Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tofte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1567
Toksikologi—Told
1568
Norsk generalkonsul og diplomatisk agent. — T. er først
omtalt omkr. aar 1300. I 1590 gjorde Ijejasu den til
sin residens, og den var sjogunernes sæde til afskaffelsen
af sjogunatet 1868; den hedte i denne tid Jedo.
Mikadoen flyttede derefter sin residens fra Kioto («den
vestlige hovedstad») til byen, som saa fik navnet T. («den
østlige hovedstad»).
Toksikologi (græ.), læren om giftstoffene.
Toksiner, visse arter af giftstoffe, oftest dannet af
bakterier. De er først paavist af Roux og Yersin i
kulturer af difteribaciller. Fælles egenskaber for t. er, at
deres virkning er specifik, d. e. at de i det levende dyr
fremkalder de samme S3^mptomer som vedkommende
bakterie, som har dannet dem. Særegen er endvidere
deres virkning som antigen: ved indsprøitning af
passende doser paa dyr fremkalder de dannelse af
anti-stoffe (s. d.). De fleste t. ødelægges ved opvarmning
allerede ved 60Deres kemiske bygning er ukjendt.
Af t. kan nævnes: difteri-, stivkrampe-(tetanus-) og pølse
(botulisme-)t. Ganske tilsvarende stoffe dannes af visse
planter: abrin, ricin, crotin. Nær de eg. t. staar
slangegiftene (s. d.). Forskjellig fra dem er oftest endotoksinerne,
der findes inde i bakteriernes legemer uden at gaa over
i den omgivende vædske (buljong o. s.v.). De kan tildels
frigjøres, naar man behandler bakterielegemerne med
visse opløsningsmidler.
Tokugäva, japansk shogunslegt, gren af de berømte
Minamoto’er. Ca. 1580 gjorde T. Ijejasu sig til uafhængig
daimio, fik 1590 Kantosletten til len af Hidejoshi,
residerede der i Jedo (Tokio) og vandt i slaget ved
Sekigahara 1600 magten i Japan. 1603 udnævntes T. I
til shogun, og T. besad shogunatet indtil Yoshinobu,
den femtende T., nedlagde magten 19 nov. 1867.
Tokusjîma, by i Japan, paa østkysten af Sjikoku,
65 561 indb. (1908), før sæde for en daimio.
Tola, vegt i eng. Ostindien, af den saakaldte ny
bazar-vegt = 180 eng. troy-grains = 11.6638 g.
Toland [toldnd], John (1670 — 1722), eng. filosof;
opr. katolik forkastede han al anden autoritet end
fornuftens, med hvilken den opr. kristendom ikke var i
strid. Den bog, i hvilken han hævdede dette, blev
brændt. I andre skrifter hævdede han en panteistisk
opfatning af Gud og et materiebsgreb, i hvilket
bevægelsen var en væsensbestemmelse, skjønt universet som
helhed var uforanderligt, ubevægeligt og uforgjængeligt.
Told (t. Zoll, af lat. telonium, eg. toldhus, afledet af
det græske ord telos, ende, maal, termin) var i ældre
tider enhver afgift, som krævedes for at lade varer eller
personer passere ikke blot en grænse, men ofte ogsaa
en vei, en bro, en færgeplads, som i tilfælde endog
kunde være helt privat. T. opfattedes da som en
erstatning for at holde veien, broen o. s. v. istand og farbar.
I nyere tid forstaar man ved t. ganske overveiende en
af staten ved lov paalagt afgift af varer, som udenfra
bringes ind paa dens omraade (indførselstold), eller som
føres ud derfra (udførselstold) eller som føres gjennem
det (gjennemførsels- el. transittold). Den vigtigste art t.
er indførselstold, idet den i de fleste lande er en af de
betydeligste indtægtskilder for staten. Baade
udførsels-og gjennemgangstold er i vore dage sjelden anvendte
former af t. Efter formaalet skjelner man mellem
finans-told, beskyttelsestold og forbuds (prohibitiv) told.
Finans-toldens opgave er paa en bekvem maade og uden at
trykket føles for sterkt af befolkningen at skaffe staten
en varig og rigt flydende indtægtskilde. Denne t. er en
form af beskatning. Toldsatser af denne slags paalægges
som regel vigtigere nødvendighedsartikler, som bruges i
stor maalestok («kasseartikler»), men som ikke kan
frembringes i landet selv, altsaa først og fremst
«kolonialvarer» som kaffe, kakao, te, sukker, petroleum, eller varer, |
hvis brug man for folkehelsens skyld ønsker hemmet,
som alkoholholdige drikke og tobak. Kan saadanne varer
frembringes i landet selv, paalægges der gjerne den
hjemlige produktion en til t. svarende produktionsafgift.
