Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træmel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1651
Træskning—Tsar
1652
[Litt.: J. Meyer, «Norsk træskjærerkunst» (3 bd., 1899—
1905); samme forf., «Fortids kunst i Norges bygder»,
bd. I: Gudbrandsdalen (1908—11); L. Dietrichson, «Den
norske træskjærerkunst»» (1877).]
Træskning, se Treskning.
Træsko, fodbeklædning, udhulet i træ. Man skjelner
mellem alm. t., som helt er af træ med en læderpude
ved anklerne, og de saakaldte «franske t.>, hvor kun
bunden er af træ, overdækket helt af læder.
Træsløid, se Sløid.
Træsnit, xylografi, kaldes en figur, som er
ud-skaaret i træ til aftrykning i bogtrykkerpressen. Ogsaa
aftrykket kaldes t. I tidligere tid brugte man langved,
men nu anvendes udelukkende tverveden, som er lettere
at arbeide. Pæretræ og æbletræ, som opr. var i brug,
er nu helt afløst af buksbom. Træklodsens flade dækkes
med et kridtlag, og herpaa tegnes billedet omvendt; i
senere tid har man ogsaa overført billedet ad fotografisk
vei. Derpaa vækskjæres alle partier, som ikke skal
give aftryk, saa tegningen bliver staaende ophøiet. Da
træet ikke er sterkt, sammensættes større plader
af mindre stykker. — T. er ældre end
bogtrykkerkunsten; det ældste daterede blad er fra 1423, og den
brugtes før bogtrykkerkunstens opfindelse til fremstilling
af de saak. blokbøger (s. d.), spilkort o. 1. Den ældste
bog, som er trykt med typer og illustreret med t., er
fra 1461. T.s egentlige blomstringstid var i 16 aarh.,
da tidens ypperste kunstnere (Dürer, Holbein, Granach
m. fl.) dyrkede det. I 16 og 17 aarh. fortrængtes det i
kostbarere verker næsten ganske af kobberstikket (s. d.).
Kunsten holdtes alene vedlige i England, hvor man søgte
at give t. kobberstikkets karakter, d. v. s. give det
malerisk virkning. Paa dette grundlag blomstrede t. igjen
op i 19 aarh. og var den herskende illustrationsteknik,
indtil det henimod aarhundredets slutning fortrængtes
af de fotomekaniske reproduktionsmetoder. Man kan
ogsaa trykke t. med flere farver (se Farvetryk). —
De japanske farvetræsnit trykkes i modsætning til de
europæiske ikke med oljefarver, men med vandfarver,
og farven paaføres ikke med valse, men med pensel. Til
fremstilling af et enkelt billede bruges der en mængde
plader, ofte optil 100, og der trykkes altid paa fugtigt,
ulimet papir. Disse billeder virker derfor snarere som
haandmalede end som trykte.
Træspiritus, se Metylalkohol.
Træsten kaldes forstenet træ, som dannes, naar træets
væv ved langvarig indvirkning af kiselsyreholdigt vand
bliver udfyldt med kiselsyre. Det forstenede træ, tager
smuk politur og bruges til nipsgjenstande m. v. Det
findes f. eks. i Böhmen, Sachsen, Ungarn o. fl. a. steder.
Træstof el. lignin (bot.) kaldes det organiske stof,
som ved at gjennemtrænge eller udvikle sig i
cellulosehinden (se Cellevæggen) bevirker, at denne bliver
«forvedet». De forvedede vægge er haardere og mere
lysbrydende end cellulosevæggene; de findes hos kar og
trakeider, foruden i styrkevæv. Forvedede cellevægge
farves ved floraglucin og saltsyre røde, hvilket har vist
sig at være den bedste reaktion paa t.
Træstuk (kunsttræ, patenttræ, træpasta) er plastiske
masser fremstillet af forskjelligt træaffald, ofte fin
sagmug, med tilsætning af bindemidler. En
fremstillings-maade bestaar i at blande sagmug med vand og blod,
tørre ved 50—60° og derpaa male massen til pulver.
Man kan fremstille gjenstande af denne blanding ved
presning under meget høit tryk i opvarmede former.
En anden metode for fremstilling af t. benytter
træmasse og limopløsning. Ogsaa kasein kan anvendes som
bindemiddel.
