Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træmel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1649
Træmel—Træskjærerkunst
1650
som fjerner flis o. 1., og finsold (nu mest centrifugalsold)
med huller fra Va—2 mm. efter den ønskede
finheds-grad. Den ved finsoldet fraskilte masse (kvernmassen)
bringes til en kvern eller raffinør, hvor den males mellem
en roterende og en fastliggende sten for derefter at føres
tilbage gjennem kanalen til finsoldene. Den fine masse
afvandes i en pasmaskine, hvor den lagrer sig paa en
fin messingdug, hvorfra den aftages ved et filtklæde og
lagres paa en cylinder (formatvalsen). Fra denne aftages
den i form af papplader. Disse bliver lagt i bunker
mellem uldklæder og presset, saa vandindholdet kun
bliver ca. 50 pet. (vaad t.). I denne form anvendes t.
mest, men skal den eksporteres, bliver den ogsaa
lufttørret (se Tørring). Alm. t. kan bleges, medens brun
t. maa beholde sin farve. T. er hovedbestanddelen i
almindeligt avispapir, men da papir, som indeholder
t., let gulner, benyttes den lidet til bedre sorter papir.
Derimod anvendes den meget til pakpapir og til pap,
hvortil den brune t. er særlig egnet paa grund af
sin større styrke. — Forbruget af papir er i den sidste
menneskealder tiltaget i en tidligere uanet grad, og
som følge heraf har træmasseindustrien gjennemgaaet
en bemerkelsesværdig udvikling. Norge er et af de
lande, hvor denne industri har gjort den største
fremgang. Den norske t. har da ogsaa nu i lang tid spillet
en betydelig rolle paa verdensmarkedet. Af den i Norge
producerede t. forbruges desuden en ikke ubetydelig del
inden landet. Den norske papirfabrikation har nemlig
ogsaa udviklet sig paa en meget tilfredsstillende maade.
Den samlede norske eksport af papir og arbeider af
papir udgjorde saaledes 1911 131560 tons til en værdi
af 21042 600 kr. Den første norske træmassefabrik,
indrettet med eksport for øie, anlagdes 1868. I drift
var der 1911 94 fabriker, hvoraf 68 for mekanisk og 26
for kemisk t. Norges eksport af t. er steget fra 60 tons
til en værdi af 9000 kr. (1869) til 621 087 tons til en
værdi af 40 360 300 kr. (1911). Storbritannien, Frankrige
og de Forenede stater er de største kjøbere af norsk t.
Norges fornemste konkurrenter i træmasseindustrien er
Sverige, Finland og Canada. Medens Norge er det land,
som eksporterer mest mekanisk t., udføres der fra
Sverige det største kvantum kemisk t. Priserne paa t. har
i tidens løb undergaaet store forandringer. Som et
eksempel herpaa kan nævnes, at vaad mekanisk t. i 1869,
1870 og tildels 1871 betaltes med 150 kr. pr. ton, medens
denne vares pris i 1891 gik ned i 29 kr. og i 1911 endog
ned i 27 à 26 kr. pr. ton.
Træmel, se Sagflis.
Træn (fr. train [træ]) bruges som betegnelse dels for
den enkelte militærafdelings vogne (troppetrænet), dels
for de vognkolonner, der transporterer proviant og andre
fornødenheder for større hærstyrker (det store træn). Af
troppetræn omfatter atter fegtningstrænet de
kjøretøier, som altid paa marsch og under kamp
umiddelbart følger afdelingen, nemlig ammunitions- og
sanitets-vogne samt kjøkken-(koge-)vogne, medens
bagagetrænet, som hovedsagelig transporterer bivuakfornødenheder,
under krigsmarsch samles for den hele troppestyrke til
en fælles bagagetrænkolonne, som følger 2—3 km.
bagefter troppen. Det store træn inddeles i
forplei-ningskolonner, som hver transporterer den hele
troppestyrkes behov af proviant og furage for én dag; sammen
med disse trænkolonner marscherer ammunitionskolonner,
feltlasaretter og feltbagerier, undertiden ogsaa
brokom-panier. Det store træn grupperes i en mindre første
echelon, som marscherer 3—4 km. bag bagagetrænet,
og en større anden echelon, som følger efter første
paa 15—20 km.s afstand. For en norsk brigade er
kolonnelængden af det store træn ca. 6 km. Trænkolonnerne
opsættes af trænkompanierne, én pr. brigade. Af
trænets befal er de fleste vernepligtige, uddannet i
kurser paa Starumsletten. Til trænkurser tages soldater,
som ikke er fuldt stridsdygtige.
