Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taksameter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1429
Taksameter—Tal
1430
Taksameter benyttes paa vognmandskjøretøier for
at angive prisen for den udførte kjøretur. Apparatet
har en skueplade med huller, bag hvilke der kan
forskyves talskiver, og ovenover hullerne er angivet, at de
gjennem hullerne synbare tal angiver prisen i kroner
og øre. Forskyvningen af tallene foregaar under kjørsel
ved overføring fra en af hjulakslerne, f. eks. derved, at
denne har en kurveskive, som bevæger et stempel i en
cylinder, som ved en luftledning staar i forbindelse med
den mekanisme, som dreier talskiverne, hvorved prisen
bliver afhængig af den tilbagelagte veilængde, medens
forskyvningen under stansninger foregaar ved et urverk.
Ved et haandtag kan kjørekaren sætte t. igang og
indstille det for en bestemt takst (dagtakst, nattakst),
hvilket ogsaa angives gjennem et hul paa skuepladen.
T. anvendes saavel for kjøretøier med hest som for
automobiler og kan ogsaa være udstyret med et
registrerapparat, som angiver, hvor mange turer er kjørt og for
hvilke beløb, til kontrollering af regnskabet.
Taksation (lat.), vurdering; taksator, sagkyndig
vurderingsmand.
Taksfamilien (taxaceœ), familie af naaletrærnes
klasse, i vort land repræsenteret af kun én siegt med
én art, taks. Bladene er spredte og fleraarige,
blomsterne tvebo. Hanblomsterne har fra to til mange
støvblade, som hvert bærer flere (2—9) støvsække paa
undersiden. Hunblomsterne bestaar hos vor siegt bare
af ét frøemne, som er nøgent (d. e. ikke baaret af
frugtblade) og endestillet paa en liden akse fra
bladhjørnerne. Andre slegter har to eller flere hunblomster
siddende sammen. Frøet er omgivet af en kjødfuld,
farvet frøkappe. Herhen hører foruden taks (s. d.) ogsaa
gingko, phyllocladiis, podocarpus o. a.
Taksis, taktis me (bot.), kaldes de bevægelser, som
foregaar i en bestemt retning efter en ydre paavirkning.
Denne kan være f. eks. lyset, tyngdekraften eller kemiske
stoffe, hvorefter bevægelsen benævnes resp. foto-, g e o-,
ke m o-taks is. Sker bevægelsen i retning mod den
virkende aarsag, kaldes den positiv, sker den i retning
fra, kaldes den negativ (f. eks. positiv fototaksis-bevægelse
mod lyset).
Takt i alm. betyder nu musikens metrik, altsaa den
bindende lov for et musikstykkes rytmiske bevægelse.
Den kan være bygget paa to eller tre lige tidsværdier,
taktdele, som imidlertid igjen kan være opløst i mindre
dele. Dirigenten «slaar takten», idet han ved visse
bevægelser med en taktstok markerer hovedakcenterne.
inddelingen af t. kan være i ^A, ^/s, ^Vs o. s.v.
De enkelte takter i et musikstykke skilles fra hinanden
ved en taktstreg.
Takt, jevn marschbevægelse, hvorunder alle en afdelings
mænd flytter fødderne samtidig. Vanlig marschtakt er
ved infanteriet 114 à 120 skridt i minuttet, i
spring-marsch 165 skridt. Flyttes tillige samme fod samtidig,
siges afdelingen at have fodtridt. Under «togmarsch»
fordres kun jevn hastighed, ikke takt eller fodtridt.
Taktart, d. s. s. gangart (s. d.).
Takti’k, fegtningslære, omhandler stridskræfternes
anvendelse og ledelse før, under og efter kamp. Den
elementære eller formelle t. angiver de enkelte vaabenarters
former for opstilling, bevægelser og fegtning og
indeholdes for en væsentlig del i eksercerreglementerne.
Den anvendte t, omhandler vekselvirkningen mellem
de forskjellige vaabenarter og omfatter derfor foruden
principerne for angreb, forsvar, forfølgelse, retræt,
foretagender i mørke eller om vinteren o. s. v. tillige
opklarings- og sikringstjeneste, anordninger for marscher
og hvile m. v.
