Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tydeus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1679
Tyndtarm -Tyrkiet
1680
efterhaanden væk for at begunstige friske og
tilvekst-dy^itige stammer af mindre dimension.
Tyndtarm, se Menneskets anatomi (bd.V, sp. 686).
Tyne [tain], England, elv, udspringer nord for Cross
Fell i de Penninske aaser, flyder i sænkningen mellem
disse og Cheviots Hills og munder ud i Nordsjøen forbi
the Tyne Ports (Newcastle, Gateshead, North og South
Shields, Tynemouth, udførsel tilsammen 1911: 13 mill,
tons (6 mill. £), skibsbesøg 16 mill, tons), 117 km. lang.
Tynemouth [tai’nmdp], England, by, sjøbadested ved
mundingen af Tyne, i Northumberland ; 59 000 indb.(1911).
Tyngdekraft, tyngde, jordens tiltrækning paa legemer
som følge af den alm. gravitation (s. d.), virker paa hver
liden del af legemet i forhold til dens masse.
Sammensættes de paa delene virkende kræfter til en resultant
(se Kraft), er denne i størrelse lig legemets vegt, og
dens angrebspunkt kaldes legemets tyngdepunkt.
Legemets vegt er lig dets masse gange t.s acceleration
(se Fald); da massen er konstant, vil t.s acceleration
være det egentlige maal for t., og denne lader sig let
maale med stor nøiagtighed ved hjælp af pendel (s. d.).
Paa grund af jordens fladtrykning (se Jorden) er t.
noget større ved polerne end paa lavere bredder, hvor
ogsaa den ved jordens omdreining fremkaldte
centrifugalkraft (s. d.) for en mindre del ophæver t. Ved
ækvator er t. V200 mindre end ved polerne. Med høiden
over havet aftager t., paa 1000 m. aftager den Vsooo.
Om maaling af t. over havet seHypsometer.
Tyngdepunkt, se Tyngdekraft.
Type (græ.), forbillede, model, grundform; se ogsaa
Bogtrykkerkunst (bd. I, sp. 1144).
Typetelegrâfer, se Telegrafi.
Typhlopidæ, se Ormeslanger.
Typograf (græ.) el. sætter kaldes den, som udfører
det i et bogtrykkeri forekommende sats- og
korrektur-arbeide. — Typografi, bogtrykkerkunst (s. d.).
Typologi (græ.), den videnskabelige forskningsmetode,
der gaar ud paa at sammenstille en række objekter af
samme art, f. eks, forhistoriske gjenstande,
dekorations-motiver, sagn o. lign., i grupper for derpaa gjennem
sammenligning at bestemme deres indbyrdes forhold.
Tyr (oldhøitysk ZiUy besiegtet med græ. Zevs\ nordisk
krigsgud. Fra de n.-isl. myter kjendes kun fortællingen
om, hvorledes han mistede sin høire haand: Da æserne
vilde lokke Fenrisulven til at lade sig binde, gik denne
kun ind derpaa, mod at en af æserne som pant lagde
sin haand i dens gab; T. ofrede da sin haand.
Tyr, den i Danmark benyttede betegnelse for okse,
handyret af okseslegten. Paa Sørlandet anvendes ofte
den tilsvarende betegnelse tjor.
Tyra’n (græ. tyrannos) betegnede i det gamle
Grækenland en enehersker, der paa uregelmæssig maade havde
gjort sig til herre i en stat. Saadanne t. fremstod i flere
græske stater især i 7 og 6 aarh. f. Kr. og var ofte
udtryk for en reisning fra folkets side mod det herskende
oligarki. Mange t. var udmerkede regenter, men dels
fordi andre var grusomme, dels fordi monarkiet
overhovedet var forhadt, h\&v t. udtryk for en uretfærdig
despot, en betydning, det siden har beholdt.
Tyranner (tyrannidæ), en familie af fuglene, som
udelukkende bebor den vestlige halvkugle. De fleste
har rundt neb med en krog paa overnebbet, lange, spidse
vinger og oftest lang hale. Som regel meget modige
fugle, som forsvarer sine reder og unger selv mod større
rovfugle. Lever i skogkanter, i haver og paa marker.
Tyranni (græ ), vilkaarligt, grusomt herredømme.
Tyre, se Thy re.