Træna, herred i Nordlands amt, nordvest for
Sandaes-sjøen, 17.36 km.^ med 628 indb. (1910); 35.78 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af Lurøy prestegjeld,
bestaar udelukende af større og mindre øer ytterst i
havkanten vest for Hestmanden. Blandt øerne kan
nævnes Husø (1.54 km.^j og Sandø med det kjendte
fuglebjerg Trænstaven. Sydligst i øgruppen T. første
ordens kystfyr med blinklys hvert minut, lysstyrke 36190
normallys, lysvidde 17 kvartmil, graastenshus med rødt
jerntaarn, bygget 1877. Af arealet er 0.57 km.^ aker og
eng, 0.19 km.^ skog, resten er snaufjeld og myr. 26
maal udyrket til dyrkning skikket jord. Næringsvei
fiskeri, samt indtægter af eg- og dunvær. Udbyttet af
skreifiskerierne opgives for 1910 til 210 000 kr. Desuden
er udbyttet af andre fiskerier for dette herred sammen
med Lurøy 82 700 kr. Antagen formue 1910 250100 kr.,
indtægt 98277 kr.
Træner, person, som har ledelsen af et eller flere
individers træning (s. d.).
Træning er systematisk forberedelse til en større
anstrengelse eller prøve. Maalet er at kunne bringe
en eller flere evner til maksimum af ydelse, uden at
konstitutionen tager skade. Enhver t. maa derfor gaa
ud paa at styrke konstitutionen som helhed for at
frembringe en solid basis for udviklingen af den specielle evne.
Træskjærerkunst. Ornamental udsmykning af
træ-gjenstande har været dyrket til alle tider og hos alle
folkeslag. Middelhavslandenes kulturfolk har dog lige
fra oldtiden helst brugt sten og metal, naar værdifuldere
arbeider skulde udføres, og først i middelalderen faar t.
større kunstnerisk betydning indenfor den europæiske
kulturkreds, især derved, at kirken tager den i sin
tjeneste. Her maa særlig fremhæves de pragtfulde korstole.
T.s enkle teknik og det billige, let tilgjængelige materiale
har gjort, at den altid har spillet en betydelig rolle
indenfor folkekunsten, især i de skogrige lande, hvor
træarkitekturen bød den mange og betydningsfulde
opgaver. For Norges vedkommende møder vi en
overordentlig høit udviklet t. allerede ved den historiske
tids begyndelse. Osebergskibets udskjæringer, der har
sammenhæng med den saak. karolingiske renaissancestil,
er fra omkr. 800. Med kristendommens indførelse bliver
den romanske stil den herskende, og under paavirkning
fra keltisk kunst udvikler der sig paa norsk grund en
eiendommelig afart af denne stil, hvis mest
karakteristiske træk er drage- og baandslyngningerne, og som har
faaet sit monumentale udtryk i stavkirkernes
udsmykning, fremfor alt i portalerne. Denne stilart beherskede
vor t. gjennem mange aarhundreder. En rig blomstring
fik den norske t. i 18 aarh., da barokken holder sit
indtog. Særlig høit staar i denne tid Gudbrandsdalen, der
kan opvise mestere som Ola Teigeroen (skabe), Jakob
Klukstad (kirkeudstyret i Lesje og Hedalen kirker),
Øistein Kjørren (Selskirken) og Frans Sætesdalen (skabe).
— Under vor bondekunsts forfald i 19 aarh. gik ogsaa
t. sterkt tilbage. Traditionen holdtes alene oppe i
Gudbrandsdalen, der kunde opvise saa dygtige træskjærere
som Ola Moene og Hans Lindsø. Da man i 1870-aarene
begyndte arbeidet for at gjenreise folkekunsten, forsøgte
man for t.s vedkommende at bygge paa de
middelalderlige, romanske arbeider; den bedste repræsentant for denne
retning er Lars Kinsarvik (s. d.). Denne vei viste sig
imidlertid ikke at føre frem, det blev oftest stiv, tør
stilefterligning, og «dragestilen> har i de senere aar traadt
i baggrunden for mere moderne stilretninger. (Jfr. art.
Husflid og Norge, folkekunst, bd. V, sp. 1270. Om
den egentlige træskulptur se Billedhuggerkunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
