Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskræppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1583
Torgau—Tornøe
1584
Student fra Skålholt 1654 og {og teologisk attestats i
Kbh. 1657. Efter et par aars ophold paa Island fik han
embede i Norge og giftede sig der. En tid var han kgl.
antikvar, men mistede stillingen paa grund af et drab.
1682 blev han norsk historiograf. T.s hovedverker er:
«Series dynastarum et regum Daniæ» (en dansk
kongerække, udg. 1702), hvori han fremsætter den «islandske
hypotese» om Skjold som de danske kongers stamfader;
en Norges historie til 1387: «Historia rerum
Norvegi-carum» (4 bd., 1711). T. har desuden skrevet om
Færøerne, Orknøerne, Grønland og Vinland og oversat en
mængde islandske sagaer. T. var en meget flittig mand,
og hans arbeider var for sin tid grundlæggende, om de
end ikke kan staa for nutidens kritik.
Torgau, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Elben,
overgang for jernbanen Halle—Kottbus; 13 000 indb.
Slottet Hartenfels. Vogn-, maskin-, hanskefabrikation.
Elveskibsfart, kornhandel. T. har efter 15 aarh. ofte
været sachsisk residens. 1526 Torgauer-forbundet mellem
de evangeliske fyrster.
Torgauten (Strømtangen), anden ordens kystfyr ved
vestre indløb til Fredrikstad. Hvidt og rødt lys med
lysstyrker paa 590 og 148 normallys og lysvidder paa
11.5 og 9 kvartmil. Hvidt træhus; bygget 1859,
forandret 1891.
Torgerd Hølgebrud, se Hølgebrud.
Torget, 17.23 km.^ stor, langstrakt, lav ø, vest for
Brønnø, Nordlands amt. Paa T. boede 1910 381
mennesker i 57 huse. I den sydlige del det eiendommelig
hatformede fjeld Torghatten, med et rektangulært
hul gjennem fjeldet i retning vest—øst.
Torgils Knutsson (d. 1306), sv. marsk og
rigsforstander, omtales 1288 som rigsraad og ridder; hans
anseelse var saa stor, at han blev rigets styrer under kong
Birgers umyndighed (1290—98). Han regjerede myndig
og kraftig, hævdende det sterke kongedømme baade
overfor stormænd og kirkens stigende vælde. 1296
vedtoges og stadfæstedes Uplandslagen. Ved flere krigstog
og fæstningsanlæg (Viborg) sikrede han den svenske
besiddelse af Finland og var Birger en trofast støtte i
dennes kamp mod sine brødre. Da disse saa, at alle
deres planer strandede paa T. K.s personlighed, greb de til
list og bagvaskede ham hos Birger, der lod ham henrette.
Torgoter, se Kalmukker.
Torhjelm, tyr hjelm, stormhat (aconitiim
septentrionale), en indtil et par meter høi plante af
soleie-familien med store fem- til syvdelte, haandnervede blade
og blaa blomster i lang endestillet klase. Blomsterne
er uregelmæssige med fem ydre og fem indre ulige
blomsterdækblade, af de indre er de to bagerste
omdannede til kræmmerhusformede honninggjemmer, som
er skjult under et hjelmformet blad tilhørende det ydre
blomsterdække. Talrige støvdragere, frugten sammensat
af tre til fem kransstillede rynkede belgkapsler. Vokser
i skog- og fjeldlier; i Norge alm. især østenfjelds, gaar
mod nord til Ofoten og Arnø.
Torîlîs, se Rød kjeks.
Torino, se Turin.
Tormaaned (tordmaaned), gammelt navn paa mars
maaned, vistnok af oldn. purâr, aftagen. Hertil oldn.
porri om fjerde vintermaaned, fra midten af januar til
midten af februar (i norske dialekter torre om februar).
Navnet synes at sigte til vinterens aftagen, idet maaneden
begyndte umiddelbart efter vinternat (12 jan.).
Tormenti’l, d. navn for den som farveplante benyttede
tepperod (potentilla tormentilla el. erecta), se Mure.
Tormod, se ThormoÔr.
Torn (bot.) kaldes de hos visse planter forekommende
stive og stikkende dannelser, oftest af mere eller mindre
forlænget kegleform. De er af forskjellig oprindelse, kan
være at opfatte som haar, eller de er omdannede blade
eller ski^d. Se Barktorn, Tornblad og Tornskud.
