Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torolf Kveldulfssøn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1587
Torpedobaad—Torsk
1588
Torpedobaad, mindre, letbygget, meget hurtiggaaende
krigsfartøi, bestemt til ved overraskende overfald at
beskyde større fartøier med torpedoer. T. er armeret
med to eller flere torpedorør, der enten er opstillet paa
dreiebaner paa dækket eller indbygget i stævnen, eller
begge installationsmaader kan være anvendt i forening.
Etpar smaa hurtigskydende kanoner eller mitraljøser
hører ogsaa med til udstyret. Den større type t. paa
150 tons déplacement og derover benævnes almindeligvis
sjøgaaende og kan have en fart af 30 knob og
derover; de mindre t. har noget mindre fart og benævnes
ofte kystforsvars- eller
skjærgaardstorpedo-baade. Undertiden, f. eks. i den norske marine,
inddeles t. i klasser efter størrelsen. I de fleste mariner
indgaar nu torpedobaads-j a g e r e eller -ødelæggere.
Torpedobaadsjager.
som hovedsagelig er bestemt til at jage og ødelægge t.,
der søger at komme ind paa livet af de store skibe. De
fører en kraftig bestykning af mindre, hurtigskydende
kanoner, og for at kunne angribe større skibe er de
ogsaa udstyret med torpedoudskydningsrør. Denne
jagernes dobbelte opgave sætter store fordringer til fart
og udholdenhed og betinger adskillig større déplacement
end hos t.; de nyeste jagere er saaledes nu oppe i 900
tons. Illustrationen viser en engelsk jager paa 700 tons
under 35 knobs fart.
Torpëdonet, et af staaltraadringe forfærdiget net, som
ophænges paa bomme i nogle meters afstand fra og
rundt om skibet; det hænger fra vandskorpen til i dybde
med kjølen og har til hensigt at opfange torpedoer, som
skydes mod skibet; kan bruges under stilleliggen eller
ganske liden fart. Da torpedoerne ofte er forsynet med
et apparat, som kan sprænge hul i nettet, er dets nytte
tvilsom.
Torquay [tå’dkij, England, by og badested i
Devonshire, ved Torbay i den Britiske kanal; 34 000 in db.
Vakker beliggenhed, jevnt og mildt klima, derfor et søgt
vinteropholdssted. Rester af T. abbedi (1196). Udførsel
af saakaldt Devonshire-marmor.
Torre Annunziata, Italien, by i prov. Neapel, ved
Neapelbugten, syd for Vesuv; 25 000 indb. Mineralkilde
(25°). Vaabenfabrik, jernindustri, møller,
makaronitilberedning. Skibsfart.
Torre del Gre’co, Italien, by i prov. Neapel, ved
Golfen, s.v. for Vesuv; 27 000 indb. Koralfiskeri og
koralindustri, skibsbyggeri, stenbrud (lava), vinavl. T. d. G.
har ofte lidt under Vesuvs udbrud.
Torre Maggiore [- maddzå’re], Italien, by i prov.
Foggia, vest for San Severo; 11000 indb. Olivenavl.
Torrenssjøen/få’rans-7, grund saltsjø eller saltsump
i Syd-Australien nord for Spencergolfen, et par hundrede
km, lang og optil 50 km. bred.
Torresstrædet, mellem Ny-Guiiiea og Australiens
nordspids Kap York (paa Yorkhalvøen), forbinder
Arafura-sjøen med Koralhavet (Stillehavet). Det er næsten lukket
af koralrev og derfor vanskeligt at befare. Opdaget 1606
af spanieren Tor r es.
Torres Vedras, Portugal, by i prov. Estremadura, ved
jernbanen 30 km. nord for Lissabon; 7000 indb. Vinavl.
Torrevieja [tårrevié^a], Spanien, havneby i prov.
Alicante, mellem Alicante og Cartagena; 8000 indb.
Udførsel af salt og sydfrugter. Norsk vicekonsulat.
