Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunnelsyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1667
Turan—Turkëstan
1668
Afrika. Der findes et snes arter, tildels med pragtfulde farver,
som udgjør en ofte meget karakteristisk del af de
afrikanske steppeskoges fuglefauna.
Turan er landet nord for Irans høislette (s. d.) og
omfatter i det væsentlige russisk Turkestan.
Turban (pers. dulbend, «dobbeltbundet»),
hovedbedækning hos muhammedanerne, særlig tyrkerne,
bestaar af en fladpullet lue, omviklet med et stykke
musselin eller silke. T. er nu mere og mere fortrængt
af den enkle fes (s. d.).
Turbation (lat.), forvirring, forstyrrelse.
Turbellaria, se Flimmerorme.
Turbine er en kraftmaskine, hvori drivmediet
kommer til virkning mod skovler, forbundet med et hjul,
fæstet til en aksel, saaledes at denne derved sættes i
omdreiende bevægelse. Er drivmediet vand, kaldes t. en
vandkraftmaskine (s. d.), er det damp, en
dampturbine (s. d.). 1 den senere tid har man ogsaa forsøgt
opvarmet luft som drivmiddel, og t. kaldes da
gasturbine. Ved en af ingeniør O. Elling konstrueret
maskine føres komprimeret luft og flydende brændsel
ind i et forbrændingsrum, hvorfra gasen med stor
hastighed ledes mod turbinhjulets skovler.
Turbodynämo er en elektrisk dynamo, som drives
af en dampturbine. Paa grund af den store
omdreinings-hastighed er en t. i konstruktiv henseende noget
forskjellig fra de alm. anvendte dynamoer.
Turbogenerator, d. s. s. turbodynamo.
Turco, tyrkisk; alla tur c a, paa tyrkisk manér,
f. eks. finalen af Mozarts A-dur sonate.
Turdus, se Trosteslegten.
Turefossen, vandfald i Tevla, en bielv til
Stjørdals-elven, Meråker herred; 2800 eff. hk.
Turenne [tyræn], Henri de Latour d’A uvergne,
vicomte de (1611—75), fr. hærfører af fyrstelig æt.
Opdraget som protestant, deltog som officer med hæder i
den franske hær i trediveaarskrigen ; 1644 marskalk.
Under Fronde-krigen var han i begyndelsen imod hoffet,
men forsonedes snart med det og ledede derefter med
held kampen mod de oprørske stormænd og Spanien.
Ledede de vigtigste franske krigsforetagender i den
følgende tid, saaledes erobringen af Flandern og
Franche-Comté (1667). Gik 1668 efter kongens ønske over til
katolicismen. 1 krigen mod Holland og dets allierede
havde han overkommandoen og ledede krigen med sin
vanlige dygtighed og hensynsløse kraft (herjede saaledes
grusomt Pfalz 1674). Vigtige memoirer og breve.
Turgai, provins i russisk Centralasien nord for
Aral-sjøen, 455 750 km.^ med 624 000 indb. (1911).
Indbyggerne er for en stor del
kirgisiske nomader, men
mange russere er
indvandret i den senere tid
og har begyndt at dyrke
op jorden.
Turge’njev, Ivan
Sergejevitsj (1818—
83), rus. forfatter. T.
studerede ved
universiteterne i Moskva og St.
Petersburg og senere i
Berlin. I 1841 vendte
han tilbage til Rusland
og fik ansættelse i
indenrigsministeriet, men
opgav et par aar senere
denne stilling. I 1850
arvede han sin moders
gods og gav sine livegne
bønder fri. 1852 blev
han paa grund af et brev i anledning af Gogols død
arresteret og forvist til sit gods, som han ikke maatte
forlade i to aar. «Af en jægers dagbog» lagde grunden
til T.s berømmelse; han maler her paa en glimrende
maade det daglige russiske liv. T. opholdt sig for det
meste i Paris og Bougival, men ophørte dog ikke at
skildre russiske forhold. Af hans verker kan nævnes:
«Dmitri Rudin», «Et adeligt rede», «Aftenen før»,
«Ny-lænde». I «Forældre og barn» er Bosarov den første
type paa nihilisten i den russiske litteratur.