Tyrefegtning, spaniernes nationalforlystelse, gaar
tilbage til vestgoternes tid 6—7 aarh. og brugtes i
middelalderen, særlig fra 15 aarh., ved hoffester baade i de
kristne og mauriske riger. T. var opr. et ridderspil, en
slags farlig jagt paa en indhegnet arena, blev i 18 aarh.
helt professionel, rekruteret fra folkets brede lag, og
vandt en overordentlig popularitet. T. foregaar paa store,
aabne arenaer (amfiteatre), plazas de toros. Nogle faa
picadores, væbnet med lanser til at tifre tyren, er
beredne paa gamle, udslidte heste. 10—12 chulos el. chicos
er tilfods med sterkt farvede kapper paa armen og lokker
tyren bort, naar den har stødt en hest overende.
Banderilleros fæster smaa, baandprydede spyd, banderillas, i
tyrens nakke. Endelig kommer el espada (kaarden),
tidligere kaldt el matador (dræberen), kun væbnet med
en kaarde og en rød klud, muleta, stiller sig foran den
fremstormende tyr, bøier sig over dens horn, sænker
kaarden til fæstet i tyrens nakke og springer tilside.
Tyren (Taurus), stjernebillede i dyrekredsen,
indeholder den klare røde stjerne Aldebaran i T.s øie. I
hovedet staar desuden gruppen Hyaderne, i ryggen
Pleiaderne (s. d.).
Tyrhaug, anden ordens ledfyr paa en liden holme
ved nordøstspidsen af Edøen, n 0. for Kristiansund.
Hvidt og rødt lys med l^^sstyrker paa 1500 og 370
normallys og med lysvidder paa 13.0 og 11.0 kvartmil.
Hvidt træhus, bygget 1833, forandret 1897.
Tyrhjelm, se Tor hjelm.
Tyri, betegnelse for furuved, der er gjennemtrængt
af harpiks og terpentinstolfe. T. er meget brændbar.
Den oser sterkt ved forbrænding. Benyttes til
tjærebrænding og fakler. Den bedste ved afgiver gamle
furu-rødder og stubber. Ogsaa paa beskadigede dele af
stammen findes t. En speciel aarsag til dannelsen af tyrived
er furuens blærerust. Se F låret op.
Tyrifjorden, 134 km.^ stort vand nord for Drammen.
T. udsender flere arme. Stensfjorden mod n.ø. staar i
forbindelse med hovedfjorden ved det trange Kroksund.
Holsfjorden gaar mod syd i en svag bue. T., som ligger i en
høide af 63 m., har gjennem Dramselven afløb til
Drams-fjorden. T. har en største dybde ^af 281 m. Smilende
omgivelser. Strandstrækniugen ved T.s vestbred
benævnes Tyristranden. Paa T. dampskib.
Tyrlhans, n. eventyrhelt, d. s. s. Askeladden (s. d.).
T. betyder egentlig Hans, som passer tyriveden. Den,
som mindst duede til andet arbeide, blev sat til at
passe tyri-ildeo.
Tyritop, se Flar et op.
Tyrker betegner i videre forstand den tyrkiske
folkestamme, der fra tidligste tid har været udbredt over
Centralasien, i snævrere forstand denne folkestammes
vestligste udløbere osmanerne. T. var opr. et
nomadefolk, men ved sine fremragende krigerske evner har de
gjentagne gange grundlagt erobrerriger. Naar undtages
jakuterne, som er hedninger, bekjender de sig nu alle
til islam (s. d.). Jfr. art. Tyrkiet, Tyrkisk sprog
og U ral-al ta i ske sprog.
Tyrkiet (Memalik i Osmanije), det osmaniske
(ottomanske) rige, storsultanat eller keiserrige, omfatter T. i
Europa og T. i Asien. Ved udbruddet af krigen 1912
indbefattede europæisk T. den midtre del af
Balkanhalvøen, fra Bosporus til Adriaterhavet, nemlig vilajeterne
Konstantinopel, Adrianopel med Samothrake, Saloniki,
Monastir, Kossovo med Novibasar, Skutari og Janina, eller
hvad der omtrent svarer til det gamle Trakien, Makedonien
med Chalkidike, Epirus og en stor del af Illyrien. Hertil
kommer de til Europa regnede tyrkiske øer i Ægæerhavet.
169317 km.^; folkemængden ansattes til 6130 000, 36
pr. km.^ Efter krigen er T. i Europa formindsket til
omtrent kun let førstnævnte vilajet (hvis størrelse er
omtrent 6000 km.^ og som havde omtrent TA mill. indb.).
T. i Asien omfatter Lilleasien med ø-vilajetet, Armenien,
og Kurdistan, Syrien, Mesopotamien og Arabien, til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