Tornado (sp., dreie- eller hvirvelstorm). Fra en mørk
sky sænker sig ned mod eller til jorden t. som en mørk
søile. Denne bestaar af en heftig hvirvlende luftmasse
og vand i skyform. T. har form af en kegle eller tragt,
smalest nederst, eller af et timeglas, en pokal, en kurv,
en slange, en ballon. T. er mest kjendt i Nordamerika
paa strøget omkring den 40 breddegrad, mellem
Klippebjergene og Alleghanybjergene. De findes ogsaa i det
tropiske Afrika. De er skypumper i forstørret
maale-stok. T. er hyppigst om sommeren og om eftermiddagen.
De vandrer mest fra s.v.—n.ø. og findes i de større
cykloniske vindsystemers sydøstside. Vindhastigheden er
større end i orkaner, ofte over 100 og indtil 250 m. pr.
sekund. Med saadanne vindhastigheder og opstigende
luftstrøm er deres virkninger ødelæggende. De løfter
huse og flytter dem lange veie. T. flytter sig henover
jorden 6—30 m. pr. sekund. Banen er ofte
slange-formet, og t. løfter sig og springer over en strækning
for at komme ned igjen længere fremme. T. ledsages
ofte af lyn, regn og hagel.
Tornblad kaldes et blad, som er helt omdannet til
torn. Typiske t. findes f. eks. hos berberis. Her kan
omdannelsen ogsaa let forfølges paa en ung plante. Lige
over kimbladene kommer blade af sedvanlig udvikling,
men med torne i randen; tornene tiltager hos de senere
blade mere og mere i mægtighed paa de øvrige
bladdeles bekostning, indtil bladet tilsidst kun bestaar af en
udelt eller tredelt torn.
Torne, Oluf Wold, se V^old-Torne, Oluf.
Torneå, Finland, by i Uleåborgs Ian, nær mundingen
af Torne alf; 1600 indb. T. er anlagt i midten af
middelalderen paa en holme 4 km. fra elvemundingen; holmen
er vokset sammen med landet paa elvens svenske side,
bro over til Haparanda, færge til den finske side. Handel
med korn, laks, renkjød, renhuder. Haparanda (anlagt
1827) har trukket en stor del af T.s handel til sig.
Torne älf, paa en lang strækning grænseelv mellem
Sverige og Finland, danner afløbet for Torne trask (345
m. o. h., 71 km. lang, 326 km.^ og fortsat sydøstover af
nogle lange og smale indsjøer, den sidste er Jukkasjarvi),
hvis øverste tilløb udspringer i Norge (500 m. o. h.).
Efter at have modtaget flere betydelige tilløb (dog
ovenfor iløbet af den store Lainio) danner T. ä. en forgrening
(bifurkation), idet den sender en arm, Tärendö-älfven ned
til Kalix älf, som modtager størstedelen af T. ä.s vande.
160 km. ovenfor mundingen, ved Kengis (127 m. o. h.),
optager T. ä. Muonio (s. d.), og den forenede elv er nu
grænseelv (ligesom Muonio ovenfor). Ved fjeldet
Ava-saksa optager T. ä. Tengeliö älf fra Finland og danner
ved udløbet et slags delta. 375 km. lang, vanddistrikt
40 650 km.^ vandføring 460 km. pr. sek.
Tornirisk, se Iriskslegten.
Torni’ster, dansk og tysk betegnelse for infanteristens
ransel (s. d.). Ved vore beredne vaaben kaldes ofte
mulepose, havrepose for t.
Tornskud, «grentorn», kaldes en gren, som er
omdannet til torn, idet dens længdevekst stanser og spidsen
bliver træagtig og stikkende, medens bladene kun er
smaa og dør tidlig. S la ape, flere hagtornarter og
tindved har t.
Tornøe, David Hercules (1856—1907), n. kemiker.
T. deltog som kemiker i den norske nordhavsekspedition
1877 og 1878, hvis kemiske materiale han senere
bearbeidede. 1885—86 var han assistent ved det
internationale bureau for maal og vegt i Sèvres, blev 188S
universitetsstipendiat og 1899 docent i fysikalsk kemi.
1900 blev han overkontrollør ved malt- og
brædevins-tilvirkningen, Som saadan arbeidede han for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
