Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691
Tyskland
1694
tektionistisk). Enkeltstaternes tilskud til rigskassen kaldes
matrikularbidrag. Disse udlignes paa enkeltstaterne efter
deres folketal (rigsforfatningens art. 70); de maa dog
efter finansreformen af 1909 ikke udgjøre mere end 80
pfennig (ca. 72 øre) pr. hoved af befolkningen. De sterkt
voksende krav til staten faar udtryk i finansernes raske
vekst; medens rigets og forbundsstaternes samlede
stats-indtægter 1881 var 2860 mill. mark, var de 1911 tils.
8534 mill. mark, altsaa temmelig nøiagtig tredoblet paa
30 aar; her spiller de stedse øgende miiitærbyrder
hovedrollen. Rigets budget i og for sig for 1912 balancerede
med 2886 mill. mark; heraf gik alene til rigshæren 848
mill., flaaden 470 mill., udgifter ved post- og
telegraf-forvaltningen 714 mill., jernbanerne 124 milL,
stats-gjælden 240 mill., pensionsvæsenet 143 mill.,
finansforvaltningen i alm. 118 mill. mark. Til dækning ansloges
bl. a. i told, skatter og gebyrer 1614 mill., post- og
telegrafindtægter 791 mill., jernbaner 142 mill.,
indtægter paa det ekstraordinære budget 134 mill., indtægter
af matrikularbidragene brutto 247 mill., hvorfra gik
udbyttet af brændevinsskatten 195 mill., hvorved netto
udkom 52 mill. Statsgjælden udgjorde 1 april 1911 for
riget i funderet gjæld 4524 mill., for forbundsstaterne
14 880 mill., hvortil i svævende gjæld kom for riget 300
og staterne 691 mill. mark. Pr. hoved udgjorde
statsgjælden 1911 317 mark (samtidig var den for England
330 og for Frankrige 666 mark pr. individ). I T. er
folkets velstand vokset betydelig i de sidste par tiaar.
Den aarlige formuetilvekst anslaaes i de senere aar til
4 milliarder mark og beregnes 1912 til 270 milliarder.
I sparebankerne indestod ved udgangen af 1910 over
21.5 mill. bankbøger med 16 780 mill. mark
tilgodehavende eller 258.5 mark pr. hoved af befolkningen. I
Preussen naaede for 20 aar siden blot 30 pct. af
befolkningen den skattepligtige minimumsindtægt; denne naaes
nu af 60 pct.; denne vekst er navnlig at tilskrive de
sterkt stegne arbeidslønninger, som i mange fag nu
ud-gjør indtil det dobbelte af, hvad de udgjorde i
1880-aarene. — Næringsveie. Landbrug. T. er et
bondeland. Omtrent Vs af rigets samlede areal falder
ind under brug paa mindre end 100 ha. Skogdriften er
i T. i sterk fremgang; omtr. 50 pct. af al skog eies af
stat eller kommune. T.s samlede skogareal anslaaes til
at have en værdi af 10 milliarder mark, som giver en
renteafkastning af omtr. 3.5 pct. aarlig. Jordbruget i
T. drives overordentlig intensivt, takket være den
udbredte anvendelse af videnskabelige driftsmetoder og det
stedse øgede forbrug af kunstige gjødningsstoffe; alene
af kali bruger T. saa meget som hele den øvrige verden
tilsammen. Alene af brødkorn, kvæg og melk beregnes
en af kastning af nær indpaa 10 milliarder mark aarlig,
nemlig 1912 for brødkorn 2800, kvæg 4000 og melk 2750
mill. mark. T.s areal er udmerket udnyttet: 48.8 pct. er
aker og vinland, 16 pct. england, 25.9 pct. skog og kun
9.3 pct. uproduktivt. I mill. stykker fandtes i T. 1907
af heste 4.35, hornkvæg 20.63, faar 7.70 og svin 22.15.
