Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tellurisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1487
Tempera—Tengselven
1488
Tempera. Temperamaleri kaldes den maleteknik,
som benytter sig af de saakaldte temperafarver, d. v. s.
revne farver med eggebJomme, figensaft o. a. som
bindemiddel. Før oljemaleriet blev opfundet i beg. af 15 aarh.,
havde det alm. anvendelse, væsentlig i staffelibilleder.
Siden den tid benyttes det meget sparsomt. Farverne
er nemlig vanskelige at behandle paa grund af de
uberegnelige forandringer, som de gjerne udergaar under
tørringen og fernisseringen, ligesom det næsten er
umuligt at give en farve, som engang er malt, en lysere
eller mørkere tone. Desuden faar billederne en mat
glans, savner den lysglans og naturlige fugtighed, som
er eiendommelig for oljefarverne.
Temperament [-man]. Menneskene er individuelt
forskjellige i begavelse, t. og karakter. T. betyder eg.
blanding. Lægen Galen, der grundlagde t.s-læren, mente
nemlig, at den forskjel, som var i de enkelte menneskers
følelsesliv, hvad følelsernes styrke og hurtigere eller
langsommere vekslen angaar, skyldtes den forskjellige
blanding, hvori fire vædsker, blod, galde (sort og gul)
samt lymfe, forekommer i legemet. De fire t. er det
sangvinske (lette), det melankolske (tunge), det koleriske
(kraftige) og det flegmatiske (træge).
Temperatür, varmegrad, betegnelse for et legemes
varmetilstand, om mere eller mindre varmt. T. sanses
med hudfølelsen. Til nøiagtigere angivelse af t. med tal
tjener maaling med termometer (s. d.). Da en gasarts
spændkraft (se Gas), uafhængig af t., tryk og kemisk
beskaffenhed, formindskes med V273 af dens spændkraft
ved samme volum og 0° G., naar dens t. formindskes
1° C., skulde spændkraften, hvis loven gjaldt ubegrænset,
blive nul ved en t. 273 ° C. Efter den kinetiske
gasteori antages gasens spændkraft at skyldes molekylernes
stød mod de vægge, som begrænser gasen; følgelig skulde
molekylerne ved den nævnte t. ingen bevægelse have,
og derfor 273° G. være den laveste t., som
overhovedet kan gives, det absolute nulpunkt. T. regnet fra
dette kaldes absolut t. ; den er lig t. udtrykt i
Gelsius-grader med tillæg af 273. Ved fortætning (s. d.) af
helium (s. d.) er man naaet ned til t., som neppe ligger
saa meget som 2° over det absolute nulpunkt. Jfr.
Lufttemperatur.
Temperatür kaldes den afvigelse fra den mekanisk
rene afstemning, som er nødvendig for at faa alle skalaers
intervaller lige nøiagtige paa tangentinstrumenter. Hvis
man i kvintcirkelen vilde stemme alle kvinter mekanisk
rene, vilde oktaven ikke blive helt ren. Man fordeler
derfor urenheden paa alle kvinter, saa den neppe merkes,
hvilket kaldes den ligesvævende t.
Temperere (lat.), formilde, gjøre mild, give en
passende varmegrad, dæmpe, styre.
Tempering, se Brandrør.
Tempestoso (ital.), stormende (mus.).
Temple [tempi], Sir William (1628—99), eng.
diplomat og politisk forfatter. Blev 1665 engelsk gesandt
i Brüssel og afsluttede 1668 i Haag tripelalliancen med
Holland og Sverige. 1668—71 og 1674—79 gesandt i
Haag. Trak sig 1682 tilbage fra statens tjeneste. Hans
«Works», «Memoirs» og «Letters» udkom efter hans død.
Temple. 1. Le T.[løtaplJ, oprindelig tempelherrernes
ordenshus i Paris (Ludvig XIV’s fængsel). Napoleon III
lod bygningen nedrive og en stor aaben plads anlægge.
— 2. T h e T. [âe tempi], London, en gruppe af bygninger
paa sydsiden af Fleet Street, ogsaa oprindelig en
tempelherreloge, statseiendom, da ordenen opløstes 1313,
overdraget til de retsstuderende 1346 og er det vigtigste
af de saakaldte inns of court (jurist-internater).
Te’mpo, et musikstykkes hurtighedsgrad. Man har
flere betegnelser som largo, adagio, allegro o. s. v. Til
nøiagtig bestemmelse af t. bruges et metronom.
