Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1427
Taîpe—Taks
1428
besluttede at forblive i Paris, hvor han studerede høiere
matematik, fysiologi og naturvidenskaber. I 1853 tog
han doktorgraden med en afhandling om La Fontaine.
Aaret efter vandt han akademiets pris for et skrift om
Titus Livius, hvori han fremstiller og begrunder sin
fundamentale teori om «den herskende evne». En
bade-reise, som han paa denne tid maatte foretage for at
komme til kræfter ovenpaa de anstrengende studier,
fremkaldte de glimrende skildringer fra Pyrenæerne
(illustreret af Doré, 1855). 1856 udkom hans klassisk
klare og skarpe karakteristiker af franske filosofer i det
19 aarh. ; i denne bog fandt den oppositionslystne
ungdom de bedste vaaben smedet mod den reaktionære
katederfilosofi; efterordet indeholder et fordækt
selvportræt. Hans ypperste og mest geniale verk, «Den
engelske litteraturs historie^ forelaa afsluttet i 1864; et
par bind kritiske og historiske essays afrunder og
fuld-stændiggjør hans ungdoms produktion. T.s hovedformaal
med disse mangeartede arbeider er paa grundlag af
naturvidenskaben og den eksakte forskning at skabe en
ny lære om kunsten og det skjønne. Sainte Beuve
havde fornyet kritiken,
gjort den til
sjælestudium og sjæleskildring,
T. vil gjøre den til
an-vendtvidenskab, til
kvantitativ analyse. Geniet,
den store aand, den
fuldkomne kunstner er
et resumé af folket, og
dette igjen et produkt
af landet og den ydre
natur, saaledes maaf.eks.
den engelske moral og
religiøsitet udledes af det
haarde klima, den mørke
taagede luft, den kraftige
animalske føde, den
rigelige nydelse af alkohol
o. 1. De tre afgjørende
faktorer, som det for T.
gjælder at udrede ved
bestemmelsen af enhver
personlighed, er: racen, milieuet, øieblikket. Hvad der
giver T. rang som mesteren i sit fag, er dog ikke de
dristige teorier, men hans enestaaende egenskaber som
skribent og portrættegner: han var selv en digter af
Guds naade, en uforlignelig sprogkunstner med alle
formens og fantasiens gaver. 1865 blev T. professor ved
École des beaux-arts i Paris; hans forelæsninger er
samlet i to bind «Philosophie de l’art»; sit filosofiske
hovedverk udgav han under titelen «De rintelligence» (1870).
Ved denne tid skulde T. foretage sin første reise til
Tyskland, men krigen stansede ham, og dens ulykker i
forening med pariserkommunens voldsherredømme førte
ham ind paa studiet af fædrelandets moderne historie.
«Les origines de la France contemporaine» (I—VI, 1875
—94) gjorde ham til en ensom mand i landet: han spaar
Frankriges undergang. Fra fagkyndigt hold er særlig
hans skildring af den store revolution blevet stemplet
som tendentiøs og upaalidelig (A. Aulard). Af T.s øvrige
skrifter maa nævnes reisebøgerne om Italien og England
samt de vittige og aandrige rids af pariserliv, skrevet i
anledning af verdensudstillingen 1867: «Vies et opinions
de M. Graindorge». [Litt.: G. Brandes, «Samlede skrifter»,
VII, XIII; E. Giraud, «Essai sur T.» (3 opl. 1903); G.
Gollin, «Studier» (1901). T.s enke har udgivet hans breve
og biografi i fire bind; et efterladt brudstykke af en
roman, «Etienne Mayran», udkom med forord af Bourget
i 1909.]
Hippolyte Taiiie.
Taîpe, se Taihoku.
Taiping, kantondialektens udtale af kin. Taping, eg.
Ta ping-tsjao^ d. e. stor-freds-dynasti i modsætning til
mandsjuernes Ta-tsing-tsjao, d. e. store-rene-dynasti. Om
Taipingoprøret, se Kina, historie.
