Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Truxillo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1643
Tryssîl—Træ
1644
Tryssil, herred i Hedemarkens amt, n.ø. for
Elverum, 2896.19 km.2 med 6045 indb. (1910); 2.09 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld med T. og Søndre
Osen sogne, er en skogbygd paa grænsen mod Sverige.
Herredet gjennemstrømmes af Klara (s. d.).
Tryssil-fjeld, vest for elven, er 1139 m., Faksefjeld i grænsen
mod Sverige 887 m. Af arealet opgives 22.51 km.^ at
være aker og eng, 1513.21 km.^ skog, 72.61 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. Der opgives at være
194088 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—
07 nyopdyrkedes der 1443 maal. Vigtigste næringsveie
er fædrift og skogbrug. Flere sagbrug. T. sparebank,
oprettet 1862. Antagen formue 1910 9 546000 kr.,
indtægt 1 084 050 kr. T. staar ved hovedvei, som befares
med ruteautomobil, i forbindelse med Elverum.
Hoved-veisforbindelse langs Tryssilelven (Klara) til Sverige og
over Støa til Vestre Dalälfv i Sverige. — T. herred cr
en af landets største skogeiere og driver skogbrug som
kommunalt foretagende. I 1891 indkjøbte herredet
indenfor sine egne grænser ca. 12 000 ha. skog for en
kjøbe-sum af 210 000 kr. 1906 kjøbte det af det svenske
aktieselskab Mölnbacka-Tryssil omkr. 30 000 ha. skogfast
mark fordelt paa 80 brugsnummere i T. og Ytre
Rendalen for tils. 3 325 000 kr. Herredet fik herved tilbage
en del af de store skoge, som efterhaanden var solgt til
forskjellige svenske bolag, som fremdeles (1913) sidder
inde med omkr. 50 000 ha. skog i distriktet. Allerede
i de to første driftsaar 1906—08 gav driften af disse
skoge herredet et overskud af tilsammen 896 587 kr. —
Siden 1892 har tanken været oppe om at faa en
mellem-rigsbane med tilknytning til saavel det svenske som
det norske jernbanenet gjennem T. Banen var opr.
planlagt udgaaende enten fra Flisen eller Elverum til T.
og gjennem T. for over Støa at søge tilveiebragt
forbindelse med Orsa eller Mora ved Siljan. Denne plan
stødte imidlertid paa sterk modstand fra svensk side,
særlig elter 1905. Siden 1906 har det været tanken at
søge T. og Tryssilelven sat i forbindelse med
Østerdals-banen og Glommen ved anlæg af en bane til T.
udelukkende paa norsk grund. Imidlertid har enighed
hidtil ikke kunnet opnaaes om banens linjeretning. Et
alternativ trækker denne fra Elverum til Tryssilelven (Pladsen)
med sidespor til Rundfloen og Lutufaldet; et andet
alternativ, foreslaaet af Aamot herredstyre, ønsker banen
lagt fra Rena til Nybergsund eller Grønoset i T.
Længden dreier sig i første tilfælde om 110 km., i andet om
103.5 km.
Tryssilelven, se Klara.
Tryssil-Knut, ifølge sagnet en udmerket skiløber fra
Tryssil, mest kjendt gjennem Bernt Lunds digt
«Trysil-Knud>. [Litt.: Ole Haugen, cTrysil-Knut» (1909).]
Tryta, se Ab or.
Tryvandshøiden, 529 m. høi skogklædt aas, nord
for Kra. Trigonometrisk punkt. Udsigtspunkt.
Træ (el. ved) bestaar af cellulose (CßHioOg), lignin
(GigHg^^OioX vand, en del mineralsalte (askebestanddele)
og noget eggehvidestoffe, kulhydrater, fedtstoffe,
glykosider, plantesyrer, farvestoffe, garvesyre, æteriske oljer
og harpiksstoffe. Vedens største bestanddel er kulstoffet,
som udgjør omtrent 50 pet. af t.s tørsubstans.
Vandindholdet kan være meget vekslende. I lufttørt t. gaar
det ned til 8—15 pet., i nyfældt virke kan det
derimod være 20—60 pet. af vegtfylden. Askeindholdet
er ubetydeligt, kun mellem 0.3—1 pet. Ifølge
Opper-mann er t.s sammensætning omtrent følgende: Askefrit
tørstof: kulstof 49.2, vandstof 6.1, surstof og kvælstof
44.7, hygroskopisk vand 0.0, aske 0.0. Lufttørt træ:
kulstof 43.1, vandstof 5.3, surstof og kvælstof 39.1,
hygroskopisk vand 12.0, aske 0.5. — Den specifike vegt
ligger hos nyfældt t. ifølge Exner i regelen mellem 0.4
og 1.2, hos lufttørt t. mellem 0.3 og 1.0. Selve
træsubstansens (cellulosens) egenvegt er hos de fleste træslag 1.21.