Te’mpo, den hastighed, hvormed en militærafdeling
bevæger sig, angivet i skridt pr. minut. T. er for
infanteri 114 à 120; for kavaleri i skridt 100, i trav 240,
i galop 350, i karrière saa hurtig, som de langsomste
heste kan springe, 500 eller mere.
Te’mpo giusto [- dzustå], se G i us to.
Te’mpo primo, se A tempo.
Tempora muta’ntur, nos et mutamur in illis
(lat.), tiderne forandres, og vi forandrer os i dem.
Temporær (lat.), foreløbig, midlertidig.
Temps, L e [løtå], moderat republikansk avis,
grundlagt 1861 i Paris. Ved sin upartiskhed og sin
vel-underrettethed, særlig paa udenrigspolitikens omraade,
har bladet vundet stor international anseelse. Dets
chefredaktør har siden 1871 været Adrien Hébrard (s. d.).
Te’mpus (gramm.), tidsform af verbum. I de
germanske sprog findes kun to tempora (nutid og fortid),
udtrykt ved bøiningsformer, men i andre sprog kan der
være langt flere (i græsk syv, i latin seks, i fransk fem).
De tilsvarende begreber udtrykkes i de germanske sprog
ved forbindelser af en nominalmaade og et hjælpeverbum
(«sammensatte tider»).
Tem r juk, by i Rusland, Kubandistriktet, paa
Taman-halvøen, nær det Asovske hav; omtr. 15 000 indb.
Ten, det verktøi, som benyttes for tvinding af traad,
haandten, som sættes i omdreining ved direkte
virkende haandkraft, og rokken eller rokspindel, som
bringes til at rotere ved snordrift.
Tenalje, se Gravsaks.
Tenasserim, landskab i det sydlige Birma, ligger vest
for Siam og skilles fra dette ved en 1800 m. høi
fjeld-kjede. Det strækker sig som en smal stribe langs kysten
af den Bengalske bugt, er omtr. 121000 km.^ og har
omtr. 1200 000 indb. Frembringer meget ris. Største
by Moolmein.
Tende’ns (nylat.), stræben efter, hang eller
tilbøie-lighed til, hensigt, maal. Tendensdigtning, en
digtning, der ikke i første række har æstetiske formaal, men
gaar ud paa at hævde en bestemt social, politisk eller
religiøs anskuelse; tendentiøs, som sigter paa et
bestemt maal, forvrængt, ensidig.
Tender. Det for et lokomotiv nødvendige forraad
af brændsel og vand medføres i en særskilt kort vogn,
der benævnes t. Ved hurtigtog, der kjører meget lange
strækninger uden anledning til at fornye beholdningerne,
haves ofte t., der rummer 5000—6000 kg. kul og 20 000
à 30 000 liter vand. Lokomotiver for tog, der kun har
korte ruter, har 1 alm. ingen t., idet vand og kul
anbringes i beholdere (tanker) paa selve lokomotivet.
Tène, La [latæn], se La-Tene tid.
Tenëdos (nu Tenedo, tyrkisk Bozdscha-Ada), tyrkisk
0 i Ægæerhavet, 42 km.^ med 4500 indb. Vinavl.
Tenerani, Pietro (1789—1869), ital. billedhugger,
elev af Ganova og Thorvaldsen, som han tildels arbeidede
sammen med. T. har udført flere gravmonumenter,
desuden portrætbuster, samt statuer af Psyche, Venus
og Amor o. a., som kanske har gjort ham mest kjendt.
Han var i det hele taget høit anseet af sin samtid.
Tenerife (Teneriffa), den største af de Kanariske øer
(s. d.), 2026 km.^ med 138 008 indb. (1900). Øen er af
vulkansk oprindelse, den høieste top, Pico de Teyde, er
3710 m., stiger steilt op fra havet, mangler bugter, men
er meget frugtbar (daddelpalmer, kokuspalmer, bananer,
pisang, mais, sydfrugter, bomuld, sukkerrør, vin).
Husdyr er gjet og dromedar. Fugleverdenen er meget rig
(grøn kanarifugl), klimaet er mildt. Hovedstaden er
Santa Gruz.
Tengselven (el. Bjerkreimselven) kommer fra det
11.37 km.^ store Ørsdalsvand, flyder i sydlig retning,
danner flere vandfald, hvoriblandt Tengsdalsfossen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
