Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1497
Terni—Territorial
1498
390 mm. Makrelternen findes over hele Europa,
Mellem-og Nord-Asien samt det østlige Nordamerika. Den hækker
i Norge alm. op til polarcirkelen, men i aftagende antal
helt til Finmarken. Den lever mest af smaafisk og gaar
ofte langs elvene langt ind i landet. — Den rødnebbede
terne (s. macrura) ligner med hensyn til farver
fuldstændig makrelternen, men har helt rødt neb, lidt kortere
tarser (ca. 15 mm.) og er lidt mindre, ca. 370 mm. lang.
Den er en nordlig cirkumpolær art og gaar op til 82" n. br.
I Finmarken er den talrig og kan findes langt ind i
landet; paa kysten forekommer den i aftagende antal
sydover til Bergen. — Den store terne (s. caspia).
Hovedet er oventil sort med grønlig glans, oversiden
forøvrigt med undtagelse af overgumpen lyst askeblaa,
resten af fjærdragten hvid. Nebbet er rødt, mod spidsen
oftest sortagtigt, benene sorte. Længden 550 mm. Den
findes over den største del af jorden syd for 60° n. br.
og forekommer i Danmark og Syd-Sverige, men ikke i
Norge. Aftager sterkt i antal i Nord-Europa. —
Dvergternen (s. minuta) ligner de andre terner i farve, men
nebbet er gult med sort spids og benene rødgule. Længden
ca. 215 mm. Den er udbredt over Europa syd for 60°
n. br. samt en del af Asien, om vinteren i Afrika. Den
hækker i Danmark og Syd-Sverige, men ikke hos os.
— Den sorte terne (s. nigra) er ca. 250 mm. lang.
Dens hjem er Europa syd for 60° n. br. samt Vest-Asien.
Den hækker i Danmark og Syd-Sverige og træffes
sparsomt paa Jæderen, men ikke bækkende.
Terni (det gamle Interamna Nahars), Italien, by i prov.
Perugia (Umbrien), ved Nera (Nar) og jernbanen Rom—
Ancona; 17 500 indb. Bispesæde. Romerske ruiner og
gamle kirker. Jern- og staalverk, vaaben- og
tekstilindustri. 8 km. vestenfor er det berømte vakre
vandfald i Velino (Cascade delle Marmore), som skyldes et
kunstigt anlæg (272 f. Kr.), og som yder drivkraft for
T.s industri.
Terning (mat.), se Kubus.
Terningen, anden ordens kystfyr paa en liden holme
syd for Hitteren i Trondhjemsleden. Hvidt og rødt lys
med lysvidde paa 11.5 og 8 kvartmil og lysstyrker paa
424 og 105 normallys. Hvidt træhus; bygget 1833.
Terninger (oldn. terningr, af tqnn, tand, fordi de
blev laget af hvalrostand) har været anvendt til lykkespil
lige fra den tidligste oldtid. Fra romerne kom de til
germanerne, som ifølge Tacitus var lidenskabelige spillere.
Terningen har seks sider med «øine» fra 1 til o og anbragt
slig at summen af de modstaaende siders «øine» bliver 7.
Terningmanëter, se Skyphozoer.
Terningmoen, ekserserplads for Østoplandenes
infanteriregiment under anden brigade, ved Elverum paa
Glommens sydside.
Terpëner kaldes i den organiske kemi en gruppe i
æteriske oljer (s. d.) forekommende kulvandstoffe af den
alm. formel (GgHjn, i regelen C^oHiq. Vigtige t. er
dipenten, d- og 1-limonen samt pinen. Til t. slutter sig
kamferarterne, der er t.s alkoholer eller ketoner; de
vigtigste af dem er mentol (i peppermynteolje),
borneo-kamfer og alm. kamfer.
Terpentin er en gul balsam (s. d.), som flyder ud af
naaletrærnes stammer ved indsnit. Det bruges i
medicinen til salver og plastre samt til fremstilling af
ter-pen ti n olj e (s. d.).
Terpentinolje kaldes den æteriske olje, som faaes af
terpentin (s. d.) ved tør destillation eller med
vanddamp. Tilbage bliver harpiks (s. d.). T. er en
tyndtflydende, farveløs vædske af egenvegt 0.86—0.88 og
kogepunkt 156—161°. Hovedbestanddelen er pinen (s.d.).