Beskyttelsestold er en toldbeskatning af den udenlandske
vare i den hensigt at begrænse eller ophæve dens evne
til at konkurrere med den inden landet tilvirkede.
Denne form af t. er en af handelspolitikens vigtigste
midler til at fremme den indenlandske industri og gjøre
det indenlandske marked uafhængigt af udenlandsk
tilførsel. Naar denne t. sættes saa høit, at den
udenlandske vare uforholdsmæssig fordyres, bliver den til
prohibitiv t. Denne kan i sine følger nærme sig det direkte
udtalte indførselsforbud. Efter det statsretslige grundlag
for toldpaalægget skjelner man mellem autonome
toldsatser, d. e. saadanne, som enhver stat i kraft af
sin suverænitet og sin egen retsordning egenmægtig
fastsætter, paa den ene side og traktatmæssige eller
konventionelle toldsatser, saadanne, som beror paa
overenskomst med et andet land, paa den anden side.
Ofte har en stat to forskjellige toldtariffer eller to
rækker toldsatser i sin tarif; den ene, som indeholder
de høiere satser, kaldes da maksimaltarif eller
generaltarif og gjælder ligeoverfor stater, med hvilke
der ikke er istandbragt en toldtraktat. Den anden lavere
tarif, minimaltariffen, gjøres gjældende ligeoverfor
lande, som er gaaet ind paa at yde tilsvarende fordele
for det egne lands varer, hvor altsaa gjensidighed
(«reciprocitet») i indbyrdes begunstigelse af to landes varer
er fastslaaet i en handelsaftale. Meget ofte formuleres
denne gjensidige begunstigelse i den saakaldte
«mestbegunstigelsesklausul», hvis hensigt er at give
medkontrahenten enhver toldlettelse, som under traktatperiodens
varighed maatte blive indrømmet nogen tredje stat. I
Norge har vi siden 1897 systemet med maksimal- og
minimalsatser («dobbelttarif»), hvorhos i mange af vore
handelstraktater mestbegunstigelsesklausulen er bragt i
anvendelse. T. beregnes enten efter den toldbelagte
vares værdi (aad valoremy>), og da gjerne som en
procentsats af denne værdis opgivne el. skjønsmæssig ansatte
størrelse (værditold), eller den beregnes efter vegt, pr.
stykke eller maalenhed af varen, uden hensyn til dennes
kvalitet el. værdi (specifik told). Værditold har lige til
den nyeste tid fundet en udstrakt anvendelse i de
Forenede stater. Toldtariffen er ordnet enten alfabetisk
(f. eks. i Norge) eller systematisk (f. eks. i den tyske
toldtarif af 1902). Fortoldede varer, som er bestemt til
gjennemførsel, faar ofte for at lette deres konkurrance
paa det udenlandske marked, den oppebaarne t. helt
eller delvis tilbagebetalt ved udførselen (idraiv backy>).
Frihandel gaar ud paa at faa toldsatser ophævet eller
formindsket, medens beskyttelsessystemets politik gaar ud
paa at bevare de høie toldsatser eller søge saadanne
indført, hvor de ikke findes før. I England hersker den
rene finanstold; de fleste stater har en blanding af
beskyttelses- og finanstold. T. er en indirekte
beskatning. Toldpligtige varer maa kun indføres til landet ad
bestemte veie og saaledes, at de kan blive gjenstand for
kontrol og behandling af de dertil ansatte funktionærer.
Varer som ikke fortoldes straks, f. eks. i mange tilfælde
saadanne, der indføres som reisegods, forsynes som regel
med toldvæsenets segl («plomberes»). Saaledes behandlede
kolli maa ikke af dem, som medbringer dem, egenmægtig
aabnes el. seglet brydes. — T.s historie gaar tilbage til
oldtiden. Den fandtes baade i det gamle Hellas og i
Rom, hvor t. hørte til de ældste, regelmæssige
stat5-indtægter. Den romerske keisertid udviklede et
omfattende rigstoldsystem. En forordning af keiser
Justinian nævner 55 artikler som toldbelagte. Fra romerriget
gik t. i arv til de germanske stater, hvor toldsatserne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
