Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torskefiske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1589
Torskefiske—Torstensson
1590
stort med stor mundaabning. Kropsformen er
sammentrængt spolformig. Den varierer efter lokalitet og alder,
ligesom formen er meget variabel efter lokaliteten. Fiske,
som staar paa græsbund, er grønagtig med svagere
tegninger. T., som gaar paa tarebund, er rød eller rødlig.
Bergbundens fisk er brun eller sortbrun, og den fisk,
som lever paa bare mudderbund eller som gaar oppe i
vandet, er graalig med mørkere graabrune eller
gyldenbrune flammer. Bugen er oftest rent hvid med skjær
af lokalitetens karakterfarve. T.s føde er meget
omfattende, men hovednæringen bestaar af alslags lavere
bunddyr, krebs, muslinger og snegler, samt desuden
pelagisk fisk, hovedsagelig sild og lodde. T. spiser ogsaa
med stor gaadighed torskeunger og smaatorsk af selv
betydelig størrelse. T. er paa Atlanterhavets østside
udbredt fra Frankriges kyster og til Island, Spitsbergen
samt Kariske Port ved Novaja Semlja. De største
mængder findes ved Island, Færøerne, paa Nordsjøens
banker, samt ved Norges kyster, hvor den forekommer
talrigst ved Nordlands og Finmarkens kyster samt paa
bankerne udenfor disse. Den findes ogsaa i Østersjøens
brakvand. Paa vestsiden af Atlanterhavet forekommer
den fra Maine til Grønland, talrigst dog paa bankerne
ved New Foundland, samt i St. Lawrencebugten og ved
Labradors kyst. En varietet eller ialfald en meget
nær-staaende art findes i det nordlige Stillehav, hvor den er
talrig ved Alaska. T. gyder oftest om vaaren fra jan.
til april i dybder af under 80—100 m. En del gyder
overalt i fjordene og kystfarvandene samt vest for
Storbritannien og paa Nordsjøens banker; men de vigtigste
gydepladse er ved sydkysten af Island, Færøerne samt
langs Norges kyst fra Stavanger til Vest-Finmarken.
Enkelte steder i Nordsjøen samt i Østersjøen foregaar
gydningen om eftersommeren og høsten. Ved New
Foundland foregaar gydningen i juli og august. T.s eg
svæver i vandmassen og befrugtes, medens de svæver i
vandet. Under udviklingen flyder eggene i de øverste
vandlag og transporteres viljeløst med strømmen. Til
udklækningen medgaar omtrent tre uger, og efter
udklækningen er larven eller ungen i mange uger omtrent
helt passiv overfor strømmen. Først efter to à tre
maa-neders forløb, naar ungen har naaet en længde af ca.
3 cm., slaar den sig ned paa bunden og begynder at
føre et mere aktivt liv, under opveksten meget ofte
uhyre langt fjernet fra de steder, hvor eggene blev gydt.
Store havstrækninger, hvor der ikke gydes et eg, saaledes
Nordislands farvande og Østishavet, er opfyldt af store
stim af opvoksende t., som senere, naar de bliver voksne,
søger sydover mod de store gydepladse og giver
anledning til de store torskevandringer, som baade ved New
Foundland, Island, Færøerne og ved Norges kyster skaber
de store periodiske skreifiskerier, eller fiskerierne efter
gydende t. (Angaaende disse fiskeriers omfang og
betydning henvises til art. Fiskeri.) T.s talrighed og
fiskeriernes vigtighed i europæiske farvande sees af
følgende tal fra aaret 1906. Udbytte af torskefiskerierne:
Hvidehavet og Barentshavet....... 3 mill. kg.
Norge, nordenfor Stad..........221 —» —
Island ....................106 -»—
Færøerne...............18 —> —
Nordsjøen...............73 —» —
Europas Atlanterhavskyst........ 9 —» —
Tilsammen 430 mill. kg.
I samme aar udgjorde t. ca. 44 pet. af al den fisk, som
bragtes tillands fra samtlige farvande paa Atlanterhavets
østside fra Marokko til Ishavet.
Torskefiske (gadidæ). Torskefamilien er en gruppe
af blødfinnefiske, som omfatter en række slegter, hvis
fælles karaktertræk væsentlig bestaar i, at de har et
temmelig langstrakt legeme med smaa skjæl. Rygfinnerne
varierer i tal fra én til tre, men de optager altid næsten
hele ryggens længde. De har én eller to gatfinner, som
optager hele afstanden fra gatboret til halefinnen. Mange
har et traadformet vedhæng (skjegtraad) paa hagen.
