Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tapisserie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1445
Tapisserie—Tari’f kontrakt
1446
foreg, art; lever i Andesbjergene til over snegrænsen. —
3. Den indiske t. (t. indiens) er 2.6 m. lang, 1 m. høi,
sort med stor skabrakformet hvidlig flek paa ryg, sider
og bagkrop; lever i Bagindien, det sydlige Kina og paa
Sumatra.
Tapisserie (fr.), vævet vægteppe, billedvæv.
Tappenstreg, militært signal paa horn, trompet eller
tromme, hvormed før betegnedes fæstnings-(by-)portens
lukning kl. 9 aften. Signalet gaar nu hos os et kvarter
før rosignal.
Tara (sp.), emballagens vegt; fradrag fra bruttovegten
af en vares emballage.
Taranger, Absalon (1858—), n. retshistoriker og
kirkepolitiker. Gjennemgik 1877—79 Stord seminar.
1885 assistent i Rigsarkivet, 1889 kronprinsens
guldmedalje for afhandlingen «Den angelsachsiske kirkes
indflydelse paa den norske». 1893 juridisk embedseksamen
og universitetsstipendiat i retshistorie, 1897 doktorgraden
med «Den norske besiddelsesret indtil Christian V’s
norske lov>, 1898 professor i retshistorie. Begyndte
1896 forberedelser til en udgave af Norges gamle love
1388—1604, hvoraf bd. I
udkom i 3 hefter 1904
—12. Af hans øvrige
arbeider er «Norsk
samfundslære» I og II (1902
—03), «Udsigt over den
norske retshistorie» (I,
1898, 11,1, 1904). T., som
er en af lederne for
«folkekirke »partiet,
fremlagde 1906 for et
kirkeligt landsmøde et forslag
til kirkestyrelsens
udsondring fra statsstyreisen
og har senere udfoldet
en ivrig virksomhed for
oprettelsen af en «fri
norsk folkekirke», deltog
som formand i en komité
til udarbeidelse af
forslag til forfatningslov for
en saadan kirkeordning
og var 1908—12 medlem af den store
kirkeforfatningskommission. Siden 1904 har T. været lærer i kirkeret
ved det praktisk teologiske seminar.
Tarantell (tarantula apuliœ), en i Italien alm.
jagtedderkop (s. d.), hvis bid foraarsager en heftig
betændelse. Man antog tidligere med urette, at biddet kunde
fremkalde raserianfald, specielt af den eiendommelige
dansegalskab (tarantisme); til mildning af anfaldene
spillede man «Tarantellaen». Den syge dansede, til han
faldt om af udmattelse, og skulde da være helbredet.
Tarantismen blev ofte epidemisk, og til de syge sluttede
sig gjerne store flokke, som drog dansende omkring.
Tarante’lla er en rivende hurtig italiensk dans i ®/8
takt til tamburin eller kastagnetter. Er muligens
opkaldt efter byen Taranto eller efter en giftig edderkop
(tarantel, s. d.), der af folketroen sattes i forbindelse
med dans.
Tara’nto (Tarent), Italien, by i prov. Lecce, ved
nordhjørnet af bugten ved T. og jernbanen fra Brindisi (saavel
til Neapel som langs kysten af Kalabrien); 61000 indb.
(1911). Antike bygningsrester, katedral (oprindelig fra
11 aarh.). Krigshavn, marinearsenal, handelshavn (1904
løb ind 378 skibe, 181000 tons). Udførsel af olje, vin,
figener m. m. Fiskeri, østersavl. T., det gamle
Taren-tum (Taras), var grundlagt af Sparta og var en af
Norditaliens mægtigske græske kolonier. 272 f. Kr.
romersk. I 11 aarh. e. Kr. erobret af normannerne.
(Fot. af Karl Anderson
Absalon Taranger.
Tara’nto, bugten ved, ind fra det Joniske hav,
mellem Apulien og Kalabrien.
Tarapacâ, prov. i det nordlige Chile, ved Stillehavet,
47 680 km.^ med 110 337 indb. (1910). De fleste elve
tørrer ud om sommeren, og de færreste naar havet.