Turgor (af lat. turgere, svulme), med blodoverfyldning.
Turgot [tyrgå’J, Anne Robert Jacques, baron
d’Aulne (1727—81), fr. statsmand, nationaløkonom. I
forskjellige administrative embedsstillinger under Ludvig
XV virkede han for sociale og økonomiske reformer i
fysiokratisk-liberal aand, saasom afskaffelse af bøndernes
veihoveri, regulering af skatter og afgifter, anlæg af veie
og kanaler, forbedring af landbruget. T. blev under
Ludvig XVI marine- og finansminister 1774 og arbeidede
med kraft for sine reformidéer: kornhandelens
frigjørelse, ophævelse af hoveri og laugstvang, bedre retspleie
og skatteordning og oprettelse af stedlige administrative
og raadgivende forsamlinger (municipalités). En sterk
forbitrelse blandt privileg estænderne bragte imidlertid
Ludvig XVI til at afskedige T. allerede 1776, og de fleste
af hans reformer blev oph ævet.
Turin (Torino), Italien, hovedstad i prov. Torino,
Piémont, ved Po, som her naaes af jernbanen fra
Rhone-dalen, 240 m. o. h., paa den smale slette mellem Alperne
og Monferrataaslandet, 42J 000 indb. (kommunen, 1911).
Den mest interessante \erdslige bygning er Palazzo
Madama fra slutningen af 13 aarh. og det store
kongelige slot fra 17 aarh. Universitetet, grundet 1400, 2500
studerende. Det værdifulde bibliotek mistede flere af
sine sjeldenheder ved en brand i 1906. Til det kongelige
biblioteks skatte (i slottet) hører 20000 tegninger, bl. a.
skitser af Rafael, Michelangelo, Leonardo da Vinci.
Metal-, kemisk industri, silke- og bomuldsvæverier, Italiens
betydeligste automobilfabrikation (5000 arbeidere). De
nærliggende alpefosser har i høi grad begunstiget
anvendelsen af elektrisk drivkraft i T. Norsk konsulat.
T.s kjerne var det gamle Augusta Taurinorum, taurinernes
hovedstad i Gallia Cisalpina. Amadeus af Savoyen gjorde
T. til hovedstad i Piémont. Senere hovedstad i
kongeriget Sardinien til 1860, i kongeriget Italien 1860—65.
Turis, se Guadalaviar.
Turistforeninger er sammenslutninger af personer
med interesse for fjeldvandring og i det hele for
reiselivets fremme i hjemlandet. De opstod efter forbillede
af de noget ældre alpeforeninger (s. d.), hvis program
fandtes noget for snævert, i stort antal navnlig i de
tyske lande i løbet af 1880 aarene, da man kan sige, at
de var blevet en modesag. En af de ældste t. er den
Norske t, som blev stiftet i Kra. 1868 efter initiativ
af konsul Th. Joh. Heftye (s. d.). Denne t. har
udrettet overordentlig meget til reiselivets udvikling, særlig
i landets fjeldegne, ved anlæg af veie til seværdige
steder, ved opførelse af tilflugtssteder i afsides liggende
egne, ved opvarding, anskaffelse af baade paa fjeldvande,
anbringelse af klopper og broer, ansættelse af førere o. s. v.
Foreningen udgiver en aarbog. Den oppebærer et
statstilskud, for 1912—13 3500 kr., overveiende anvendt til
støtte for lokale underafdelinger. Foreningens indtægter
var desuden i 1911 19 795 kr. Medlemsantallet var
1912—13 omkr. 4000.
Turkëstan (d. e. tyrkernes land). 1. Gammelt navn
paa landene nord for Iran og Tibet; den vestlige del,
som omfatter Sir-darjas og Amu-darjas elvedistrikter,
kaldes Vest-T. og tilhører Rusland, den østlige del, som
omfatter Tarimbækkenet, tilhører Kina. — 2. General-
Ivan Sergejevitsj Turgenjev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
