Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troels-Lund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1627
Trollhättan—Tromsø
1628
Trollhättan, fællesbetegnelse for de bekjendte
vandfald i Götaelven, ikke langt fra dennes udløb afVänern.
Vandfaldene har tilsammen paa en længde af ca. 1 km.
32 m.s fald, og vandføringen veksler mellem 320 og 900 m.’^
pr. sek. Kraften har allerede for adskillig tid tilbage givet
anledning til betydelig fabrikvirksomhed.
Eiendomsforholdene ved T. var før meget indviklet, men ved dom
fastsloges i 1901, at den svenske stat er eier af
størstedelen af vandkraften. Senere har den svenske stat
erhvervet Götaelvens samlede vandkraft, som ved regulering
af Vanern antages at kunne bringes op til ca. 200 000
eff. hk. I 1907 besluttede den svenske rigsdag at
anlægge en elektrisk kraftstation ved T., hvor der skulde
bruges en vandføring af 250 m.^ pr. sekund og ydes
80 000 eff. hk. — Foruden en ældre, nu ikke længere
benyttet kanal, fører den bekjendte T.-kanal forbi
faldene. T.-kanalen, der har 11 sluser, er for tiden (1913)
under ombygning og vil efter planen faa saa store
dimensioner, at den skal kunne passeres af sjøgaaende
skibe paa indtil 1500 tons.
TroWoipe [tråldp]. 1. M r s. Fran ces T. (1780—1863),
eng. forfatterinde. Efter nogle aars ophold i Amerika
udgav hun «Domestic manners of the Americans», en vittig,
men lidet smigrende skildring af amerikansk liv. Hun
fortsatte med utallige romaner og reisebøger, bl.a.«BeIginon
and Western Germany», «Paris and the Parisians», «Wienna
and the Austrians». — Blandt hendes sønner var 2.
Anthony T. (1815—82), eng. romanforfatter. Skrev 1855
den første af sine Borsetshire-romaner, «The vi^arden».
Den fulgtes af «Barchester tov^ers», «Doctor Thorne»,
«Framley parsonage», «The small house at Allington»
og «The last chronicle af Barset», som alle omhandler
personer og hændelser i en liden stiftsby. En mængde
andre romaner (omkring 50) udgik fra hans pen,
underholdende, hyggelige og fornøielige.
Trolovelse, en for presten indgaaet høitidelig
forlovelse, var efter den ældre ret (indtil 1799) en nødvendig
forudsætning for egteskab og forpligtede ogsaa enhver af
parterne til saadant, ligesom børn, født efter indgaaet
t. uden paafølgende egteskab, i visse henseender
ligestilledes med egtefødte.
Tro’mba, musikinstrument, svarende til trompeten.
Trombe, se Skypumpe.
Trombîdîum, jordmidder, se Midder.
Trombone, musikinstrument, som svarer til basunen-
Tromholt, Sophus (1851—96), n. astronom, født i
Sønderjylland, 1871 skolelærereksamen i Aarhus, 1876—82
lærer ved Tanks skole i Bergen. Her kastede han sig over
studiet af nordlysene og organiserede i løbet af et par
aar en systematisk undersøgelse ved hjælp af 1000 à
2000 iagttagere spredt over de nordiske lande. En del
af de indsamlede iagttagelser offentliggjordes i Kra.
videnskabsselskabs forhandlinger 1880—82, hvorefter
han 1882—87 fik bidrag til fortsatte studier af den
norske stat og af brygger Jacobsen i Kbh. 1886 forlod
han Norge og levede sine sidste aar i Tyskland, for det
meste paa reiser som meget yndet populær
foredragsholder. T.s nordlysiagttagelser nyder stor anseelse. Efter
hans død har Videnskabsselskabet ved Fr. Schroeter
udgivet hans «Catalog der in Norwegen bis Juni 1878
beobachteten Nordlichter». Af T.s større verker kan nævnes :
«Breve fra Ultima Thule» (1885), «Under nordlysets
straaleri (1885).
Tromle, se Rul.
Tromleanker, se Anker.
Tromme bestaar af en cylinder, hvis aabne ender
er dækket af kalvskind. Den lille t. slaaes med to
trommestikker, stortrommen med en stok, hvis hoved er
omviklet med skind eller tøi. — T. blev i 1911 afskaffet
som feltudrustningsgjenstand for infanterikompaniernes
spillemænd (hornblæsere), som nu alene har signalhorn.
