Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Truxillo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1641
Truxillo—Tryseil
1642
med karteller (s. d.). En t. medfører et langt videregaaende
interessefællesskab. Den saa at sige opsluger de enkelte
foretagender, idet t.-styret faar magten i alle deres
anliggender. I formen kan de enkelte aktieselskaber meget
vel vedblive at bestaa, men det staar i t.s magt at
foretage enhver disposition, den finder ønskelig for det
samlede foretagendes trivsel, saaledes f. eks. nedlægge fabriker.
En t. dannes gjerne paa den maade, at samtlige aktier
i saa mange fabriker, som skal til for at beherske
markedet i vedkommende produktionsgren, overdrages til en
gruppe finansmænd, som danner trusten. Som vederlag
for sine aktier faar eierne andele i t., som oftest til en
langt høiere værdi end de tidligere aktier. Den første
industri-trust oprettedes 1882 af Rockefeller (s. d.), som fik
istand den bekj endte Standard oil-trust (s. d.). Ide
Forenede stater har t. i en lang række af industrigrene
tilrevet sig et virkeligt monopol, og ofte har disse
foretagender misbrugt sin magtstilling til at skrue priserne
iveiret. Deres forretningsførelse har derfor vakt
berettiget kritik, og i en række stater har der været gjort
forsøg paa at begrænse deres magt. Hidtil har dog disse
forsøg ikke havt held med sig. Er sammenslutningen
inden en t. fuldstændig, kaldes den fusion. En
saa-dan betegner i flere henseender et økonomisk
fremskridt; den koncentrerer produktionen paa færrest mulig
store, yderst rationelt organiserede bedrifter; afsætningen
kan paa forhaand beregnes med stor sikkerhed. Der
findes ogsaa endel internationale t.; en af de vigtigste
saadanne er den 1886 af brødrene Nobel grundlagte Nobel
dynamite t., som oprettedes ved sammenslutning af
fem store engelske og tyske selskaber med en kapital af
173 mill. kr. 1905 blev istandbragt en sammenslutning
af 21 af verdens største fabriker for kondenseret melk;
i denne er ogsaa flere norske melkefabriker optaget.
Socialisterne ser i alm. velvillig paa t., idet de betragter
dem som en overgangsform til den socialistiske stats
økonomiske organisation og produktionsform.
Truxillo, se Trujillo.
Trübner, Wilhelm (1851—), t. maler. Blev 1903
kaldet til professor ved akademiet i Karlsruhe. Hans
arbeider vidner om solid kunstnerisk kultur og betydelig
koloristisk evne og viser en rig variation af motiver.
Saaledes har han foruden portræter og delvis
rytterbilleder malet saavel landskaber og stilleben som billeder
med emner fra historien og mytologien. Af hans verker
kan nævnes: «I atelieret», «Avislæsende neger», «Kristus
i graven», «Dame i graat», «Kunstpause», «Gigantslaget»,
«Vagtparaden i München», «Tillys bøn i kirken under
slaget ved Wimpfen» og «Salome». T. har bl. a. skrevet:
«Kunstforstaaelsen nutildags» og «Kunstbegrebernes
forvirring».
Trygd, n., forsikring, trygde, forsikre, folketrygd,
folkeforsikring, nye norske fagudtryk anvendt første gang
mere alm. i «Udkast til lov om uførheds- og alderstrygd
for det norske folk med motiver» (Kra. 1912).
Invaliditets-og alderdomsforsikring er heri gjengivet med
«uførheds-og alderstrygd»; benævnelsen rigsforsikringsanstalten er
endvidere ombyttet med «rikstrygdeverket», kredsstyre
med «trygdenævnd». Om t. se Folke forsikring.
Trygger, Ernst (1857—), sv. jurist og politiker.
1888 professor i procesret ved Upsala universitet,
medlem af den tredje unionskomité 1895—98, hvor han
tilhørte den svenske fraktions høire fløi, siden 1897
medlem af første kammer (en af høires førere). 1905
udnævntes T. til justitieraad (medlem af høiesteret).
Skrifter: «Om fullmakt» (1885), «Om skriftliga bevis»
(1887), «Lagsökning for gäld» (1893).
Tryggevælde-Stenen, en af Danmarks største
runestene, nu i Nationalmuseet i Kbh. Den fuldt ud rigtige
tydning blev givet af Wimmer 1874.
