Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termodynamik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1495
Termometer—Terner
1496
Celdeiif.
50A
Termometer, instrument til maaling af legemers
temperatur (s. d.), sandsynligvis først opfundet kort før
aar 1600 af Galilei, som kaldte sit instrument
termo-skop. Det bestod af en glasbeholder med’ et fint,
aabent rør, som mundede ud under vand. Eftersom
luften i beholderen udvidede sig eller trak sig sammen
ved temperaturforandringer, sank og steg vandsøilen i
røret. Storhertug Ferdinand 11 af Toscana opfandt 1641
det lukkede t. og anvendte spiritus som termometrisk
substans, senere kviksølv. Et kviksølv-t. bestaar af en
glasbeholder og et kapillærrør med inddelt skala. Da
kviksølv ved opvarmning udvider sig mere end glas,
stiger kviksølvet, naar instrumentet
opvarmes ; kviksølvtoppens stand paa
skalaen angiver temperaturen.
Skalaen inddeles, idet man gaar ud fra
to «faste punkter», temperaturerne
af smeltende is, 0°, og af damp over
vand som koger under 1 atmosfæres
tryk, 100°. Mellemrummet deles i
100 lige store skaladele, og fortsættes
paa begge sider udenfor de faste
punkter med samme skalaværdier.
Denne inddeling bærer navn efter
Celsius, men er i virkeligheden
angivet af Linné og Strömer.
Reaumur, som arbeidede for indførelse af
spiritus-t., delte skalaen mellem de
faste punkter i 80 dele, medens
Fahrenheit delte det i 180 dele og
kaldte frysepunktet 32 kogepunktet
212. Man omgjør graden F° til C°
ved fra F° at trække 32 og
multiplicere det udkomne med Va.
Fahrenheits t. bruges i de engelsktalende
lande. Reaumurs har før været
benyttet i Frankrige og Holland,
medens Celsius’ benyttes i andre lande
og ved videnskabelige maalinger over
hele verden. Da et t.s angivelser
afhænger foruden af kviksølvets
tillige af glassets udvidelse, vil
forskjellige t. kunne vise forskjellig.
Som normalt er vedtaget at anvende
vandstof-t., som bestaar af en
beholder med vandstofgas ; denne staar
i forbindelse med et manometer,
der viser vandstofgasens spænding.
Denne spænding danner maal for
temperaturen (s. d.). Metal-1. beror
paa den ulige varmeudvidelse hos
to forskjellige metaller. Den fineste
temperaturmaaling udføres med elektriske instrumenter,
navnlig bolometer (s. d.) og termosøile (se under art.
Termoelektricitet). — Ved maaling af
lufttemperatur (s. d.) maa man sørge for kraftig ventilation
omkring beholderen. Ved s lyn g e-t. opnaaes dette enkelt
ved at t. bindes til en snor og slynges rundt i luften; ved
aspirations-t. anbringes t.-beholderen i et aabent rør,
hvorigjennem luften bevæges ved en vifte.
Maksimums-og minimums-t. angiver høieste resp. laveste stand, t.
har indtaget i tiden, efterat det blev «stillet». Efter Six
fremstilles dette af et U-formet rør, hvor bøiningen af
røret indeholder kviksølv, medens de to grene, som hver
ender i en beholder, indeholder spiritus. Den ene af
disse er helt fyldt med spiritus, som danner den
termometriske substans. Kviksølvstrengen tjener til at gjøre
spiritusens volumforandringer synlige. Høieste stand
danner paa den ene side minimum, paa den anden
maksimum og markeres ved to smaa jernstifter, som
befinder sig i spiritusen og skyves frem af
kviksølvtoppene, medens de ved friktion hindres fra at glide
tilbage. De stilles tilbage ved hjælp af en magnet. En
vigtig opgave for havforskningen er den at maale
temperaturen i store dyb i oceanet. T. hertil maa have den
egenskab ikke at forandre stand under optagningen fra
dybet. Dels anvendes t. i lighed med Six’s
maksimums-og minimums-t., dels benyttes t., som før optagningen
vendes om, saa kviksølvstrengen ved en S-formet
bøi-ning i røret skilles fra kviksølvet i beholderen og tem-^
peraturen aflæses efter den fraskilte strengs længde,
endelig anvendes t., hvis beholdere er omgivet af en
kappe af det varmeledende materiale, saa t.s stand ikke
faar tid til at forandre sig væsentlig under optagningen.
