Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tydeus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1677
Tydeus—Tyndingshugst
1678
sætter ind i Selbu og falder i Selbusjøens sydøstre ende.
Høie fjelde. Sylene i grænsen mod Sverige 1766 m.,
Fongen i grænsen mod Nordre Trondhjems amt 1459 m.
Mange vande. Af arealet opgives 5.58 km.^ at være aker
og eng, 252 km.^ skog, 50.57 km.^ ferskvand, resten er
snaufjeld og myr. 8617 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 198 maal.
Vigtigste næringsvei fædrift og skogbrug. Udmerkede
fjeld-beiter. Flere sagbrug. Kobberforekomster. Antagen
formue 1912 812 000 kr., indtægt 134 000 kr. Offentlig
kjørevei fører gjennem herredet og sætter det i
forbindelse med Merakerbanen.
Tydeus, græsk sagnheros fra Kalydon i Ætolien.
Han egtede den mægtige kong Adrastos’ datter, og hans
søn var Diomedes, en af heltene ved Troja. Selv deltog
han i «de sy vs» tog mod Theben og faldt.
Tyende, se Tjener.
Tyfli^tis, gammel betegnelse for blindtarmsbetændelse.
Tyfoidfeber, abdominaltyfus el. nervefeber
er en infektionssygdom, som skyldes tyfusbacillen. Den
smitter særlig gjennem drikkevand og melk. Enkelte
personer, som har gjennemgaaet sygdommen, og som
ikke længer frembyder nogen symptomer paa den, kan
alligevel i aarevis udbrede smittestoffet (saak.
bacillebærere). Karakteristisk for sygdommen er høi, stigende
temperatur, døsighed, opsvulmning af milten og tarmens
lymfevæv, lidt udslet paa bryst og bug, samt ofte, men
ikke altid, diarrhoe med ertesuppelignende afføringer.
En lettere form for sygdommen er paratyfus. Den
skyldes paratyfusbacillen.
Tyfon, i den græske mytologi en søn af Gaia (s. d.),
en jette med hundrede ildsprudende dragehoveder. Ifølge
Pindar laa han med brystet under Etna, hvis udbrud
han bevirkede; forøvrigt var han en symbolsk
repræsentant for al underjordisk ild overhovedet. Se ogsaa Set.
Tyfon, se Taifun.
Tyfus exantematicus el. fl^ktyfus er en akut
infektionssygdom, hvis smittestof og smitteevne endnu
er ukjendt. Den smitter let fra person til person,
ial-fald tildels ved utøi. Som dens forskjellige navne,
hungertyfus, krigstyfus, angiver, er den særlig hyppig under
ugunstige ydre livsbetingelser. Her i landet er den
sjelden; den forekommer af og til ved fiskeværene. For
nogle aar siden var der en bekjendt epidemi i Lyngen.
Sygdommen karakteriseres ved høi feber, hovedpine,
delirier, smerter i lemmerne og noget udslet paa
ekstremiteter, hoved og bryst. Den forløber paa meget
kortere tid end tyfoidfeberen.
Tyin, 35.3 km.^ stort vand i den s.v. del af Jotunheimen,
i grænsen mellem Kristians og Nordre Bergenhus amter.
T., der ligger i en høide af 1069 m., har afløb gjennem
Aardøla eller Ty a til Nordenden af Aardalsvandet. Tya
danner en række vandfald og stryk, der samlet
benævnes Tyinfaldene og som opgives at repræsentere
70 000 eff. hk. Disse vandfald er (1913) under
udbygning. T. har en største dybde paa 100 m. Paa T.
motor-baadfart i sommermaanederne. Ved nordenden af T.
Tyinholmen turisthytte.
Tykbladede (crassulaceæ), frikronet tofrøbladet
plantefamilie, bestaaende mest af urter med tykke, saftfulde
blade uden akselblade og oftest uden indskjæringer i
randen; blomsterne i tætte samlinger, tokjønnede og
regelmæssige, fire- til femtallige. Frugten er en samling
énrummede belgkapsler af kronbladenes antal. Ca. 470
arter, de fleste i Syd-Afrika. I Norge fire slegter:
bulli-arda, rhodiola, sedum og sempervivum.
Tykhudede (pachy der mata), forældet zoologisk
gruppenavn for flodheste, elefanter og næshorn.