Oksyderes let i luften og bliver tyktflydende. Uopløselig
i vand. T. er et udmerket opløsningsmiddel, der bruges
til fernisser og oljemaling, til opløsning af kautschuk og
som flekvand. Ogsaa som lægemiddel anvendes t.
Endelig danner det raamaterialet for syntetisk kamfer.
Terpsichore, dansekunstens muse, se Muser.
Terra (lat.), jord, land. T. firma, fastland; t.
incognita, ukjendt land (ogsaa overført).
Terracina [tærraisfna] (det gamle Tarracina), Italien,
i prov. Roma, ved T.-bugten vest for Gaeta, endepunkt
for jernbanen Rom—Velletri—T., 7600 indb. Antike
bygningsrester. Fiskeri, handel.
Terracotta (ital.) betegner eg. brændte lervarer i alm.
Betegnelsen bruges i vore dage om finere uglaserede
lervarer, mest med gul eller rødlig farve. Til t. regnes f. eks.
de græske vaser, tanagra-figurerne (s. d.), en gruppe
fortræffelige renaissancebuster o. s. v.
Terra di Siena, se Bolus.
Terrain [terœijJ, se Terræn.
Terrali^t, lervarer, der ikke er overtrukket med
glasur, men med lak. Saadanne lervarer er langt billigere
end glaserede, de er ugjennemtrængelige for fugtighed,
men taaler ikke sterk hede. Forarbeides kun i Tyskland
og Østerrige.
Terramärer (ital., sort, frugtbar jord), befæstede,
forhistoriske landsbyanlæg, mest firesidede, med vold og
grav, kjendt fra Nord-Italien. De fremtræder nu som
lave banker i terrænet, med jord, der er mørk af de
paa bopladsene efterhaanden ophobede og i tiderne
opløste organiske dele. En af de største, ved Gastellaggo,
er 500 m. lang, 250 m. bred. De hidrører især fra
broncealderen.
Terranöva (T. di Sicilia), Italien, by i prov.
Galta-nisetta paa sydkysten af Sicilien, øst for Licata, 20 000
indb. Udførsel af landbrugsvarer og svovel.
Terrarium, kasse eller lignende, hvori mindre
landdyr holdes levende, saavidt muligt i naturlige omgivelser.
Terra sigilläta, se Bolus
Terra’sse, en flad opbygning, der kan være udført af
opfyldte eller udgravede jordmasser, stenmure eller ved
mere komplicerede konstruktioner. De benyttes ofte
ved større have- og parkanlæg samt foran slotte og andre
repræsentative bygninger, hvor de ofte forsynes med
trappeanlæg og balustrader samt prydes med statuer og
arkitektonisk udstyr.
Terra’sser (geol.) er trappetrinsformige afsatser i
terrænet. De kan deles i erosions-t. (udgravnings-t.) og
akkumulations-t. (paafyldnings-t.). De kan dannes
af elve, som graver ud dalbunden under forskjellig
beliggenhed af vandspeilet i havet eller den indsjø, hvori
elven munder (dal-1., elve-t.). De dannes ogsaa ved
stranden af indsjøer og havet, dels ved bølgernes angreb
paa kysten (strand-t., se Abrasion, Strandlinje,
Strandfladen), dels ved, at løsmateriale afsættes i
form af deltaer udenfor elvemundinger, eller ved, at
bølgerne vasker ud moræner og andet løsmateriale, som
saa afsættes i form af t. nærmere eller fjernere fra kysten.
Ogsaa isbræer kan grave ud t. T. er meget alm. i
Skandinavien og Finland og i de arktiske omraader, f. eks.
paa Spitsbergen og Grønland.
Terre Haute [tær-åt], by i de Forenede stater,
Indiana, ved Wabash-elven, 115 km. s.v. for Indianapolis;
58157 indb. (1910). Ligger midt i et stort kuldistrikt
og har derfor betydelig industri, deriblandt et vældigt
brændevinsbrænderi.
Terre’strisk (lat.), jordisk, hvad der hører til jorden.
Terrier, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Terrin (af fr. terrine, gjort af 1er) betyder opr. en
skaal, men gik i 17 og 18 aarh. over til at blive
benævnelsen for lave, ovale eller runde laagfade af fajance,
porcellæn eller metal.
Territorial, vedrørende et territorium, forbundet
dermed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