Følgende opgaver giver en oversigt over forholdet
mellem de forskjellige træslags egenvegt: Specifik vegt efter:
Træsorter. i 1 1 Exe I grøn 1 tilstand. ler: I lufttør i tilstand. I Weijkan- i der: Ved 11-12 pet. fugtisjhed. Gaver: I lufttør tilstand.
Bøk...... i 1.01 0.75 0.73 0.72
Ek......1 1.02—1.11 0.75—0.86 0.72 j 0.74
Ask...... 0.92 0.76 0.72 i 0.74
Alm ..... i 0.96 1 0.69 0.65 0.66
Birk..... 0.95 0.64 0.64 0.60
Or......1 i 0.82 ! 0.53 0.53 0.52
Asp...... 0.80 1 0.50 0.51 ! 0.45
Lind..... 0.74 0.46 0.44 5 0.52
Furu..... 0.70 0.52 0.54 ; 0.52
Lerketræ . . . 1 — — 0.52 i 0.60
Gran..... i 0.74 1 0.48 0.45 1 0.47
Løn...... 0.96 0,69 i 0.70
Af stor betydning for t.s benyttelse for industrielle og
tekniske behov er dets haardhed, seighed, elasticitet,
kløvbarhed, svindingsforhold, styrke, varighed og
brænd-kraft. Haardheden staar stort seet i en vis
forbindelse med vedens egenvegt, saaledes at jo større
denne er, desto haardere er t. Haardheden har praktisk
betydning for alt t., som skal modstaa mekanisk slid.
Med hensyn til denne egenskab kan de alm. træslag
rangeres omtrent saaledes: løn, hvidbøk, ask, alm, bøk,
ek, birk, furu, gran, or, lind, asp, poppel og pil.
Seighed e n er i høi grad afhængig af t.s vandindhold, idet
denne egenskab tiltager med fugtigheden. Ogsaa varme
øger seigheden, for saa vidt fugtighedsgraden ikke
mindsker. Som meget seige træslag kan nævnes de
forskjellige pile- og vidjearter, birk, asp, poppel, rogn,
alm, hassel og bøk, den sidste dog kun i dampet
tilstand. Yngre, sentvoksede trær af gran besidder ogsaa en
høi grad af seighed. Elasticitet er den evne, veden
har til atter at indtage sin oprindelige form, naar den
formforandrende kraft ophører at virke. Efter denne
kan træslagene ifølge Mikolaschek ordnes i følgende
række: hvidbøk, ek, lerketræ, alm, løn, bøk, gran,
hvidor, ædelgran, svartor, lind, furu. Ogsaa asken er
et meget elastisk træslag. Af Mikolascheks undersøgelser
fremgaar det, at i ét og samme t. er grenveden mest
elastisk, derefter kommer veden i den nedre stammedel,
medens midtdelen viser den mindste grad af elasticitet.
For naaletrærne gjælder det, at det finringede t. er mere
elastisk end ved med brede aarringer. Frost nedsætter
i høi grad saavel elasticiteten som seigheden hos alle
træslag. Styrken er en med t.s specifike vegt
temmelig proportional egenskab. Af de forskjellige styrkearter:
trækfasthed, trykfasthed og bøiningsfasthed, er den sidste
egenskab af størst praktisk betydning. Kraften virker
her lodret paa t.s fibre. Bøiningsfastheden (bæreevnen)
er ogsaa afhængig af t.s vekst. Lange, rette, parallelt
løbende træfibre og jevnsmale aarringer øger denne evne
i høi grad. Den er forøvrigt meget ulig hos de
forskjellige træslag. Efter den svenske prof. Wij kanders
undersøgelser kan de skandinaviske træslag ordnes efter
bøiningsfastheden saaledes: bøk, hvidbøk, birk, ask, ek,
furu, asp, or, lind, alm, gran. Inden ét og samme t. er
hos furuen veden i rodstokken sterkere end høiere op
i stammen. Hos granen synes derimod styrken at være
ens i hele stammens længde. Baade hos gran og furu
er det virke, som ligger midt mellem marven og barken,
det sterkeste. Kløvbarheden betegner den større
eller mindre lethed, hvormed veden lader sig spalte.
For denne egenskab har træfibrenes leie og retning af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
