Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1499
Terrîtoriâlarmé—Teruel
1500
Terrîtoriâlarmé, i Frankrige navn paa landvernet.
I Italien er territorialmilitsen bestemt til
fæstnings-besætninger. _
Territoriälprincipet er det vigtigste af de
grundsætninger, hvorpaa moderne international
privatret bygger. Det bestemmer nemlig, at retstvister
mellem borgere af forskjellige lande skal bedømmes efter
det steds ret, inden hvis omraade retsforholdet naturlig
hører hjemme. I modsætning til den i middelalderen
gjældende grundsætning, personalitetsprincipet:
tvisten skulde afgjøres efter sagsøgtes hjemsteds lov.
Retten ansaaes mere knyttet til personen end til
territoriet. — I statsborgerretten tales om t. i den forstand,
at fødsel inden territoriet efter enkelte landes love
begrunder statsborgerret (især efter engelsk-amerikansk
retsopfatning^.
Territorialsystem kaldes i kirkeretten den
forfatning, der gjør landets kirke og bekjendelse afhængig af
landsherrens. T., der optræder i de efterreformatoriske
landskirker, hænger nøie sammen med den
absolutistiske regjeringsform.
Territorium er den del af land og hav, som
omfattes af en stats herskermagt (se Statshøihed,
Sjøterritorium, Eksterritorialitetsret). I amer.
statsret kaldes t. de dele af Unionens landomraade, som
endnu ikke har opnaaet en stats stilling og rettigheder
i Unionen. T. har indre selvstyre, med egen lovgivende
myndighed, dog med vetoret for kongressen og med ret
for præsidenten til at udnævne guvernør og andre
embedsmænd. Ved særskilt kongreslov tillægges t. en stats
retsstilling. For tiden (1913) tre territorier: Alaska,
Hawaij, Porto Rico.
Terror, Mount, antarktisk, sandsynligvis udslukket
vulkan^ 3317 m., ligger paa Erebus-øen ved Syd-Victoria
land, opdaget 1841 af James Ross.
Terrorisere (lat udøve et rædselsherredømme,
sætte i skræk.
Terrori’sme (lat.), rædselsherredømme, især i
Frankrige mai 1793—27 juli 1794 (la terreur).
Terry [te’ri], Ellen Alice (1848—), eng.
skuespillerinde, hvis udførelse af Shakespeares kvindeskikkelser
(Julia, Ophelia o. s. v.) er meget berømt. Hun har været
knyttet til flere forskjellige londonske teatre.
Terræn (fr. terrain), en vis del af jordoverfladen med
vasdrag, skog, bebygning o. s. v.
Terrænlæren omhandler de forskjellige terrænformer
og deres betydning for militære foretagender samt
terrænets fremstilling ved tegning (kart, kroki, skisse). Ved
terrænets karakterisering anvendes udtryk som a a b e n t
(tillader fri oversigt og fremkomst), bedækket (ved
skog, bebygning o. 1.), gj ennemskaaret (af vasdrag,
kløfter, slugter), kuperet (fjeld, dale, steile
skraa-ninger) m. fl.
Ters er enhver afstand af tre trin i notesystemet og
tillige navnet paa den øverste af disse toner. Se
Interval.
Ters kaldes i fegtning et hug eller stød rettet mod
modstanderens udvendige side (høire, naar vaabnet føres
med høire haand).
Terski-kysten (Terski Bereg), øst- og sydkysten af
Kolahalvøen (langs Hvidehavet) øst for Murmankysten.
Tersløsegaard, ca. 10 km. n.v. for Sorø, kjøbtes 1745
af Ludvig Holberg, der af den m. m. 1747 oprettede et
baroni, som han 1748 testamenterede til Sorø akademi.
1817 bortsolgtes jorden, og bygningerne forfaldt. 1903
reiste sig en bevægelse for af T. at skabe et minde om
Holberg; 1905 kjøbte en komité gaarden, der
iverksattes en gjennemgribende istandsættelse, og et
Holbergmuseum indrettedes og aabnedes 1911.
Tersus, se Tar s o s.
Tertium (lat.), det tredje. T. c o m p a r a t i o n i s, det
punkt, hvori to ting, der sammenlignes, ligner hinanden»
T. non datur, der gives ikke noget tredje.
Tertiær (lat.), som hører til det tredje trin i en udvikling.