Trygve Olavssøn, konge i Viken, sønnesøn af Harald
Haarfagre, blev dræbt af Harald Graafelds broder kong
Gudrød ved Veggesund paa halvøen Sotenes i Bohusian
963. Med sin hustru Astrid var han fader til Norges
senere konge Olav Trygvessøn.
Tryk, i mekaniken den kraft, som pr. fladeenhed
virker lodret paa grænsefladen mellem to legemer eller
paa en i et legemes indre tænkt flade, angives sedvanlig
i dyn eller kg. pr. cm.^, i England pund pr.
kvadrattomme (jfr. Atmosfære, Manometer). De fleste
fysiske forandringer afhænger af t. Smeltepunktet hæves
eller sænkes, kogepunktet hæves, naar t. forøges. I
vædsker og gasarter forplanter t. sig lige meget i alle
retninger, se Hydrostatik. Om t. i strømmende
vædsker, se Hydrodynamik, t. i gasarter se Gas.
Osmotisk t., se Osmose.
Trykkefrihed er den i lov og forfatning hjemlede ret
til frit, d. V. s. uhindret af en offentlig myndigheds
forebyggende indskriden at offentliggjøre sine tanker i trykt
skrift. T. regnes i alle civiliserede stater for at være
en umistelig borgerrettighed og en af de friheder, de fleste
forfatninger indrømmer. T. er i mange lande først
op-naaet efterlange kampe (smig. C e n s u r). Som
politiskjuridisk forholdsregel fremsattes der krav om t. allerede
før 1600 i Nederlandene; den opstilles som
samfunds-princip i den nordamerikanske forfatningslov af 1791
og i de berømte franske «menneskerettighedernes
erklæring» 1789 og gjennemførtes for en aarrække under den
franske revolution. I Norge og Danmark indførte Struensee
t. allerede ved frdn. af 14 sep. 1770, der dog
ophævedes igjen ved frdn. af 20 okt. 1773. I Norge blev
t. ved grl.s § 100 saa udstrakt som i intet andet land
i samtiden; den finder sin begrænsning ved straffelovens
bestemmelser om forbrydelser i trykt skrift (kap. 32
og 43).
Trykmaaler, se Manometer.
Trykmetamorfose, d.s. s. dynamometamorfose eller
regionalmetamorfosi, se Metamorfose.
Tryllekvadrat, se Magisk kvadrat.
Tryllestav el. tryllekvist kaldes et redskab, som
brugtes ved udøvelsen af troldomskunster, dels til at
udpege den gjenstand, som troldommen skulde rettes mod,
dels til af finde skjulte ting, rhabdomantik (s. d.).
Trym, i norrøn mytologi en jutul, som stjæler Tors
hammer.
Trypanozöma, siegt af dyriske flagellater (s. d.). Fra
den ene ende af det langstrakte legeme, som indeholder
en kjerne, udgaar en lang svingtraad, som forløber
bugtet langs legemet, forbundet med dette ved en fin
hinde, for derpaa at fortsætte et stykke frem fra den
anden ende. En række former er kjendt som
blodsnyltere hos forskjellige dyr, pattedyr, padder og fiske.
Mest berygtet er t. gambiense, fremkalderen af sovesyge,
(s. d.), samt t. brusei, som lever i blodet hos heste, kvæg
og andre hovdyr og fremkalder naganasygen, som i
Syd-Afrika dræber masser af de nævnte dyr; den
overføres ved stik af tse-tsefluen (glossina morsitans).
Trypsin er et ferment (s. d.), som findes i
bugspyt-kjertelens (s. d.) sekret, men som først bliver virksomt
ved at blandes med tarmsaftens (s. d.) enterokinase. Som
andre fermenter er t. karakteriseret ved sin virkning;
denne er at spalte eggehvidestoffe (s. d.) i simplere
sammensatte og let opløselige stoffe. Medens
mavesaftens eggehvidespaltende ferment, pepsinet (s. d.), virker
bedst i sure opløsninger, er en neutral eller svag alkalisk
reaktion gunstigst for t.s virkning. T.s spaltning af
eggehvidestoffe er mere indgribende end pepsinets;
spaltningsprodukterne, som dannes, er aminosyrer og
polypeptider. (Jfr. F o r d ø i e 1 s e.)
Tryseil, se Skib (sp. 792).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