Tykmelk er melk, der er løbet sammen paa grund
af surmelksoppenes (s. d.) virksomhed. T. var her i landet
tidligere meget anvendt til grød og sold (tykmelksold,
vispet t., hvori opbrukket og smuldret fladbrød) og som
melkeringe, d. e. gammeldags helligdagskost, nysilet melk,
der er silet op, tilsat surmelk og blevet tyk; spises med
rømmen paa, ofte bestrøet med sukker og kavringer.
Tyksten kaldes en sleben diamant af bestemt form
(«indisk> snit). T. har form af et oktaeder, hvor begge
pyramidespidserne er ret afstumpet, men i ulige grad,
den øvre dobbelt saameget som den undre. T. har
saaledes otte slebne sideflader («facetter»).
Tyktarm, se Menneskets anat o’m i (bd.V, sp. 686).
Tyldesley [ii’lzli], by i England, 18 km. v.n.v. for
Manchester; omtr. 15 000 indb. Bomuldsspinderier.
Tyler [taVld], John (1790—1862), nordamer,
præsident 1841—45. Kom i strid med sit parti, nedlagde
veto mod kongresbeslutninger, arbeidede for frihandel
og Texas’ tilslutning til unionen. Søgte 1861 under
borgerkrigen først at mægle og sluttede sig derpaa til
sydstaterne.
TyXer [taV Id], Wat (d. e. Walter teglbrænder) (d. 1381),
eng. bondefører. Indkrævningen af en krigsskat, bevilget af
parlamentet 1330, bragte bønderne i Essex til oprør 1381
under ledelse af T. Med en bondehær trængte T. ind i
London, stormede Tower og dræbte erkebiskopen af York. T.
krævede livegenskabets ophævelse, og at jordrenten pr.
acre høist maatte være 4 penninge. Ved et tilfældigt
møde med Richard II blev T. stødt ned af Londons
mayor, hvorefter oprøret døde hen.
Tyll, se Bobbinet.
Tylor [tai’ld], Sir Edward Burnett (1832—),
eng. antropolog, 1883 direktør og 1896 professor ved
universitetsmuseet i Oxford. Af hans skrifter kan nævnes
«Anahuac, Mexico and the mexicans» (1859), «Researches
into the early history of mankind» (1865), «Primitive
culture» (1871, bans hovedverk) og «Anthropology» (1881).
Tylt el. tylvt, antal af tolv, mest om tømmer (ellers
fortrængt af fremmedordet dusin).
Tympanon (græ.), i den græske bygningskunst det
trekantede gavlfelt, der omsluttedes af hovedgesimsen; i
romansk bygningskunst det halvcirkelformede, oftest rigt
dekorerede felt over portalerne.
Tyndale [ti’nddl], William (ca. 1483—1536), eng.
reformator, oversatte det nye testamente paa engelsk.
1526 udkom det hele nye testamente dels i kvart (i Köln
og Worms), dels i oktav (i Köln). T., der forfulgtes fra by
til by, fangedes 1535 i Brüssel og blev kvalt og brændt.
Tyndall [ti’nddl], John (1820—93), eng. fysiker, fra
1853 professor ved Royal institution i London. Hans
forelæsninger her, fremført i mesterlig populær form og
ledsaget af overdaadige eksperimenter, staar som maaske
det ypperste i sit slags, der nogensinde er ydet.
Sammen med sin ven Huxley (s. d.) bidrog T. mægtig til
ogsaa i de bredere lag at sprede de nyere
naturvidenskabelige opfatninger, som dannedes omkring midten af
aarhundredet. Saaledes gav han den første populære
fremstilling af den mekaniske varmeteori (1863). I mange
aar paa rad besøgte han Schweiz for at studere isbræernes
bevægelse, hvorfor han har leveret den nu alm. antagne
forklaring (se Bræ).
Tyndareos, græsk sagnkonge, gift med Leda (s. d.).
Tyndingshugst,engiennemhugning i dentætopvoksede
yngre og middelaldrende skogbestand i det øiemed at
øge masseproduktionen og forbedre trærnes kvalitet.
Ved t. sørges der saaledes for et større vekstrum og en
jevnere fordeling af dette for hvert af de gjenstaaende
trær. Alle syge, skadede og stygt formede stammer
fjernes fortrinsvis. Ved de alm. tyndingshugstsj^stemer
lægges an paa at fremhjælpe de herskende og
vekstkraftigste stammeindivider i bestanden. Ved den
saakaldte blædningstynding hugges derimod disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
