Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tangsprælfamilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1443
Taormina Tapirer
1444
eller «sterke» og brudte eller «svage» linjer. Gjennem
magi kan man saa forskaffe sig noget af den høiere
substans (shen), som findes i naturens og aandernes
verden og deived stadig mere former sig til
overens-stemmelse_ med tao.
Taormina, Italien, by paa østkysten af Sicilien, i
prov. Messina, ved jernbanen mellem Messina og Catania;
3400 indb. Græske, romerske og middelalderlige
mindes-merker. Ankgt (Tauromenion) 396 f. Kr. af sikelerne.
Tao-teh(të)-kîng, «den kanoniske bog om tao og
dyden», er titelen paa en traktat, der tilskrives Lao-tse
(s. d.). Alle ting er fremgaaet af og skal vende tilbage
til tao, som er aarsag, norm og maal for væren, tænk
ning og sedelig handling. Al tænkning bevæger sig frem
gjennem modsætninger. Ogsaa de sedelige værdier har
alene relativ gyldighed; de betinger hverandre gjensidig.
Absolut er kun tao, hvori alle modsætninger er ophævet.
Til forskjel fra Koafucius’ etik hviler den taoistiske helt
igjennem paa metafysisk grundlag.
Tap kan tjene til understøttelse for en aksel og er da
enten en cylindrisk glatsleben del af akselen (lager tap),
som anbringes i et alm. lager (s. d.), eller t. danner en
forlængelse af en vertikaltstillet aksel (stødtap) og
understøttes da af et stødlager, eller t. danner en ring
(ringtap) udenom akselen og fæstet til samme, naar
akselen skal ophænges i vertikal stilling, hvilket anvendes
meget ved turbiner. En v e v t a p kan enten være fæstet
paa en vevarm eller vevskive eller være anbragt mellem
to vevarme og danner da ofte ét stykke med disse og
de tilhørende dele af akselen. For at optage tryk i
akselens længderetning anvendes kamformede ringe paa
akselen (kamtap, tryktap el. trøstlagertap). — Ved
tømmerforbindelser og andre trækonstruktioner tjener
t. som forbindelsesdel.
Tapajos [tapal^ös], bielv til Amasonelven i Brasilien,
opstaar af mange kildeelve (Juruena) i staten Mato
Grosso, danner mange fosse, optager Arinos og falder
ved Santarem ud i høire bred af Amasonelven, hvor den
er 13 km. bred. Dens længde er 1680 km., hvoraf 330 km.
er seilbar for dampskibe.
Tapesniveauet er en af P. A. Øyen indført betegnelse
paa en del skjælbanker og lerlag afsat efter den sidste
istid, da strandlinjen i Kra. omegn sank fra 70—45
m. o. h. I tiden umiddelbart før tapestiden laa
strandlinjen noget lavere, men landets stigning blev afbrudt af
en sænkning (ved Kra. ca. 5 m.), saa den ved begyndelsen
af tapestiden laa som ovenfor nævnt (tapessænkningen).
Denne tapestidens øverste strandlinje er vel udpræget
rundt Skandinaviens kyster, ligesom ogsaa en
tapessænkning er paavist inden det samme omraade.
Tapestidens klima var mildere end det nuværende, saaledes
levede ved kysten muslingen tapes decussatus (hvoraf
navnet t.), som nu er omtrent uddød her, ligesom flere
træsorter, f. eks. hasselen, gik længere mod nord end nu.
Sommertemperaturen antages at have været 2—3° varmere
end nu. Paa grund af tapessænkningen fik Østersjøen,
som i den nærmest foregaaende tid havde været en
indsjø (se A n c y 1 u s s j 0 e n), atter forbindelse med havet,
en forbindelse, som var betydelig videre end den
nuværende, hvorfor havdyr som den alm. strandsnegl
(litorina liiorea) gik helt op i den Botniske bugt, medens
den nu ikke findes længere end til Rügen. Det hav, som
paa denne tid optog det baltiske bækken kaldes efter
denne snegl Litorinahavet. Litorina-tapeshavets
maksimumsudbredelse falder omtrent sammen med
slutten af den ældre nordiske stenalder
(kjøkkenmødding-tiden i Danmark), som antages at ligge 6000—7000 aar
tilbage i tiden.