Træsvaler (macropteryginæ), siegt af mursvaler
(s. d.), som adskiller sig fra de øvrige inden familien ved.
at kjønnene er ulige, samt at de bygger rede i trær,
ikke paa klipper eller mure. De lever i Bagindien og
paa Sandaøerne og er særlig kjendt paa grund af sine
overordentlig smaa reder, der bygges af spyt, lav og
indblandede fjær og er saa svage, at fuglen under
rugningen ikke kan ligge paa redet, men maa sidde paa
den kvist, hvorpaa det er anbragt. De lægger kun et
eneste eg, som næsten fylder den tynde redeskaal.
Træsyre, se Træeddike.
Trættefiskefoss, vandfald i Nidelven straks før den
falder i havet. Sammen med Bufoss er vandfaldets
høide 8 m. Begge fosser tilsammen opgives for tiden
(1913) at repræsentere 1800 eff. hk., som ved udbygning
antages at kunne bringes op i 5000 eff. hk.
Træuld, smale, lange, bøielige træspaaner, bruges som
indpaknings-, stoppe- eller filtermateriale. T. fremstilles
ved opdeling af de brede spaaner, som kommer fra en
høvelmaskines planboks eller i særegne høvelmaskiner.
Træødelæggende soppe, delvis parasiter paa levende
trær, delvis saprofyter paa træmateriale, kan tilhøre de
forskjelligste familier, slegter og arter af soppene. De
værste, honningsoppen, hører f. eks. til skivesoppene
{agaricini, s. d.), kjuker ne, som furukjuken og
rod-kjuken, til poresoppene (polyporei, s. d.), hvortil ogsaa
den værste af alle, hussoppen (s. d.), hører. Talrige
af lædersoppene (tilhørende teleforei) er meget træspisende.
Ogsaa nogle af rustsoppene (æcidium pini) er t. s., som
v^eimut-furuens dræbende rustsop; talrige til
ascomy-ceterne og mugsoppene hørende soppe er ogsaa t. s.
Trøifelsoppe (tuberaceæ), sopfamilie, tilhørende
asco-mycetes. De lever alle underjordisk i humusrig jord,
hvor myceliet er saprofytisk. Frugtlegemerne, «trøfler»,
er store knolder med et haardt yderlag, i det indre er
der bugter og folder, paa hvis vægge sporeleiet er
udbredt. Sporerne, som udvikles i lidet antal i hver
sporesæk, frigjøres først, naar frugtlegemerne raadner.
Frugtlegemerne af flere arter, især af siegten tuber, er
spiselige; de egte trøfler forekommer især i Frankrige
og Italien, hvor de oprodes fra skogbunden af svin eller
dertil dresserede hunde.
Trøgstad, herred i Smaalenenes amt, s.ø. for
Øie-rens sydende, 205.73 km.^ med 3549 indb. (1910); 18.77
pr. km.^ Herredet, som svarer til T. prestegjeld med
T. og Baastad sogne, er et indlands skog- og
jordbrugsdistrikt mellem Mysen og Øieren. Herredet grænser
mod nord til Akershus amt. Af arealet opgives 71.98 km.^
at være aker og eng, 108.58 km.^ skog, 16.69 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. 989 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
491 maal. Vigtigste næringsveie jordbrug og skogdrift.
Meieri. Flere sagbrug og høvlerier. T. sparebank,
oprettet 1847. Antagen formue 1910 4 207 500 kr., indtægt
791675 kr.
Trøndelagen betegner egnen omkring
Trondhjems-fjorden og bruges ofte i udvidet betydning om hele
Søndre og Nordre Trondhjems amt.
Trøske, se A p h t æ.
Tsad, Central-Afrika, stor grund indsjø midt i Sudan
under ca. 15° n. br., 259 m. o. h. Har vekslende
vandstand og størrelse og er i aftagende. For ca. 10—15 aar
siden angives T.s areal til 27 000 km.^ (i regntiden det
dobbelte); nu har T. kun ca. 13000 km.^ aaben
vandflade, som ved en landstrimmel er delt i to dele; ca.
1000 km.^ er øer (især ved nordbredden), og resten gror
lidt efter lidt igjen. T.s vigtigste tilløb er Schari fra
syd og Waube eller Komadugu fra vest. T. er nu uden
afløb; men i en ikke fjern fortid havde T. gjennem
Bahr el Ghazal’s nu tørre elveleie afløb mod n.ø. til
Bodele-oasen, et tidligere sjøbækken syd for Borkufjeldene.
Tsar, se Czar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
