Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tekniske skoler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1467 Teleangiektasî—Telefon og telefoncentraler 1468
ninger (tildels dog ogsaa gjennem samme ledning). Paa
modtagerstationen omsættes strømmen i modsvarende
komponenter af
mekanisk bevægelse,
hvis resultant falder
sammen med
griffelens bevægelse paa
afsenderstationen, og
paa denne maade
reproduceres
tegningen eller skriften paa
modtagerstationen,
idet
modtagergriffelen enten mekanisk
tegner eller skriver
paa hvidt papir eller
elektrokemisk ved,
at en elektrisk strøm
gjennem griffelens
spids farver eller
affarver præpareret
papir. Elisha Gray
forbedrede
fjernskriveren betydelig 1885;
fjernskriveren kaldes
derfor ofte Grays
t. Fjernskriveren er
senere forbedret af
Cerebotani og en
vigtig modifikation af
Grays apparat er
igjen leveret af Gruhn-Grzanna ved indførelsen af en
fotografisk modtager. [Litt.: «Zeitschrift für
Schwachstromtechnik» (1908, side 412).]
Teleangiektasi, sygelig udvinding af de fine
blodkarender, er oftest medfødt og viser sig som en rød
plet eller vorteagtig svulst.
Telefon og telefoncentraler. Telefon er et apparat
til elektrisk overføring af lyd eller tale paa lange afstande
i en forsvindende kort tid. Den første praktisk
brugbare telefon konstrueredes af Graham Bell 1876.
Belltelefonen vises skematisk af hosstaaende tegning.
Apparatet bruges baade som afsender og modtager. Selve
f
telefonen bestaar af en stavmagnet N-S med polsko P, |
udenpaa hvilken er anbragt en træsnelde F, omviklet med i
isoleret kobbertraad. Tæt foran polskoen er fæstet et I
membran M af tyndt jernblik. T er en lydtragt af |
ebonit. Sneldens omvikling staar paa den ene side i for- |
bindelse med linjen, paa den anden med jordledningen. |
Stavmagneten besidder et permanent magnetisk felt, hvori |
sneldens omvikling befinder sig. Naar der tales i det ene
apparat, samles lydbølgerne i tragten og sætter menbranet i
i svingninger, der foraarsager variationer i stavmagnetens |
permanente felt, hvis kraftlinjer herunder overskjæres
af sneldens vikling, hvorved vekselstrømme induceres i
denne. Idet disse passerer modtagertelefonens vikling,
frembringer de et vekslende magnetisk felt, som snart |
adderer sig til, snart subtraherer sig fra stavmagnetens j
permanente felt. Membranets tiltrækning af stavmagneten |
foregaar i takt med feltvariationerne, og dets svingnin- |
ger vil nu sætte den omkringværende luft i vibrationer, |
der samler sig i tragten og forsterket af denne forplanter |
sig til den modtagendes øre. Bells telefon bruges ikke
længere som afsender, da den ikke egner sig hertil
paa længere afstande, men som modtager eller
«høretelefon» bruges den i en mere udviklet form fremdeles.
Denne sees af planchen fig. 1. Magneten har her
hesteskoform, forat den skal faa et kraftigt permanent felt. De
nu anvendte kraftigere afsendere kaldes mikrofoner.
I forbindelse med disse anvendes en induktionsrulle
til omformning af den undulerende ligestrøm i
mikrofonens strømkreds til vekselstrøm af høiere spænding
i linjen for lettere at overvinde dennes modstand og
forbedre den telefoniske overdragning. Mikrofonens
funktion beror paa variationer under talen i
overgangs-modstanden mellem membranet og en række bag dette
anbragte kulkontakter, hvorved mikrofonstrømmen
underkastes modsvarende variationer. I hosstaaende
telefonkredsløb sees mikrofontragten tilvenstre, M er mikrofon-
T
>r I
CZ
’Felelonkredsløb.
membranet, K kullet, P-S induktionsrullen, T
modtagerstationens telefon, hvor E er magneten og J
telefon-membranet. Den almindeligste slags kontaktmikrofoner
er kulpulvermikrofoner. Den hertillands almindeligst
anvendte er Elektrisk bureaus, der i snit sees i fig. 9
som del af en saakaldt mikrotelefon, hvilken
kombination nu anvendes af telegrafvæsenet i alle
nyere apparater. Mikrofonen sees nederst; j er en
lydtragt, k et membran af kobber, I en kulcylinder,
forsynet med koncentriske udboringer i den mod membranet
vendende flade, m er en filtring, som rækker lige op til
kulbelægget n paa membranet. Kulpulveret er anbragt
mellem filtringen, kulcylinderen og membranet. De ydre
ledninger M kobles den ene til kulcylinderen ved skruen
p og den anden til membranet ved fjæren o. Telefonen
tilvenstre har ringformede permanente magneter d,
elektromagnet c, hvis viklinger staar i forbindelse med de ydre
ledninger ved de to skruer h, i er et haandtag af ebonit.
De øvrige væsentlige dele ved et telefonapparat er en
polariseret klokke for indgaaende ringestrøm (fig. 2), en
magnetinduktor til afgivelse af en udgaaende ringestrøm
(fig. 3), samt en batterikasse for mikrofonbatteriet. —
De helt moderne sterkstrømsmikrofoner er
konstrueret for anvendelse af sterkere batteri, til brug paa
lange afstande. Batterispænding optil 15 volt bruges. Mest
anvendte systemer er Egnèr-Holmstrøms og Zwietuschs.
Centralapparater eller vekslere tjener til
bekvemt at sætte hvilkesomhelst to af de til veksleren
koblede linjer i indbyrdes forbindelse. Ved ganske smaa
centralstationer ophænges veksleren paa væg (vægveksler,
se fig. 4). Forbindelsen sættes her ved et snorpar, hvis
propper indsættes i vedkommende linjes jackhul (1,2,
3, 4 o. s. V. i fig.). Andre af rigstelefonen anvendte mindre
vekslere er de saakaldte pyramidevekslere og
propvekslere, hvor forbindelse sættes ved propper
uden snor. Større vekslere maa anbringes paa stativ
som vist i fig. 5. I billedets to øvre felter sees
signalindretningerne for indgaaende ringning, de saakaldte
klaffer. Ved opringning fra abonnenten falder
klaf-laaget ned og viser abonnentens nummer paa en hvid
skive, hvorpaa telefonistinden sætter sig i forbindelse
med abonnenten ved indsætning af svarprop i
vedkommende linjes «jack» (linjeomkaster) i nedenforliggende
felt, og naar besked er modtaget om, hvilken abonnent
der ønskes forbindelse med, sættes den anden prop af
snorparret ind i dette linjenummers «jack> som vist i
Telautograf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