Tapeter. Til t. regnes enhver vægbeklædning af
tekstilstoffe, læder eller papir. De ældste kjendte t. er
de byzantinske tepper; i Vest-Europa er det først
maurerne i Spanien, som forfærdiger t., og mod
middelalderens slutning bliver Flandern med sine vægtepper
af uld hovedlandet for tapetindustrien. I 17 og 18 aarh.
har den franske gobelinfabrik ledelsen. Billedtepperne
faldt imidlertid meget dyre, og i 15 aarh. begyndte man
i Nederlandene at erstatte dem med malede lærreds t.,
som holdt sig til henimod slutningen af 18 aarh., da
de gik af mode sammen med billedtepperne. Ved dette
tidspunkt begynder brugen af mønstrede silketøier, og
ogsaa papir-1. faar nu udstrakt anvendelse. Papir t. er
kommet fra Kina; den første fabrik for saadanne
anlagdes i England 1746; i 19 aarh. fortrængte papir-1.
næsten alle andre sorter. Papir-1. fremstilles i ruller
paa 10—12 m.s længde og 0.5 m.s bredde, og mønsteret
paatrykkes i en valsetrykmaskine. Fløiels-t. (velours-1.)
fremstilles ved at papiret overtrykkes med en fernis og
paaføres uldstøv. Læder-t. stammer fra Orienten,
tilvirkedes i stor udstrækning af maurerne i Spanien (særlig
i Cordoba; heraf navnet korduan) og kom i 15 aarh. i
brug ellers i Europa. Særlig pragtfulde var t. af
gyldenlæder (s. d.j. Ved slutn. af 18 aarh. blev ogsaa læder-t.
fortrængt af de billige papir-t. (Se ogsaa Bi 11 ed
vævning, Gobelin og Vævning.)
Tapetsere, beklæde vægge med tapeter (s. d.).
Tapgeyær, seHaandskydevaaben (bd. III, sp.l371).
Taphrina, siegt af snyltesoppe, hvis arter væsentlig
forekommer paa løvtrær, hvor de fremkalder
eiendommelige misdannelser som heksekoste, plommepunge o. a.
Myceliet udbreder sig enten mellem cellerne i
vertplantens grene eller bare lige under huden i
aars-skuddene og overvintrer i knopperne, hvorfra det breder
sig ud i bladene under disses overhud. Fra myceliet
vokser der ud sporesække, der sprænger huden og
bliver synlige som en hvidagtig dug. I hver sporesæk
dannes otte sporer, som imidlertid kan spire, medens de
endnu ligger i sporesækken og frembringe knopceller,
hvorved det ser ud, som om sporesækken indeholder
talrige sporer. En del arter er omtalt i art. Galler (s. d.).
Tapioka, se Kassavaplanten (jfr. Maniokplante).
Tapirer, pattedyrfamilie tilhørende de hovdyr, som
har uparrede tær. Familien er nærmest besiegtet med
næsehornene, med hvilke de har flere træk tilfælles baade
1 bygning og levevis. Medens næsehornene har tre tær
paa alle lemmer, har t. fire tær paa forbenene og tre
paa bagbenene. Gebisset er noget rigere paa tænder;
de har saaledes flere fortænder, og de har hjørnetænder,
hvad næsehornene mangler. T. har ogsaa kort og tæt
haarklædning, medens denne hos nutidens næsehorn er
ganske rudimentær. De er middelsstore dyr med
langstrakt hoved og snabellignende tryne, smaa øine, korte
opstaaende og meget bevægelige ører. T. lever i det
tropiske Amerikas og Syd-Asiens urskoge i nærheden af
elve og sumpe. Der findes tre arter: 1. Den alm. [-amerikanske-]
{+amerikan-
ske+} i, (tapiras
americanus),
2 m. lang, 1.7
m.høi, mørkt
graabrun;
lever i det
sydlige og østlige
Sydamerika.
— 2.
Bjergtapiren
(i. pinchacus)
har længere
haarklædning
og er noget
mindre end Den indiske tapir ftapirus iiidiciisj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