Bruges dog i regimentsmusiken.
Trommehinde, se Øre.
Trommel, cylinder el. cylindrisk beholder, dreibar
om cylinderaksen. Tørre-t. for tørring af papir eller
tekstilvarer, som føres over den glatte cylinderflade og
ved ekstraruller holdes trykket ind mod den, medens
t. opvarmes ved damp. Turbin-t., udvidelse af
vand-ledningsrøret over el. omkring turbinhjulene. Knuse-1.,
den beholder, som optager materialet og kuglerne ved
en kuglemølle.
Trommesyge (tympanitis), en sygdom hos
drøvtyggerne, fremkommet ved gasudspiling af vom og
netmave. Skyldes overfyldning med gjærende foder, særlig
ungt grønfoder, eller fastsiddende fremmede legemer (f.
eks. en potet) i spiserøret. Ofte tilbagevendende
tilfælde (kronisk t.) skyldes hyppig svulster op til
spiserøret, f. eks. tuberkuløse lymfeknuder i brystskillevæggen.
Tromp. 1. Marten Harpertszoon T. (1597—
1653), holl. admiral, førte til sin død den hollandske
flaade i krigen mod England 1652—54. Efter afvekslende
held seirede han 1652 over englænderne og forfulgte
dem op ad Themsen. 1653 mødte han med sin flaade
englænderne i Hoofden og faldt i dette blodige slag.
— 2. GornelisMartenzT. (1629—91), holl. admiral,
foreg.s søn, deltog i slaget ved Hoofden 1653, var 1656
under Obdam i Østersjøen. 1665 deltog han som
viceadmiral i den anden hollandsk-engelske krig samt i
krigen mod Frankrige. 1676 ansattes han som dansk
admiral og slog svenskerne ved Öland. 1678 afskediget.
Senere løitnant-admiral i Holland.
Trompet, blikblæseinstrument med skarp, smeldende
klang. Den findes i flere konstruktioner og stemninger.
Trompeter, kavaleriets, artilleriets og
ingeniørtroppernes spillemænd, benævnt efter det instrument,
hvor-paa disse afdelingers signaler blæses.
Trompëtsop (craterellus), sopslegt af familien
tele-phoraceæ med stilket, tragt- eller trompetformet
frugtlegeme, paa hvis underside det voksagtige sporeleie
sidder. Vokser i skogbunden; flere arter i Norge, f. eks.
den trompetformede, brunsorte c. cornucopioides, c.
cla-vatus og c. lutescens.
Trompettræ, se Bignoniaceæ.
Tromsdalstind, 1289 m. høi, vakkert formet tind
straks s ø. for Tromsø, Tromsøysundet herred.
Tromsø, kjøbstad i Tromsø amt, tillige stiftstad i
T. stift, ligger vakkert til paa den lille skogklædte &
Tromsø, 7633 indb. (1910). T. ligger ved Tromsøsundet
paa østsiden af øen. Omgivelserne er storslagne,
sneklædte, vakkert formede fjelde til alle kanter. Byen har
en langstrakt form med hovedgaderne (Storgaden,
Grønnegade, Vestre gade) parallele med kysten i nordøstlig
retning. Tvergader lodret paa hovedgaderne med jevn
stigning fra kysten og nordvestover. I den centrale
bydel molo og dampskibsbrygge ; straks i vest for denne
posthus og nordenfor dette kirken paa en aaben plads.
I nærheden T. bad og en filial af Norges bank. Høiere
oppe amtmandsbolig, brandvagt, elektricitetsverk,
sprøite-hus, raadhus og amtssygehus. Vestligst latinskolen og
folkeskolen. I den nordlige bydel epidemilasaret,
skibs-verfter og bygningerne for T. seminar. I den sydlige del
T. museum og (udenfor bygrænsen) Tromsøysundet kirke.
I s.v. for byen adskillig villabebyggelse i venlige omgivelser
opefter den svagt skraanende, skogklædte ø. Ved
seminaret Fridtjof Nansens plads med udstikkerbrygge. Den
væsentligste bebyggelse er af træ. T. er den ældste af
byerne i T. stift. Allerede omkring midten af 13 aarh.
byggedes en kirke paa Tromsøen. Omkring kirken
byggedes der saa efterhvert boliger og kirkestuer, og
stedet udviklede sig tidlig til en handelsplads. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
