Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tofte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1565
Tofte—Tokio
1566
vekst; ogsaa roden har tykkelsesvekst. Bladene kan være
spredte, modsatte eller kransstillede; de har i
almindelighed ikke store bladskeder, men er gjerne stilkede med
frie akselblade. Bladpladen er oftest fjernervet eller
haandnervet og mere eller mindre indskaaret indtil
sammensat. Blomsten er sedvanlig kransbladet med
fem kranse, hvoraf bægeret, kronen og de to
støvblad-kranse gjerne er fire- eller femtallige, medens den inderste
frugtbladene, oftest er mere faatallig. Deles i to
underklasser: de frikronede (s. d.) og de helkronede (s. d.).
Tofte. 1. Sanatorium i Gudbrandsdalen, paa dalens
sydside, Søndre Fron herred. — 2. Stor ættegaard nær
Dovre kirke i Gudbrandsdalen.
Tofte, et bord mellem æsingerne i en baad, benyttes
til at sidde paa. Seiltoften er forbundet med
æsingerne ved solide knær og er forsynet med et hul, hvori
masten kan anbringes.
Toftemoen, skydsstation med pensionat, nær Dovre
kirkested og jernbanestation, paa Otta—Dombaas-banen.
I nærheden den store gaard Tofte (skyld 50.74 mark).
Toftes gave, opdragelsesanstalt for vanartede gutter
paa gaarden Nedre Sund, paa Helgøens nordpynt, Nes
herred, Hedemarkens amt. Skjænket Kra. kommune 1847
af grosserer Andreas Tofte. Betydeligt gaardsbrug.
Toftøen. 1. 7.58 km.^ stor, smaaknauset, myrlændt
og træbar ø sydvest for Bergen, Sund herred. Paa øen,
som ligger vest for den sydlige del af Store Sartorø og
skilt fra denne ved et trangt sund, hoede i 1910 239
mennesker i 42 huse. — 2. 7.21 km.^ stor, smaaknauset,
træbar ø nordvest for Bergen, Herlø herred. T. hører
til den række øer, som begrænser Hjeltefjorden mod
vest. Paa T. boede i 1910 318 mennesker i 59 huse.
Toga (lat.), den romerske borgers overklædning, som
han altid havde paa udenfor hjemmet (gik af brug i
keisertiden), et slags sjal, der blev slaaet over venstre
skulder, trukket op under høire arm og derpaa over
venstre skulder, saaledes at det baade foran og paa
ryggen naaede ned til jorden.
TTögo, Heihachirö (1847—), jap. admiral; tilhørte
Satsumaklanen, bekjæmpede shogunatet 1868.
Uddannedes 1871—78 i England,
udmerkede sig i sjøslaget
ved Jalu 1894 og ved
blokaden af Wei-hai-wei.
1898 viceadmiral, 1904
flaadechef i den
russiskjapanske krig (s. d.) og
udviste stor energi og
strategisk begavelse.
Lammede straks Port
Arthur-flaaden ved et natligt
torpedoangreb 8—9 feb. 1904;
slog den afgjørende 10
aug. s. a. og tilintetgjorde
næsten helt den russiske
Østersjøeskadre under
Rosjdestvenski (s. d.) i
Tsusjimastrædet 27 mai
1905, hvorefter russerne
blev nødt til at bede om
fred. Chef for
admiralstaben 1905—10.
Togo, Vest-Afrika, tysk koloni paa Slavekysten i Øvre
Guinea, mellem den britiske koloni Guldkysten og den
franske Dahomey; 87 200 km.^ med ca. 1 mill. indb.,
hvoraf 350 hvide. Indenfor en flad, med kokospalmer
bevokset lagunekyst (52 km. lang) med et fugtigt og
usundt tropeklima, kommer en høislette (500—800 m.)
med savanner og betydelig sundere klima. Her vokser
oljepalmen, og her dyrker de indfødte (eve-, haussa- og
Heihachirö Togo
aschanti-negre) mais, batater, kautschuk, tobak, kaffev
kakao, bomuld. Over kystbyerne Lome (6630 indb.),
Aneho (5000), Porto Seguro, Togo udføres palmeolje,
palmekjerner, mais, elfenben, gummi. Fra Lome, som
er hovedstad, fører jernbane til Palime og Atakpame i
det indre, hvor den største by er Sansanne-Mangu langt
i nord (ca. 9000 indb.). Tysk 5 juli 1884,
grænseregulering med Frankrige 1897, med England 1899.