Til den sidste klasse hører de af Ekman, Nansen og
Petersson konstruerede t., som angiver temperaturen
rigtig paa 0.02° i en dybde af 250 favne. — Feber-t. er
et maksimums-t., hvor kviksølvstrengen, naar beholderen
af kjøles, af deles og bliver tilbage i røret ved at dette
har en indsnævring.
Termoregulätor, apparat til at vedligeholde en
konstant temperatur i termostater (s. d.), vandbad o. o.
Te^rmosflaske, afændring af Dewars flaske (s.d.) til
brug i husholdningen, paa reiser o. 1. for opbevaring af
fødemidler i kold eller varm tilstand. Det lufttomme
rum mellem væggene leder ikke varme, hvorfor tempera
turen i flaskens indre forandrer sig meget langsomt.
Termosköp, se Termometer.
Termostat, apparat til at vedligeholde en bestemt
temperatur, sedvanlig ved hjælp af en gasflamme,
hvortil gasstrømmen reguleres automatisk, f. eks. ved at
kviksølvet i et termometerlignende rør enten slutter en
elektrisk forbindelse, naar det naar en vis høide, eller
ved tryk paa en kautschukmembran formindsker en
passage for gasen.
Termotropi’sme (bot.) kaldes bevægelser fremkaldt
af temperaturforhold. Revægelsen er iagttaget dels hos
voksende plantedele, der fra modsat kant er udsat for
forskjellig temperatur, dels hos selvbevægelige organismer
og foregaar enten i retning mod varmekilden, «positiv
t.», eller fra denne, «negativ t.». Lægges f. eks.
plasmodier af en slimsop paa et stykke fugtigt filtrerpapir,
hvis ene ende ligger i lunkent vand og den anden ende
i koldt vand, vil plasmodiet bevæge sig mod den
varmere side. Det gjælder som regel, at organismerne ved
lav temperatur søger henimod varmekilden, ved høiere
temperatur derimod fra denne.
Ternäte, hollandsk ø i Ostindien, Molukkerne, ved
vestkysten af Halmahera. Byen T. er hovedstad i
residentskabet T., som omfatter dele af Molukkerne, Celebes etc.
og har et samlet fladeindhold af 62 500 km.^ med over
100 000 indb.
Terner (sternini), underfamilie af maagefugle (s. d.).
Nebbet er ret eller svagt nedadbøiet, spidst; næseborene
nær nebroden. Vingerne er lange og spidse, stjerten
kløftet, benene korte med udringet svømmehud.
Ternerne flyver udmerket, men gaar og svømmer
middel-maadig. De har overveiende hvide, blaagraa eller sorte
farver. Ternerne optræder oftest i flokke, er lidet sky og
lader ofte høre sit skarpe, skurrende skrig. Deres føde er
smaafisk og smaa hvirvelløse dyr, som de styrtedykker
efter. De er monogame, hækker i kolonier og lægger
sine eg i en fordybning paa marken. De ankommer til
os sent om vaaren og trækker tidlig bort igjen.
Herhen hører omkring 11 slegter med over 50 arter. —
Makrelternen (s. hiriindo). Hovedets overside er
sort, ryggen og vingerne askeblaa, den forreste del af
halsen samt brystet hvide med askeblaa anstrygning,.
fjærdragten forøvrigt hvid. Nebbet er rødt med sort
spids benene røde, tarserne 19 mm. lange. Længden ca.
Termometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
