørke, ekzem (s. d.).
Sørkedalen, nordgaaende skogdalføre, nordvest for
Kra., Aker herred. S. regnes at begynde ved
Bogstad-vandet; fra nordenden grener flere høiereliggende
smaa-dale sig ud nordover i Nordmarken. Mod øst begrænses
S. af Voksenaasen og Tryvandshøiden. Gjennem S. S ø r k
e-d al s el ven, der søndenfor Bogstadvandet benævnes
Lysakerelven.
Sørkjebu el. Almandbu, fjeldstue, tidligere
tilhørende professor F. Nansen, ved nordbredden af det
2.88 km.^ store fjeldvand Sørkjevand paa
sydvestsiden af Numedal, Rollag herred.
Sørlandet omfatter den sydligste del af Norge fra
Risør i øst til Stavanger i vest. Navnet S., som blev
foreslaaet af Vilhelm Krag omkr. 1900, har
forholdsvis nylig faaet hævd, og grænserne er endnu omstridt.
Det omfatter i det væsentlige amterne Nedenes, Lister
og Mandal og Stavanger, den kyststribe, hvor
talesproget har bløde konsonanter. Den del af Stavanger
amt, som ligger nord for Boknfjorden, har haarde
konsonanter og danner ogsaa i andre henseender overgang
til Vestlandet. S, er overordentlig sterkt opdelt ved
talrige mindre dalfører, der i den centrale del har en
udpræget syd—nordlig retning (Sætersdalen, Mandalen,
Undalen, Lyngdalen, Kvinesdalen, Siredalen). I den vest-
lige del faar dalstrøgene en retning mod nordøst
(Ørs-dalen, Hundalen, Lysefjorden, Aardal). I den østlige del
mellem Kristiansand og Risør, er der ingen udprægede
dalretninger, men landet er oprudet af en række
krydsende smaa dalstrøg. I den vestlige del de store
frugtbare sletter Lister og Jæderen. Langs Sørlandskysten
ligger en række mindre byer (Risør, Tvedestrand,
Aren-dal, Grimstad, Lillesand, Kristiansand, Mandal, Farsund,
Flekkefjord, Sogndal, Egersund, Sandnes, Stavanger).
Sørlandets hovednæringsvei har tidligere været skibsfart og
fiskeri. Jordbruget og industrivirksomheden kommer
nu mere og mere i forgrunden. Forholdene er i det
hele taget smaa. Udvandringen til Amerika har særlig
fra Nedenes og Lister og Man dal amter været stor, og
fremgangen har ikke været saa stor i disse som i de
fleste andre amter. I Stavanger amt har derimod
jordbrug og industri gjort overordentlige fremskridt. S.
byder ikke paa særlige turistattraktioner, men
vegetationen er frodig og der findes mange vakre smaapartier
i skjærgaard, ved smaafjorde, opefter dalstrøg og oppe
paa heierne. Ved deia nu under arbeide værende
Sørlands- (eller Vestlands-) bane fra Kongsberg til
Stavanger vil disse distrikter utvilsomt faa et betydeligt
opsving. Høsten 1913 aabnes jernbanen
Arendal—Tveitsund (ved Nisservandets sydende). Tidligere har S. kun
Jæderbanen og Sætersdalsbanen.
Sørreisa, herred i Tromsø amt, i leden mellem
Tromsø og Harstad, 382.42 km.^ med 2039 indb. (1910);
5.60 pr. km.^ Herredet, som svarer til S. soga af Tranøy
prestegjeld, ligger omkring den lille Reisenfjord, en arm
af Solbergfjordea, straks før denne fjord gaar over i
Gi-sundet, og østover mod Maalselven. Hjerttind i syd er
1390 m. Af arealet opgives 10.59 km.^ at være aker og
eng, 47.83 km.^ skog, 7.58 km.ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 7513 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
878 maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Tre
meierier, en kraftfoderfabrik. Jernmalmforekomster, dog
endnu ingen drift. S. sparebank. Antagen formue 1910
967 050 kr., indtægt 271897 kr. Hovedvei mod øst til
Maalselven. Dampskibsforbindelse med Harstad.
Sørum, herred i Akershus amt, nordøst for
Lillestrøm, 102.66 km.2 med 2742 indb. (1910); 27.61 pr. km.’
Herredet, som svarer til S. prestegjeld med S. og Frogner
sogne, er et skogdistrikt, der med sin væsentlige del
ligger paa nordsiden af Glommen. Veldyrkede flade
partier, dybt nedskaaret af talrige større og mindre
bække. Skogaaser paa mellem 300 og 400 m.
Glommen, som begrænser herredet mod øst, danner to af
sine større vandfald paa denne strækning (Raanaasfossen
12 m. og Bingsfoss 7 m.). Af arealet opgives 47.53 km.’^
at være aker og eng, 46.31 km.^ skog, 3.70 km.^
ferskvand ; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 3220 maal udyrket til dyrkning skikket jord.
1901—07 nyopdyrkedes der 1126 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug. To meierier, minei alvandfabrik,
trævarefabrik, turbinfabrik, torvstrøanlæg. S. sparebank,
oprettet 1865. Antagen formue 1910 3115 800 kr.,
indtægt 642325 kr. Sørumsand jernbanestation, hvor
Urskog—Hølandsbanen tager af fra Kongsvingerbanen, paa
Glommens sydbred, ligger inden herredet.
Sørv, se Karpefiske, 4 og 8.
Sørvaagen, fiskevær med post, telegraf og
dampskibs-anløb i Lofoten paa sydøstkysten af Moskenesøen,
Flakstad herred. I 1910 opfiskedes der 2 076 000 stkr. skrei
af 2323 fiskere.
Sørøen, 815.72 km.^ stor ø vest for Hammerfest,
Finmarkens amt. S., som er Finmarkens største ø, ligger
med en del (465.13 km.^) i Hasvik og med en del
(350.72 km.^j i Hammerfest herred. Kysten er sterkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