Klimaet er ugunstigt paa grund af den tætte taage og
de voldsomme sandstorme. T. udfører en mængde
salpeter, jod, boraks, sølv, guld, stensalt og guano. De
vigtigste havnebyer er Iquique, Pisagua og Patillos.
Tarare [tarai], Frankrige, by i depart. Rhône, ved
Mont T. (719 m.) og jernbanen Lyon—Roanne (—Paris);
365 m. o. h., 11 600 indb. Midtpunkt i en egn med
stor musselin-, silkeplysch- og tarlatanfabrikation o. 1.
Tarascon [tarasko], Frankrige, by i depart.
Bouches-du-Rhône, ved Rhône, nedenfor Avignon og ligeoverfor
Beaucaire (kjedebro), jernbaneknudepunkt; 6000 indb.
Tarasp, badested i Schweiz, kanton Graubünden;
1414 m. o.h., 278 indb.; kulsyrerig glaubersaltkilde, som
ogsaa indeholder jern.
Tarbagatai, fjeldkjede i Asien, øst for Balkasjsjøen,
paa grænsen af russisk Central-Asien og Mongoliet,
2900 m. høi, danner vandskillet mellem de to store sjøer
Ala-kul og Saissan-nor.
Tarbes [tarh], Frankrige, hovedstad i departementet
Hautes-Pyrénées, ved Adour og jernbanen Bayonne—
Toulouse; 26 000 indb.
Tarda’ndo, d. s. s. ritardando (s. d.).
Tardigrader, eiendommelige mikroskopiske dyr, som
i almindelighed henføres til de edderkoplignende dyr.
Lever i fugtig jord og mos, i tagrender o. 1. og bevæger
sig langsomt afsted ved hjælp af fire par forkrøblede
lemmer. Kan overleve fuldstændig indtørring.
Tare, norsk benævnelse for flere store alger, særlig
laminaria-2ivier. (Jfr. Alger.)
Tarebrænding. Omkring midten af 18 aarh.
begyndte man i Norge at brænde tare eller tang til
tangaske. Denne benyttedes da i glasverkerne og til
udvinding af soda. Efterat jod var opdaget, blev tangasken
adskillig tid senere benyttet til fremstilling af jod. Omkr.
1870 begyndte man her i landet at brænde tare for dette
øiemed, og den første jodfabrik anlagdes i Trondhjem.
Senere er der anlagt flere andre jodfabriker. Af
tare-arterne er det især hestetaren (laminaria digitata),
som er rig paa jod og egner sig til t. Asken heraf
har et jodindhold fra 1.4 pet. og opover til 1.9 pet.
Prisen paa asken er 6—8.5 øre pr. kg. Foruden den
aske, som anvendes i jodfabrikerne hertillands, brændes
ogsaa adskillig til udførsel. Særlig paa Lister og Jæderen
er det, at t. er af ganske stor betydning. lait tilvirkes
paa den norske kyst aarlig ca. 5000 tons tangaske til
en værdi af omkr. 350000 kr.
Tare’nt, se Taranto.
Targüm kaldes en oversættelse af det gamle
testamente fra hebraisk til det aramæiske talesprog, som
brugtes i Palæstina paa Kristi tid.
Tariff (arab.), fortegnelse over varer, priser (ofte d. s. s.
priskurant), toldsatser (toldtarif); hyppig anvendt om de
takstmæssig fastsatte priser for forskjellig slags
transportvirksomhed, f. eks. jernbanetarif, droschetarif,
automobiltarif; liste over de ved kontraktmæssig overenskomst
fastsatte lønningssatser ved en tarifkontrakt (s. d.).
Tarifa, Spanien, by i prov. Cadiz, ved
Gibraltarstrædet; 12 000 indb. Gamle bygningsrester, maurisk
slot. Thunfiskeri. I øst Kap T., det europæiske
fastlands sydspidse, i syd (øen) Isleta de T. (eller de las
Palomas) med fyrtaarn og Punta Marroqui (Europas
sydpunkt).
Tari’fkontrakt er en overenskomst, som indgaaes
mellem en sammenslutning af arbeidere, som regel en
fagforening, der optræder underét for det hele fag, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
