Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørfold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1419
Søsterkirkerne—Søvnløshed
1420
Marksøte (gentiana canipestris).
indskaaret af en række fjorde. Langs kysten flere
fiske-vær (Sørvær, Breivik, Breivikbotn, Hasvik, Galten,
Gamvik, Mefjord, Akkerfjord m. fl.). Forøvrigt er bebyggelsen
spredt langs den veirhaarde kyst. Fjeldene naar høider
paa 600—700 m. (Vatnefjeld i syd er 653 m.). Paa S.
boede i 1910 1274 mennesker i 225 huse.
Søsterkirkerne, se Gran herred.
Søsterlod, se Broderlod.
Søte, SØ ter od (gentiana), planteslegt af
søterod-familien, urter med oftest siddende modsatte blade af
bitter smag og fire- til femtallige blomster, endstillede
eller i bladhjørnerne. Der
findes i Norge otte arter,
den største er den i landets
sydlige fjeldtrakter
forekommende skjær SØ te (g.
purpurea); de store blomster er
mørkerøde og sidder mange
sammen i toppen af
stængelen, Fjeldplanter er
og-saa de to fine smaa arter
s n e s 01 e (g. nivalis), med
dybblaa, kun i solskin aabne
blomster, og smaasøte (g,
tenella) med lyst graablaa
blomster. I de nordlige
kystegne findes g. ser rata og
involucrata og paa tørre enge
og bakker vokser med vid
udbredelse den blaafiolette,
sjelden hvide marksøte
(g. campestris).
Søterod, se Søte.
Søterodfamilien (gentianaceæ), helkronet, tofrøbladet
plantefamilie, bestaaende af 800 arter, talrigst i
fjeldegne, men spredt over hele jorden. Glatte urter ofte
indeholdende bitre stoffe;
! modsatte, hele og helrandede
blade uden akselblade og
un-dersædige, regelmæssige,
fire-el. femtallige blomster i
gaffel-i?f grenet kvast. Kapselfrugt.
Herhen søte eller søterod,
tusengylden, bukkeblad.
[-SøtviderfsoZanwm^^plante-slegt-]
{+SøtviderfsoZanwm^^plante-
slegt+} af søtviderfamilien,
bestaaende af urter eller
halvbuske med fiolette eller
hvide blomster i kvastformede
blomsterstande. Kronen er
hjul formet, frugten er bær. I
Norge to arter: Slyngende
s. (s. dulcamara), med
fiolette blomster og røde, giftige
bær, og den hvidblomstrede,
giftige sort s. (s. nigrum),
sorte eller gulgrønne bær.
Potetplanten tilhører siegten.
Søtviderfamilien (solanaceæ), helkronet, tofrøbladet
plantefamilie bestaaende af 68 slegter med 1600 arter,
især udbredt i troperne. Bladene er spredte uden
akselblade, med fjærnervet, men forskjellig formet plade. Den
tokjønnede blomst er undersædig, oftest regelmæssig og
femtallig undtagen i støvveien, som er totallig. Frugten
er kapsel eller bær. Talrige arter indeholder i blade,
bær eller frø giftige stoffe, især alkaloider, saaledes f. eks.
nikotin, solanin, atropin og hyoscyamin. I Norge
forekommer to slegter vildtvoksende, søtvider og bulmeurt.
Af andre slegter kan nævnes pigæble, tobaksplante,
tomatplante, jødekirsebær, galnebær og potetplanten.
Søul (Seul, Hanjang), hovedstad i Korea, 45 km. fra
Chemulpo, med 280 000 indb. S. er omgivet af daarlige
mure og har smale, skidne gader og lave huse. Industri
og handel ubetydelig. Hovedstad 1392, besat af
japanerne 1894—95 og 1904.
Søvn, en alm. periodisk indtrædende tilstand, uader
hvilken centralnervesystemets paavirkelighed er sterkt
nedsat; kun enkelte funktioner som aandedræt,
hjerteslag og fordøielse forbliver i virksomhed. Betingelse for
s.s indtræden er som regel hel eller delvis udelukkelse af
saadanne momenter, der paavirker sanserne (lys, støi etc.).
Søvnbevægelser,nyktitropiskebevægelser(bot.),
kaldes de periodiske bevægelser, som mange plantedele
udfører ved skifte af dag og nat. S. findes dels hos
udvoksede organer, dels hos voksende organer. S. hos
udvoksede
plantedele forekommer
tydeligst hos
sammensatte blade med
til-leddede smaablade,
f. eks. bønner,
kløver, lupin, gjøkesyre,
vikke og «den
følsomme mimose», s. d.
Smaabladene og
og-saa hele bladet
indtager en anden
stilling om natten end
om dagen. Det er da natstillingen, som kaldes «søvn».
Hos bønnen staar bladstilken om dagen næsten
vandret ud paa stængelen, og smaabladene er fladt
udbredt. Om aftenen nærmer bladstilken sig mere hen
til stængelen, og smaabladene sænker sig nedad. S.
fremkommer paa følgende maade: bladstilkens gruod er
omdannet til et opsvulmet led, «bladpude», der er meget
elastisk, da dens celler er rige paa cellesaft. Den
forskjellige belysning dag og nat fremkalder forskjellig
saftspænding i cellerne, størst er den om natten, dog ikke
lige stor paa begge bladpudens sider. Hos bønnen er
den da størst paa undersiden, hvorfor denne vil udvide
sig, medens oversiden paa grund af den mindre
saftspænding trækker sig sammen; dette bevirker en bevægelse
opad af bladet. Ved lysets frembrud aftager
saftspændingen, men mest paa undersiden, hvor den var størst,
hvorfor denne side vil trække sig sterkest sammen, og
bladet vil som følge deraf bevæge sig nedad.
Smaabladene, som ligeledes har bladpuder ved grunden, vil ved
mørkets frembrud bevæge sig nedad, idet saftspændingen
da er størst paa bladpudernes overside. Hos vikke o. a.
lægger smaabladene sig opover. Mange blomster og
blomsterkurve aabner og lukker sig til bestemte tider af
døgnet, saalænge de er i vekst, f. eks. lin, gjeteskjeg og
løvetand aabner sig tidlig om morgenen og lukker sig
igjen ved middagstid, tusenfryd lukker sig om aftenen.
Natfiol aabner sig derimod om aftenen og lukker sig
tidlig om morgenen. Disse bevægelser skyldes uensartet
vekst ved grunden af blomsterbladene, blomsten lukkes,
naar veksten er sterkest paa ydersiden, og aabner sig,
naar den er livligst paa indersiden.
Søvngjængeri, omvandren i en ubevidst, sovende,
drømmende tilstand. S. sees navnlig hos børn og unge
mennesker. Det berettes ofte, at søvngjængere har udført
ting, de i vaagen tilstand ikke vilde have været istand til.
Søvnløshed, agrypni, kan skyldes forskjellige
sygdomme, bl. a. nervøse lidelser, og viser sig undertiden
derved, at søvnen vel indtræder paa alm. maade, men
efter nogle timers forløb ophører, undertiden ved
vanskelighed ved at falde i søvn. S. kan ogsaa have sin
aarsag i for rigelig nydelse af visse nydelsesmidler, som
f. eks. te, kaffe, tobak.
VA bønneblad i «vaagen» (tilvenstre) og
«sovende» (tilliøire) tilstand.
Slyngende søtvider
(Solanum dulcamara).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