Taivan. 1. Japansk navn paa Formosa. — 2. Tidligere
navn paa byen Tainan (s. d.).
Tajo (sp., portug. Tejo), Pyrenæiske halvøs største elv,
udspringer ved Muala de San Juan i Sierra de Albarracin
og munder ud kort nedenfor Lissabon, 912 km. lang,
82 525 km.^ vanddistrikt. Regelmæssig skibsfart begynder
ved Abrantes. Tidevandet gaar op til Santarem, som
ogsaa er endepunktet for sjøskibsfarten. Noget nedenfor
deler den sig i to arme, som omslutter marken Lezirias,
hvorpaa den ovenfor Lissabon (s. d.) danner en udvidning.
Taj-Mahâl, se Agra.
Takamatsu, by i Japan, paa nordkysten af øen Sjikoku,
42 578 indb. (1908).
Takaoka, by i Japan, nær vestkysten af Hondo, ved
grunden af Notohalvøen, 33 603 indb. (1908).
Takasaki, by i Japan, i Hondos indre, 100 km. n.v.
for Tokio, 39 961 indb. (1908).
Takkel el. talje er en indretning til omsætning
af trækkraft, sammensat af faste og løse tridser eller
blokke, over hvilke er ført en 1 ø b e r, et taug eller en
kjetting, hvis ene tamp er fast (den faste part), den
anden, hvori man haler, kaldes den halende part. T.
kaldes tre-, fire eller femskaaret efter det samlede antal
tridser eller skiver i de benyttede blokke. —
Skræddertalje er en treskaaren liden talje, som oftest med en
stjert i den ene blok til dørhaling af skjøder, rigsætning
o.a. (Se Differenstalje, Blok, Firskaaren, Gig.)
Takkelage
MsJ, rig (s. d. og S kib). Lænse for
takkel og taug el. snaue riggen, seile unda i en
storm uden seil tilsat.
Takker. Hjortenes horn er helt igjennem [-bendannelser og benævnes t. De findes som regel bare
hos hannerne. Renen er en undtagelse. T.s dannelse
begynder hos den et aar gamle hjortekalv ved, at
der om vaaren danner sig en vorte paa pandebenet.
Denne vokser i sommerens løb til en enkelt ugrenet
bentap, som først er blød og behaaret, senere fast
forbenet. Om vinteren løsner takken fra pandetappen og
fældes. Om vaaren dannes atter en ny tak fra den
gamle saarflade. Saaledes foregaar takdannelsen hvert
aar, i regelen med tilvekst af en ny sidegren eller ende
for hvert aar indtil en vis alder. Med alderen aftager
igjen endetallet, meget gamle dyr har ofte uregelmæssige
t. eller, som hos elgen, bare en enkelt kort og tyk stump.
Takket (hot.), se Blad.
Takla-makan, den store sandørken i Øst-Turkestan
mellem Kvenlunfjeldene i syd og elven Tarim i nord. Af
de mange elve, som kommer fra Kvenlun og flyder mod
nord, rækker bare Ghotandarja i flom frem til Tarim.
Den vestlige del kaldes den egentlige T. ; den første, som
trængte gjennem den, var Sven Hedin.
Takle, se Tamp.
Takoifer i speciel betydning (hebr. zæbach tödä)
omtales 3 Mos. 7,13; de nærmere bestemmelser v. 15 flg.
Se forøvrigt Offer.
Taks, barlind (taxus baccata), busk eller træ al
taksfamilien (s.d.), med tilsyneladende kransstillede
hovedgrene, men to radet stillede blade og aarsskud. Bladene
naalformede, fleraarige, flade, en-nervede, ovenpaa
glinsende mørkgrønne, under mat lysgrønne. Tvebo blomster
i bladhjørnerne, hanblomsterne lysegule paa grenenes
underside, hunblomsterne enlige, grønne. Kuglerund,
rød, i toppen aaben frøkappe; benhaardt, fiolet frø. Er
i Norge bundet til de sydlige kystegne, hvor den
forekommer fra Hvaløerne til Søndmør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>