Tohatten, 1440 m. høit fjeld ved bunden af den trange
Todal, som fra Todals fjordens bund skjærer ind
mod Troldheimen. T. ligger i grænsen mellem Søndre
Trondhjems og Romsdals amter.
Töhu va böhu (hebr.) er i 1 Mos. 1, 2 betegnelsen
for den kaotiske tilstand, hvori jorden befandt sig fra
begyndelsen af.
Toilette [ioalæt] (af fr. toile) betegnede opr. et
tøi-stykke, som laa til pynt paa bordet, damerne klædte
sig ved; gik derfra over til at betegne selve bordet med
de forskjellige gjenstande, som brugtes ved
paaklæd-ningen ; endelig selve paaklædningen og dragten. Gj ør e t.,
klæde sig paa.
Toise [twaz], ældre længdemaal, 6 fod; i
Frankrige 1812—39 t. usuelle = 2 m., tidligere t. de Pérou
— 1.9490 m.; i Schweiz 1.8000 m.
Tojätna, by i Japan, paa Hondo, ligger 12 km. fra
T.-bugten paa vestkysten af øen; 57 437 indb. (1908).
Tokammersystem, se Etkammersystem.
Tokat, by i Lilleasien, vilajetet Sivas, 80 km. n.v.
for byen Sivas; omtr. 30 000 indb., deraf 18 000
muhammedanere og 10 000 armeniere. T. har mange kirker og
j er sæde for en armenisk erkebiskop.
I Tokay (Tokaj), Ungarn, landsby, ved Bodrogs iløb i
I Theiss og sydfoden af Hegyalja; 5300 indb. Særlig mellem
i Nagy-Tokaj og Saros-Patak bærer den vulkanske jord
I de mest udmerkede ranker (Tokayervin).
I Tokayervine kaldes ungarske vine fra Tokay og
I en hel del andre smaa byer i komitatet Zemplin. T.
I fremstilles af druer, som først høstes nogen tid efter
! modningen, saa de er delvis indtørret, men ogsaa af
I alm. druer under tilsætning af tørrede saadanne. T. kan
være fuldstændig udgjæret og sakkerfattige (tørre), eller
ufuldstændig forgjæret og altsaa søde. Hvis mere end
halvdelen af de anvendte druer er tørrede, henregnes t.
til ausbruch-vinene, som er søde og bouquetrige og
anvendes meget baade som sygevin og dessertvin.
Toke, se Palnatoke.
Tokeelven (Kragerøvasdraget) udspringer af det 15.8
km.^ store, sterkt forgrenede Toke vand (58 m. o. h.),
flyder i sydlig retning og falder i havet straks vest for
Kragerø. En række betydelige vandfald, hvoriblandt
nævnes Dalsfoss (elektricitetsverk), Vafoss og Kammerfoss
med betydelige fabriker. Nedslagsdistrikt 1177 km.’^
Opgives for tiden (1913) at repræsentere 11 200 eff. hk.
(Se ogsaa T o t a k.)
Tokio, hovedstaden i Japan, ligger paa Hondo ved
udløbet af elven Sumida i den grunde T.-bugt; 2 186 079
indb. (1908), største by i Asien. T. dækker en meget
stor flade, som delvis er ubebygget, og falder i tre dele,
i midten Siro med det keiserlige slot, udenom Soto-Siro,
som er bebygget med lave træhuse, der dog nu erstattes
af murstenshuse paa grund af de hyppige ildebrande, og
yderst Midsi, hvor før daimioerne boede, men som nu
mest er sæde for industrien. Gaderne er brede og
velholdte, og der er et stort sporveisnet. Byen har en
mængde institutioner af alle slags, deriblandt landets
største universitet med 350 lærere (16 udlændinger) og
5500 studenter. Industrien er meget stor (silkevarer,
porcellæn, stentøi, maskin- og skibsbygning etc.) og
handelen med indlandet betydelig; handelen med udlandet
gaar derimod mest over Jokohama, da havnen er grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