Ta’ktisk enhed, tidligere almindelig benyttet
betegnelse for den mindste troppeafdeling, som under kamp
optræder med en vis selvstændighed, samtidig som det
er den største afdeling, som i sluttet orden kan
kommanderes ved en mands stemme, saaledes i kavaleriet
eskadronen, i artilleriet batteriet og i infanteriet gjerne
bataljonen (sjelden kompaniet).
Taktstok, taktstreg, se Takt.
Taku, landsby i Kina, prov. TsjiU, ligger ved
mundingen af elven Peiho og har sterke forter, som beskytter
indløbet (og dermed tilgangen til Tientsin og Peking).
Disse forter er flere gange, sidst 1900, blevet
bombarderet af europæiske skibe.
Takyskôp, en af Anschütz opfundet forbedring af
zootropen; se Stroboskop.
Tal (lat. numerus) betegner i grammatiken de
bøinings-former, som udtrykker talforhold. Saadanne findes baade
i deklinationen og i konjugationen. Substantiver og
pronomener adskilte opr. i de indogermanske sprog tre
t.: ental (singularis), total (dualis) og flertal (pluralis).
Endnu det oldnordiske sprog havde totalsformer af
pronomener (f. eks. vit, vi to). Det norske rigsmaal kjender
ikke længere flertal af verber, skjønt enkelte dialekter
endnu har det, og landsmaalsforfattere tildels anvender
det. Paa substantivets omraade er ved den sidste
retskrivningsreform endelsen -er blevet gjennemført ved
de fleste fælleskjønsord, medens intetkjøn for det meste
ingen endelse tilføier, begge dele frugter af
fornorskningsarbeidet.
Tal, talord, taltegn, talsystemer. Man kan
undersøge, om to mængder bestaar af lige mange enkelte
gjenstande eller ei, ved at parre én og én gjenstand fra
hver mængde sammen. Slipper begge mængder op
samtidig, er der lige mange. Naar man tæller en mængde,
parrer man dens gjenstande sammen med talordene
(én, to, tre . . .), idet man altid tager disse i den af
sproget fastslaaede rækkefølge (talrækken, ogsaa kaldt
den naturlige talrække). For at angive resultatet er
det ikke nødvendigt at nævne mere end det tal, man
stanser ved; det kalder man an ta 11 et af gjenstande
i mængden. At en mængde har seks gjenstande f. eks.,
vil sige, at disse kan parres sammen med talordene én,
to, tre . . . indtil seks. Paa et tidlig udviklingstrin havde
menneskene bare en meget begrænset række talord; men
behovet for en udvidelse af den gjorde sig efterhaanden
mere og mere gjældende, og den øgende mængde talord
gjorde en vilkaarlig udvidelse umulig; hvis man skulde
kunne huske talordene i rækkefølge, blev et system i
navngivningen nødvendig. Man opnaar dette ved at
ordne gjenstandene i en større mængde, saa langt det
rækker, i grupper, som alle indeholder et vist antal,
f. eks. 10 enkelte gjenstande. Disse grupper tælles
saa som enkelte gjenstande. Bliver det for mange af
dem, ordnes disse igjen i større grupper, som hver
indeholder saa mange af det første slags gruppe som det
findes enkelte gjenstande i hver af disse (altsaa i eks.
10). Og saaledes videre. I ti tal systemet
(dekadiske talsystem) sluttes 10 gjenstande sammen til en
gruppe (en tier), 10 saadanne grupper til en større
gruppe (et hundrede), 10 hundreder til et tusen o. s. v.
Foruden de 9 første talord trænger man da kun navn
paa de paa hverandre følgende grupper (høiere enheder,
dekadiske enheder). Og selv i disse navne gjennemfører
man et vist system (et titusen, et hundredetusen, en
timillion o. s. v.), saaledes at antallet af selvstændige
navne indskrænkes til et minimum. Næsten alle jordens
folkeslag har titalsystemet; det hænger sikkert sammen
med tælling paa de ti fingre. Tyvetal-(vigecimal)systemet
havde de gamle azteker i Mexico og kelterne (levninger
paa fransk: quatre vingt o. s. v.). Navnene tresindstyve,
firsindstyve, femsindstyve hænger kanske sammen med
et gammelt tyvetalsystem. Femtalsystemet (quinar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
