Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turkis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1669
Turkis—Turt
1670
guvernement i russisk Centralasien, omfatter prov.
Ferghana, Samarkand, Semiretsjensk, Sir-darja og den
Trans-kaspiske provins, tils. omtr. 1650 000 km.^ med 6 800 000
indb. (1911). — 3. By i prov. Sir-darja ved jernbanen
Tasjkent-Orenburg; omtr. 12 000 indb.
Turkïs,_se Ty r kis.
Turkmener el. turkomaner kaldes en gruppe
stammer, der tilhører den tyrkiske folkeæt; dens hjem er
Turan og de tilstødende egne af Persien og Afghanistan.
De lever dels som nomader, dels som akerbrugere. Man
regner, at de tæller vel 1 mill. mennesker opdelt i
forskjellige stammer. Stammehøvdingen (khan) og dommeren
(aksakal, d. e. hvidskjeg) vælges. Af religion er de
sunnitiske muhammedanere. Efter anlægget af byen
Krasno-vodsk (s. d.) 1868 er t. lidt efter lidt kommet under
russisk herredømme.
Turksøerne (Turks Islands [tdks ai’ldndz]), den s.ø.
gruppe af Bahamaøerne (Vestindien).
Turmalïn kaldes en gruppe mineraler, som i kemisk
henseende er borholdige silikater af en meget
kompliceret sammensætning.
Turmalin krystaller
tilhører den
romboedrisk-hemimorfe gruppe,
krystallerne danner som
oftest forholdsvis lange
som regel paa langs
stribede prismer med
tre eller sekskantet
tver-snit. Haardheden er
omkr. 7 og den sp. vegt
30. Farven veksler
meget efter det kemiske
indhold. Hos
jernholdige varieteter er den
rent sort, men andre
varieteter kan være
farveløse, røde, grønne,
blaa eller gule. I
mindre mængde har t.
udbredelse i enkelte
eruptiver (f. eks. ved Grorud,
nær Kra.) samt i
krystallinske skifere. T.
forekommer desuden
ogsaa paa pegmatitgange,
hvor den ofte er udviklet i meget smukke krystaller.
Af findesteder for t. i Norge kan nævnes ved Ramfoss
nedenfor Krøderen samt ved Kragerø. Andre bekjendte
findesteder er f. eks. Utön i Sverige, Elba, St. Gotthard,
Sibirien og Ceylon. Enkelte af de vakreste varieteter
har anvendelse som ædelstene.
Turmalîntang, polarisationsapparat (s. d.) bestaaende
af to turmalinkrystalplader, slebet parallelt krystallens
akse; en saadan turmalinplade bryder lyset dobbelt, men
alene den ekstraordinære slipper gjennem, medens den
ordinære absorberes (jfr. Dobbeltbrydning). Hver
plade gjør saaledes tjeneste som et Nicol’s prisme (s.d.),
men kan ikke fuldt erstatte dette, fordi krystallen altid
er farvet.
Turnbulls blaat, se Berlinerblaat.
Turner [tmd], Frederick Jackson (1861—),
amerikansk pædagog, professor ved universitetet i
Wisconsin. Har skrevet talrige monografier og artikler om
Amerikas, specielt vestens historie, bl. a. «Rise of the
newWest> (1906). Æresdoktor ved Kra. universitet 1911.
Turner [tmd], Joseph Maliord William (1775—
1851), eng. maler og raderer. Gjennem talrige udflugter for
at tage skitser af maleriske egne til de yndede topografiske
illustrationsverker blev han fortrolig med Storbritanniens
Joseph Maliord William Turner: The Fighting Téméraire.
natur. Senere hentede han for en væsentlig del sine
motiver i udlandet paa reiser i Frankrige og Italien, i
Alperne og paa Rhinen. Hjemme levede T. nærmest
som eneboer med undtagelse af den korte tid, han var
lærer ved Royal academy. Ved sin død testamenterede
han til Nationalgalleriet i London sine efterladte verker,
over 100 oljemalerier og 19 000 akvareller, tegninger o. 1.
Den betingelse han stillede, at to af hans billeder skulde
hænge ved siden af Claude Lorraines, er et vidnesbyrd
om hans beundring for denne maler. I lighed med
dennes «Sandhedens bog» havde han udført sin
«Studiernes bog», en samling raderinger i brunt. Og man
merker paavirkningen fra Claude Lorrains komponerede
landskaber og forkjærlighed for at male solen i det
stiliserede præg over T.s billeder, som øiensynlig er malet
efter erindringen af naturindtrykkene, og fornemmelig
den alt dominerende interesse for lyset med dets
brydninger og farvevirkninger. Af hans malerier kan
nævnes: «Child Harolds pilgrimsfærd», «Fighting
Téméraire», «Indseilingen til Venedig» og flere andre.
Turnering,
ridderspil, opstod i Frankrige
i anden halvdel af det
11 aarh., kom 1127 til
Tyskland og ca. 1190
til England. Der var
forskjellige former;
enten kjæmpede to
skarer mod hinanden med
skarpe vaaben, eller der
benyttedes sløve
vaaben og ingen rustning
(saak. bohurt);
kjæmpede mand mod mand
med sløvet lanse, hed
det dystløb. Det
gjaldt om at kaste
modstanderen af sadelen.
Turnhout [tørnhautj,
Belgien, by i det
nordøstlige hjørne af prov.
Antwerpen ; 24 000 indb.
Tekstil- o. a. industri.
Turnicidæ, gruppe
af vagtellignende
hønsefugle. Vel et snes smaa
arter er udbredt over de forskjellige dele af den gamle
verden. De adskiller sig fra vagtlerne bl. a. ved som
regel at mangle bagtaaen.
Turning, se Gymnastik.
Turnips, se Kaal.
Turnu-Margurële, Rumænien, by i Valakiet, nær Oltus
(Alts) udløb i Donau; 9000 indb. Havn og kornhandel.
Tu’rnus (lat.), regelmæssig tilbagevendende rækkefølge.
Turnu-Severïnu, Rumænien, by i Valakiet, vigtig
donauhavn, nedenfor «Jernporten»; 18000 indb.
Turocz [turols], Ungarn, komitat i Karpaterne mellem
Gran og Waag, gjennemstrømmet af Turocz, venstre tilløb
til Waag. Hovedstad: Turocz-Szent-Marton, ved Turocz,
3000 indb. Fabrikation af møbler.
Turon er en underafdeling af den øvre del af
kridtformationen, kjendt bl. a. fra en stor del af Mellem- og
Vest-Europa.
Turser, se Tusser.
Turt (mulgedium), kurvblomstrede høie urter med
hele eller lyreformig finnede blade og blaa
blomsterkurve i lang klase eller halvskjerm. Kurvdækket er
taglagt med meget korte blade yderst. I Norge to arter:
t., bj ør neturt (m. alpinum), en indtil mandshøi,
statelig vekst med lang, vakkert blaa blomsterstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
