Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troels-Lund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1625
Troels-Lund—Trollerudfoss
1626
Troels-Lund, Troels Frederik (1840—), d.
historiker. Student 1858, 1866 teologisk embedseksamen.
1871 blev han dr. phil. for afhandlingen «Om Sokrates’
lære og personlighed», men førtes nu bl. a. gjennem sin
ansættelse som stipendiat i geheimearkivet (1870—75)
ind paa studiet af dansk historie. 1889 begyndte T.-L.
udgivelsen af sit store livsverk «Danmarks og Norges
historie i slutningen af 16 aarh.»; det udkom i 14 bd.
indtil 1901. Desuden har han bl. a. udgivet «Om
kulturhistorie» (1894), «Sundhedsbegreberne i Norden i 16
aarh.> (1900), «De tre nordiske brødrefolk» (1906) og
«Peder Oxe» (1906). 1888 blev han professor, 1897 kgl.
ordenshistoriograf. — T.-L. er en udmerket fortæller.
Et glimrende sprogtalent gjør de mindste detaljer i den
brede fremstilling levende, samtidig med at de stilles
op mod en storslaaet baggrund af skiftende lys og skygger.
Trofisk, det, som har indflydelse paa ernæring og
vekst. Man har hypotetisk opstillet et trofisk
nervesystem, hvis specielle opgave skulde være at regulere
vævenes ernæring.
Trofæ’ (græ.), synstegn, synsminde, som oftest
be-staaende af erobrede faner eller vaaben.
Troglodytter, huleboer, kaldtes et vildt oldtidsfolk
ved det Røde havs kyst i Æthiopien.
Troglody’tes, se Gjærdesmutslegten.
Tro’ika, trespand, russisk vogn eller slæde, der trækkes
af tre heste, hvoraf den midterste traver, medens
sidehestene galopperer. (Jfr. Kibitka.)
Troilos, søn af Priamos (s. d.), efter sagnet dræbt af
Achilleus.
Troja, by i det nordvestlige hjørne af Lilleasien og det
omliggende landskab; i de homeriske digte, som byen
særlig skylder sin berømmelse, kaldes den ogsaa ofte
Ilion. Den fandtes endnu paa Alexander den stores
tid og i romertiden paa en høide, som nu heder
Hissarlik. I 1870-aarene satte den tyske arkæolog
Heinr. Schliemann undersøgelser igang her, som gav
uanede resultater. Siden 1890-aarene har de igjen været
optaget med større fagkundskab af W. Dorpfeld. Man
kan nu skille mellem 9 lag eller «byer», den ene bygget
ovenpaa den anden ; den anden og tredje (nedenfra)
svarer omtrent til det homeriske T. (s. d.), en vældig borg,
som er gaaet tilgrunde pludselig, ved en svær brand;
guld og sølv er fundet i massevis i dette lag, ligeledes
bronce, men ikke jern, og vi føres derfor her tilbage til
en meget fjern tid, som alligevel har havt en ganske
høit udviklet kultur. Det nærmere forhold mellem den
trojanske kultur og den utvilsomt nær beslegtede, som
pleier at gaa under navnet den mykeniske (efter byen
Mykene paa Peloponnes), men hvis egentlige centrum
var Kreta, er endnu ikke fuldt udredet.
Trokart [trokar], et spidst rør til udtømmelse af
vædske fra en legemshule.
Trokæ’, versform bestaaende af en betonet og en
ubetonet stavelse (—
Trold, i nordisk folketro overnaturlige væsener, som
gjerne tænkes store og plumpe, og som stadig ligger i
fiendskab med menneskene. Ofte d. s. s. jutul eller
rise, men t. er dog en mere omfattende betegnelse.
Troldand (fuligula fuligula), topand, se
Dykand-slegten.
Troldbær (actæa spicata), en temmelig høi, glat urt,
tilhørende soleiefamilien. De triangelformede store blade
er to- til tredobbelt finnede. Blomsterne er smaa og
hvide og sidder i aflange tætte klaser, bægerbladene
falder tidlig af. Vokser i skyggefulde skoge. I Norge
mod nord til Alten.
Troldfossen, vandfald i Kvina ovenfor Rafoss;
opgives for tiden (1913) at repræsentere 490 eff. hk.
Troldgrød, se Alger (bd. I, sp. 217).