Tertiærbaner er en benævnelse, der tildels bruges
om offentlige jernbaner, ved hvis anlæg og drift de
yderste hensyn er taget til besparelse i anlægskapital og
driftsudgjft liden trafiktilgang.
Tertiærformationen er den ældste af jordens nyere
tids to formationer, t. og kvartærformationen. Navnet
skriver sig fra en gammel, nu forladt fransk inddeling efter
terrain primitif, t. primaire, t. sécondaire, t. tertiaire. T.s
bergarter bærer tydelig præget af at være forholdsvis
nye dannelser, idet de som regel er af en temmelig
løs-og lidet haard beskaffenhed. Man finder mest sand og
lerbergarter, porøse kalkstene o. 1. Det dreier sig
fortrinsvis om grundtvandsafsætninger, samtidig som
kontinentale dannelser spiller en stor rolle. I
palæontologisk henseende er t. paa den ene side karakteriseret
ved mangelen paa en række dyregrupper, som i tiden
før kridttiden og de øvrige mesozoiske perioder,
op-traadte i vældig rigdom, som f. eks. de forskjellige
Saurier, ammoniterne (s. d.) o. a. Til gjengjæld naar andre
dyregrupper en rig udvikling; af lavere dyr optræder
bl. a. snegle og muslinger i mængde, og blandt
hvirveldyrene finder vi en umaadelig udvikling af fugle og
fremforalt pattedyr, som med et slag bliver landjordens
dominerende dyregruppe. Floraen er karakteriseret ved en
masseoptræden af angiosperme planter, saavel
dicotyle-doner som monokotyledoner. Disse planter har ikke
sjelden afgivet materiale til brunkulleier. De klimatiske
forhold er under tertiærtiden underkastet en sterk veksel,
idet det overmaade varme klima, som herskede i den
første halvdel, og under hvilket f. eks. en rig
skogvege-tation trivedes paa Grønland og Spitsbergen, i den sidste
del bliver lidt efter lidt forværret, til vi kommer over
i kvartærtidens istidsklima. Typisk for tertiærtiden er
de vældige jordskorpebevægelser, som fandt sted i en
række strøg af jorden, og som bl. a. har bevirket
dannelse af jordens største fjeldkjeder, som f. eks.
Himalaja og Alperne. Paa samme tid trængte vældige masser
af vulkansk materiale frem fra jordens indre. T. deles
i fire underafdelinger: 1. Eocen, 2. oligocen, 3. mio~
een, 4. p 1 i o c en (s. d. art.). Som et alier ældste led
anføres ofte paleocen. Alle disse led er nu paavist paa
en mængde steder rundt paa overfladen. Særlig godt er
t. studeret i Europa, hvor man i talrige strøg finder en
meget fossilrig og vekslende udvikling, snart med hav-y
snart med ferskvandsdannelser. Bekjendt for sin
fossilrigdom er tertiærafsætninger bl. a. i Pariser- og
Wienerbækkenet. Afleiringer fra den ældre tertiærtid kjendes
i ganske stor udbredelse ogsaa i Danmark, medens der
i Norge intet spor af tertiære afsætninger er fundet.
(Se planche Forsteninger, bd. II.)
Tertulliänus, Quintus Septimus Florens (160»
—ca. 230), fra Karthago, en af de betydeligste latinske
kirkefædre. Udgaaet fra et hedensk romersk hjem
kastede T. sig over filosofi og retsvidenskab for at træde
i statens tjeneste. Hans ungdomsliv var præget af tidens«
nydelsessyge. 30 aar gl. blev han gjennem en pludselig
omvendelse kristen, og nu stillede han sine rige evner
i kirkens tjeneste; sin skarpsindighed udfoldede han
i skrifterne «Apologeticus», et forsvarsskrift for
kristendommen, og «Adversus hæreticos», et polemisk skrift
mod kjettere, særlig gnostikerne. Desuden har han
efterladt adskillige andre teologiske og asketiske skrifter.
Teruel, Spanien. 1. Provins, sydlige del af
Aragonien; 14 818 km.^ 256000 indb. — 2. Provinsens
hovedstad, ved Guadalaviar (Thuria) og jernbanen Galatayud
—Sagunto; 892 m. o. h., 11000 indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