TovricéiXi [tårritsélli], Evangelista (1608—47), ital.
fysiker og matematiker, opholdt sig hos Galilei (s. d.)
som dennes medhjælper de tre sidste maaneder af hans
liv og blev derefter storhertugelig matematiker og
professor ved akademiet i Florens. Opfandt barometeret (s. d.).
TorricelUs tomrum, se Barometer.
Torridalselven, den sydlige del af Ottra, paa
strækningen Byglandsfjord—Kristiansand (se Ottra).
Torridal sorenskriveri omfatter strøgene nord
for Kristiansand nordover til Byglandsfjorden omkring
Torridalselven. Areal 916.07 km.^ med 15 059 indb.
(1910). Sorenskriveriet omfatter herrederne Tveit,
Oddernes, Randøsund, Vennesla, Øvrebø, Hægeland og Søgne.
Torsdag, den femte ugedag, oversat fra lat. dies Jovis,
Jupiters dag, da Jupiter ligesom Tor er tordengud.
Torshaug institut for aandssvage børn ved
Kra., oprettet 1878 og kan optage 180 børn, tidligere kun
piger, i senere tid ogsaa gutter. 14 lærere og lærerinder.
Statsanstalt siden 1899. Udgiftsbudget 1913 ca. 112 000
kr., indtægtsbudget ca. 74 000 kr. (væsentlig
forpleinings-godtgjørelse af amter og kommuner). (Se Lippestad).
Torshavn, Færøernes eneste kjøbstad, ligger paa
sydøstsiden af Strømsø, omgivet af temmelig lavt, bakket
terræn; 2097 indb. (1911). T. er sæde for øernes
administration, her bor embedsmændene: amtmand,
sorenskriver og øernes fysikus o. fl. Endvidere ligger her
øernes apotek, bank og sparekasse, lagtingsbygningen,
mellemskole med seminarium; lidt udenfor byen ligger
sanatoriet og folkehøiskolen samt amtshospitalet. Gaderne
i den gamle del af byen er meget smale og for en stor
del bratte og ujevne, medens den nyere del har ganske
brede gader, og husene er her gjerne omgivet af
smaa-haver. Husene er næsten udelukkende énetages
træbygninger. T. har noksaa betydelig handel og
fisker-flaade, men hemmes en del af den daarlige havn, som
ligger aaben mod sydøst; der har derfor i de senere aar
været arbeidet paa at faa anlagt en kunstig havn.
Torsion, snoning, vridning, den indre forandring,
som fremkaldes i et prisme (en traad), naar dets ene
endeflade holdes fast og den modsatte dreies om
prismets akse. T. modvirkes af den ved partiklernes
indbyrdes forskyvning fremkaldte t.-elasticitet, som, naar
den ydre paakjending ophører, bringer partiklerne
tilbage til sin oprindelige plads, saafremt paakjendingen
ikke har oversteget elasticitetsgræsen (se Elas ti ci tet).
Forholdet mellem det paa et prisme af længde 1 m. og
tversnit 1 mm.^ udøvede dreiningsmoment og den derved
frembragte t. (vinkel) kaldes materialets torsionsmodul.
Torsion (med.), dreining, snoning, f. eks. af en stilk
til en svulst (eggestoksvulst), af en tarm, hvorved
ernæringen af organet lider paa grund af mangelfuld
blodtilførsel. — En metode, hvorved man ved snoning af
et blødende kar stanser blødningen.
Torsionsbalance, se S no vegt.
Torsionsfjær, se Fjær (tekn.).
Torsjok, Rusland, by i guv. Tver, ved Tverza og
jernbanen Lichoslavl—Vjasma; 15 000 indb. Læderindustri.
Torsk (gadus callarias), fisk tilhørende torskefiskene.
T. har tre rygfinner. Halefinnens form varierer noget,
idet den snart kan være svagt afrundet, snart svagt
spidsfliget (se pi. Fiske I). Gatfinnernes antal er to.
Bugfinnerne sidder næsten paa struben foran
brystfinnerne. Paa hagen er skjegtraad. Hovedet er temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