Troldheg (rhamnus), trær eller buske tilhørende
troldhegfamilien. Bladene er hele, de fire- til femtallige
blomster er grønne eller hvidagtige, forenet til smaa
knipper. I Norge to arter: troldheg, brakall
(r. frangula), buske med spredte grene, helrandede blade
og enbo, hvidagtige blomster. Forekommer nordover til
Namdalen. G j e i t v e d (r. cathartica), «træet, som fanden
flaadde gjeita under», har modsatte grene, vedtorne,
sagtandede blade og grønn*^ tvebo blomster; findes kun
i det sydøstlige af landet.
Troldheimen, forrevet fjeldparti i grænsen mellem
Søndre Trondhjems amt og Romsdals amt, mellem Opdal
i syd og Rindalen i nord. Dybe, trange dale
gjennem-furer fjeldpartiet i forskjellige retninger. Fjeldene stiger
brat op til høider paa over 1600 m. Troldhætta i
den sydøstlige del er 1648 m. I elven Follas dalføre
s.v. for Troldhætta ligger T. turisthytte.
Troldkrabbe (maja sqinado), en ved vore kyster
almindelig krabbeart. Hovedbryststykket bærer spidse
tagger.
Troldom kaldes al udøvelse af hemmelige kunster
for ad overnaturlig vei at opnaa visse virkninger. T. er
omtrent d. s. s. som magi (s.d.), men er et videre
begreb, da magi nærmest betegner den systematiserede t.
Se ogsaa Heks og Seid.
Troldsmør, det selvbevægelige stadium af en stor
slimsop (s. d.) æthallium, som danner gule, indtil
knytnævestore slimklumper paa forraadnet træ eller bark.
Troldtinderne, en række vakre tinder paa henimod
1000 m. med sne i botnerne paa grænsen mellem Hadsel
og Vaagan paa Østvaagø, Lofoten. Straks nord for T.
den lille trange Troldfjord, en fra Raftsundet mod
vest indgaaende liden fjord. Ved bunden af Troldfjorden
det langstrakte fjeldvand Trold vandet.
Troldurt (circæa), temmelig smaa urter tilhørende
natlysfamilien. Lange underjordiske udløbere, modsatte,
tynde, hele blade og tynde klaser af smaa rødlig-hvide
blomster, som kun har to snart affaldende bægerblade
og to tokløvede kronblade. I Norge tre arter: glat t.
(c. alpina), den almindeligste art, som forekommer over
hele landet, dunet t. (c. lutetiana), den største af vore
arter, og c. intermedia, som er en mellemform mellem
de to andre.
Trolle, SV. adelsslegt, kjendt fra ca. 1300. En gren
kom ca. 1500 til Danmark, hvor den uddøde 1782. —
A. Danmark. 1. Jakob T. (1475—1546), stamfader
til de danske T.er og spillede en betydelig rolle under
Kristian II og Fredrik 1. — 2. Herluf T. (1516—65),
søn af foreg., 1556 rigsraad. Hans egteskab med
Birgitte Gjøe bragte ham rigdom, og han skjænkede 1565
en del af sit gods, Herlufsholm, til en adelig skole.
T. faldt som admiral i slaget ved Femern 1565. —
3. Niels T. (1599—1667), brodersøns søn af foreg.,
blev 1645 rigsraad og var 1656—61 statholder i Norge.
— B. Sverige. 1. Erik T. (d. 1529), tilhørte Sturernes
modstandere og valgtes 1512 af rigsraadet til
rigsforstander, men maatte opgive pladsen til fordel for Sten
Sture den yngre og flygtede til Danmark — 2. Gustaf T.
(1488—1535), søn af foreg., 1515 erkebiskop i Upsala,
kom i strid med Sten Sture, som 1515 erobrede hans
borg Stake og tvang ham til at nedlægge sit embede.
Den danske erobringshær 1520 frigjorde ham for
fangenskabet, og han sluttede sig til Kristian II; det
stockholmske blodbad skyldes for en del ham. Støttede
senere afvekslende Fredrik I, den fangne Kristian II og
grev Kristoffer og faldt ved Öxnebjerg.
Trollerudfoss, vandfald (2.5 m.) i Numedalslaagen,
straks nord for Kongsberg. Opgives for tiden (1913) at
repræsentere 285 eff. hk., som ved udbygning vil kunne
bringes op i 1070.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
