Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tekniske skoler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1465
Tekniske skoler—Telautograf
1466
statik og brobygning, vandbygning, vei- og
jernbanebygning), 4. elektroteknik, 5. kemi, 6. maskinfag
og skibsbygning, 7. almene fag (matematik,
fysik). Professorater i geodæsi og socialøkonomi er endnu
ikke bevilget af stortinget. Der er ansat 21 professorer,
1 docent, 7 lærere, 25 assistenter og 20 andre
funktionærer. Hver af de nævnte syv afdelinger vælger en
formand, som leder afdelingens møder. Disse
afdelingsformænd danner tilsammen professorudvalget, som uader
forsæde af rektor afgjør alle sager, som ikke skal
besluttes af professorraadet, der dannes af høiskolens
professorer tilsammen. — Der er hvert aar optaget ca. 100
studenter, og naar høiskolen er kommet i fuld gang,
bliver der plads for 400 studerende. Disses interesser
varetages af et studenterudvalg. Undervisningen er fri,
idet der kun betales afgifter for laboratorier og eksamen.
Den sidste er delt i to afdelinger, som afholdes efter
fjerde og ottende semester. Høiskolen er bygget paa
den af Trondhjems kommune givne tomt paa Gløshaugen
og har foruden hovedbyningen med façade mod byen
og tre fløie mod syd (1913 under bygning) tre
laboratoriebygninger: for elektroteknik og fysik, for kemi og
bergfag og for varmekraftmaskiner, til hvilket sidste
slutter sig et kjedelhus, hvorfra ogsaa bygningernes
opvarmning besørges. Foruden de nævnte bygninger er
et vandkraftlaboratorium besluttet opført og forslag om
egen bygning for bergstudiet er under overveielse. De
opførte bygninger har med inventar og elektrisk lys
kostet henimod 1700 000 kr., hvortil kommer udgifterne
til de tre fløie (budgetteret til 785 000 kr.). Forøvrigt er
til anlæg og drift bevilget 785 000 kr., medens
budgetforslaget for 1913—14 udviser 134 351 kr. til anlæg og
61 760 kr. til drift. (Se planche Trondhjem.)
Tekniske skoler. I 1854 blev der givet bevilgning til
den første t. s. (i Horten). Den første h øl ere t. s. blev
ved stortingsbeslutning 1869 oprettet i Trondhjem og
efterfulgtes af lignende skoler i Kra. 1872 og i Bergen 1875.
Trondhjems tekniske 1 æreansta 11 havde
indtil 1890—91 tre linjer, men fik senere fire, nemlig for
arkitektur, bygningsfag, maskinbygning og kemi, samtlige
fire-aarige. Kristiania tekniske skole var til en
begyndelse rent elementær, med blev 1876 fire-aarig,
og fra 1890 har den havt tre afdelinger for bygnings-,
maskin- og kemiske ingeniører. Bergens t. s. fik
ogsaa 1890 ny plan med tre-aarigt kursus og fuld
fagdeling for mekanikere og kemikere. Fra 1901 har den
arbeidet efter normalplan for tekniske mellemskoler.
De tre sidstnævnte t. s. har i de senere aar havt
budgetter, som har balanceret med ca. 90 000 kr. for
Trondhjem, 100 000 kr. for Kra. og 60 000 kr. for Bergen.
Byerne har udredet —Vs af de samlede aarlige
udgifter, samt givet skolerne frie lokaler. Ved beslutning
af 1911 overgaar de tre sidstnævnte skoler til tekniske
mellemskoler med to-aarigt kursus og seks maaneders
forkursus. I Kra. er oprettet fire linjer, for husbygning,
elektroteknik, maskinbygning og vei- vand- og
brobygning, i Bergen tre, for elektroteknik, kemi og
maskinbygning, i Trondhjem fire, for husbygning, elektroteknik,
maskinbygning og kemi. Lavere t. s. Skiens fjordens
mekaniske fagskole, oprettet 1884, har to-aarigt
kursus for at bibringe yngre folk praktisk uddannelse
og teoretisk kundskab. Hortens t. s., oprettet 1855
med IV2 aars kursus for at give vordende teknikere
teoretisk grundlag. Kristiania elementærtekniske
dag skole, oprettet 1893 for at uddanne folk i
praktiske stillinger. Skolen har to afdelinger for
bygnings-teknik og elektroteknik med seks -f- to maaneders kursus.