Bugfinnerne sidder paa struben, og deres straaler kan være
mere og mindre forkrøblet, sommetider er der bare en
enkelt lang traad. Der findes over 20 slegter med mellem
50 og 100 arter, som for det meste lever i tempererede
og kolde have. Bare to tre arter forekommer i
ferskvand (laken). De vigtigste slegter er torskeslegten
(gadus) med tre rygfinner, den omfatter torsk, sei, lyr,
hvitting, hyse eller kolje, sypige, øienpaal o. fl. a. mindre
arter, langeslegten (molva), lakeslegten (lota),
kulmuleslegten (merluccius),
stenbrosmesleg-ten (physis), tangbrosmeslegten (motella)^
padde-torskeslegten (raniceps), alle med to rygfinner;
brosmeslegten (brosmius) har bare én rygfinne.
Torskelevertran, se Levertran.
Torskemund (linaria vulgaris), en maskeblomstret
urt med blaagrønne linjeformede blade tætsiddende paa
stængelen. Blomsterne citrongule med orangefarvet
«gane», store og mange tæt sammen i endestillet klase.
Vokser paa tørre enge, i urer og paa lignende steder og er
1 Norge temmelig almindelig indtil Grøtø i Nordland. I
landets sydlige egne forekommer den lille Z. minor, hvis
lysfiolette blomster sidder enlige i bladhjørnerne; planten
er klæbrig af kjertelhaar. Flere Zznarza-arter dyrkes som
prydplanter, saaledes den kun 10 cm. høie
blaablom-strede Z. alpina og den især som ampelplante yndede
Z. cymbalaria, der kan blomstre fra mai til oktober.
Torsken, herred i Tromsø amt i den sydvestlige del
af Senjen, 327.82 km.^ med 1597 indb. (1910); 5.07 pr.
km.^ Herredet, som svarer til T. sogn af Berg prestegjeld,
er et kystdistrikt, der mod yest ligger aabent mod
Nordishavet. Kysten er sterkt indskaaret ; steile bredder,
blank-skurede bratte fjelde med høider paa vel 900 m. (Snefjeld i
n.ø. er 950 m.). Af arealet opgives 1.43 km.^ at være aker
og eng, 4.79 km.^ skog, 12.82 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld og myr. Vigtigste næringsvei er fiskeri. Flere
fiskevær. Det samlede udbytte af fiskerierne opgives
for 1910 til 152 980 kr., deraf falder 139800 kr. paa
skreifisket. Antagen formue 1910 379 900 kr., indtægt
200415 kr. Lokal dampskibsforbindelse med Harstad og
Tromsø.
Torsnes, herred i Smaalenene, s.ø. for Fredrikstad,
35.54 km.2 med 1155 indb. (1910); 18.46 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af Borge prestegjeld,
er et kystdistrikt omkring Singlefjordens arm To se kil en.
Opgaver over fordelingen af aker og eng foreligger endnu
ikke. Vigtigste næringsvei er jordbrug (akerbrug). Meieri.
For T. og Borge herreder var udbyttet af fiskerierne i
1910 5200 kr. Mange stenhuggerier, et teglverk. Ved
bunden af Tosekilen sjøbad. Antagen formue 1910
1511800 kr., indtægt 396525 kr.
To’rso (ital.) er i kunst terminologien betegnelse for
en billedstøtte, hvor kroppen er i behold, medens arme
og ben mangler, undertiden ogsaa hoved.
Torstensson, Lennart (Linnardt), greve (1603—51),
SV. feltherre af adelig siegt, udmerkede sig tidlig i Gustaf
Adolfs livlandske krig og blev 1629 oberst, 1632 general
i artilleriet. Han deltog i trediveaarskrigen og blev efter
Baners død 1641 overgeneral for de svenske tropper.
Trods stor sygelighed, gigt og stensmerter, lagde han
glimrende feltherreevner for dagen og vandt 1641—45
en række store seire i Tyskland, Danmark og Østerrige.
1645 vendte han tilbage til Sverige og hædredes med
store titler og gaver, var 1648—51 generalguvernør i
Västergötland m. m. og tog som rigsraad del i
administrationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