Bergens fagskole for træ og metalindustri
blev oprettet 1892 med to-aarigt kursus. Kunst og
haandverkskolen i Kra. s.d., maskinistskoler
s. d., og dertil et stortantal tekniske aftenskoler
(se Aftenskoler.)
Tekniske tropper, se ingeniørtropper.
Teknisk fællesetat er hos os betegnelsen for det
personel m. v., der har befatning med anskaffelse og
vedligehold af arméens vaaben, ammunition, vogne o. 1.
Etaten, der ledes af felttøimesteren, omfatter Kongsberg
vaabenfabrik, Raufoss patronfabrik og krudtverk,
kanon-kontrollen samt arsenalerne i Kra., Kristiansand, Bergen
og Trondhjem,
Teknologi beskriver de behandlingsmaader, verktøi
og maskiner, som anvendes ved raastoffes omdannelse til
brugelige gjenstande. Omdannelsen kan ske ved
mekanisk bearbeidelse, hvorved det stof, hvoraf arbeidsstykket
bestaar, ikke forandres, eller ved midler, som tillige
forandrer dets kemiske sammensætning. Efter disse to
arter af behandlingsmaader skilles mellem mekanisk
og k e m i s k t. T. kan inddeles efter de forskjellige
raa-materialer, som forarbeides, og man faar da jernets,
træets, silkens o. s. v. t., ogsaa kaldt speciel t. Vælges
inddelingen efter bearbeidelsesmaaderne, støbning,
fræs-ning o. s.v., uafhængig af raamaterialet eller produkternes
art, benyttes betegnelsen almindelig t.
Tekst (lat.), opr. væv; forbindelse af ord, grundsprog
(modsat oversættelse), indholdet af et skrift eller skriftet
selv, et skriftsted eller udtog af bibelen som grundlag
for en præken; ordene til en sang eller opera.
Tekstilkunst, eg. vævekunst, bruges i udvidet
betydning ogsaa om alt arbeide, som indgaar i
forarbeidelse og behandling af stoffe og af traad fremstillede
sager : materialets tilberedelse, farvning, trykning,
spinding, vævning, broderi, søm, strikning, hækling, filering,
knipling o. s. v.
Tekstîlplanter kaldes saadanne planter, hvoraf
spindes garn og traad («spindplanter»). Hos de fleste
spindplanter er det bastfibrerne i stængelens indre, som
benyttes, kun hos faa, f. eks. bomuldsplanten^ er det
haar, som sidder udenpaa frøene.
Tektonisk (af græ. tektotij træarbeider) betegner den
kunstneriske udformning af bygningers ydre og rum,
saavel som af brugsgjenstande.
Telamon, i græsk mytologi søn af Aiakos; konge paa
Salamis, broder til Peleus, fader til Aias og Teukros.
Telandjang, se Engafio.
Telautograf, apparat til telegrafisk overføring af
skrift og billeder paa lange afstande. T. er af to slags :
1. Kopier-t. el. Bakewell’ske t., konstrueret af
Bakev^ell 1847 efter følgende princip: Haandskriften eller
tegningen overføres med ikke ledende blæk paa
staniol-papir og vikles om en dreibar cylinder. Paa denne slæber
en naal eller metalspids paa lignende maade som paa
en fonograf. Naar cylinderen roterer, beskriver naalen
en fin spirallinje rundt staniolen. Strømløbet sluttes over
metalspidsen og staniolen og afbrydes kun hver gang
spidsen passerer det ikke-ledende blæk. Paa
modtagerstationen er anordningen analog; om cylinderen er viklet
præpareret papir, og begge cylindere bevæger sig med
samme hastighed (synkront). Strømmen fra linjen gaar
gjennem papiret til spidsen og til jord. Papiret farves
som regel blaat, og kun de steder, hvor strømmen er
afbrudt, beholdes hvide. Man faar herved en saakaldt
blaa-kopi, hvidt billede paa blaa bund. Systemet er udviklet
af en række opfindere, af hvilke den sidste, professor
Korn, har opnaaet betydelige resultater i billed telegrafi.
2. Fjernskrivere, af hvilke den første konstrueredes
1875 af Robertson efter det af Jones i 1855 fremsatte
princip: I afsenderstationen skrives med en pen eller
griffel; dennes bevægelser deles i to komponenter, hvis
skrivelser som elektriske strømme sendes til
modtagerstationen gjennem to fra hinanden godt isolerede led-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