Af landbrugsmaskiner fandtes s. a. IV2 mill, stykker
(mod 392 000 i 1882). En betragtelig rolle i tysk
landbrug spiller vindyrkningen; 1911 var 110 000 ha. optaget
heraf, afkastningen var 2.92 mill. hl. vin til en værdi af
178 mill. mark. Tobaksdyrkningen krævede s. a. et areal
af 17 000 ha. (fordelt paa 102 000 eiendomme) og
udbragte 29.2 mill. kg. tørre tobaksblade til en værdi af
17.4 mill. mark. 2V2 mill, bønder er organiseret i
forskjellige slags kooperative foreninger. Industri og
bergverksdrift. Grundlaget for den tyske industri
er kul og jern. T. har ikke fuldt en fjerdedel af hele
verdens samlede rujern- og staalproduktion, og dets
koksproduktion er vel saa gunstig stillet. Medens
Englands kulforraad anslaaes at ville strække til for 300,
Frankriges for 500 aar, regnes T.s at kunne vare i et
aartusen. Af verdens kjendte malmleier af alle slags,
tiis. 22 408 mill, tons, anslaaes T. at repræsentere 3878
mill, tons el. 17.3 pct.; af verdens jernforraad alene,
10192 mill, tons, har T. 1370 mill. el. 13.3 pct.
Udbyttet af T.s bergverksdrift var 1910 over 2008 mill, mark
(mod 314 mill. 1871). T. producerede 1910 222.4 mill,
tons sten- og brunkul (Storbritannien 268.7 og de
Forenede stater 455 mill.) eller 19.3 pct. af
verdensproduktionen. Af rujern produceredes 14.79 mill., af staal 13.7
mill, tons eller henholdsvis 21.1 og 22.7 pct. af
verdensproduktionen. Antallet af elektricitetscentraler til salg
af kraft og lys steg fra 148 i 1895 til 2526 i 1911,
antallet glødelamper samtidig fra 493 800 til 16209 000,
buelamper fra 12 357 til 245 772, til motorer afgivne hk.
fra 5635 til 1203800 og antal leverede kilowatt fra ca.
36 000 til 2478000. Erhvervs- og bedriftstællingen 1907
viste, at den tyske industri dengang beskjæftigede 26.4
mill, mennesker eller mere end Vs af befolkningen.
Heraf var 11,26 mill, aktivt erhvervende, de øvrige i
afhængig stilling som børn, tyende o. s. v. Den
egentlige industriarbeiderbefolkning udgjorde 7.95 mill. (6.55
mill, mænd og 1.40 mill, kvinder). Der fandtes 2 086 368
bedrifter, hvoraf 1870000 med 1—5, 187000 med 6—50
og 29 000 med over 50 beskjæftigede personer; næsten
90 pct. var saaledes smaabedrifter (mest haandverk).
Antallet af fabriker o. 1. anlæg var 1908 260000 med
4.52 mill, voksne mandlige arbeidere, 1.15 mill,
kvinder og 0.44 mill, børn under 16 aar. I stor
udstrækning er industrien gaaet over paa kapitalsterke
aktieselskabers hænder; antallet aktielselskaber, som 1886—
87 var 2143 med 4876 mill, indbetalt kapital, var til
udgangen af 1911 steget til 5340 med 16104 mill, kapital.
— Handel og skibsfart. T.s handel er vokset enormt,,
sterkere end nogen anden storstats, og i omsætning er
riget nu gaaet forbi alle andre lande, Storbritannien
undtaget. Medens T.s indførsel 1891 udgjorde 4151,
dets udførsel 3170 mill, mark, var tallene for 1911 steget
til 9705 og 8103 mill. Den samlede udenrigsomsætning
1911 var altsaa 17 812 mill, mark, medens det tilsvarende
tal for Storbritannien var 21043, Frankrige 11466 og
de Forenede stater 14 874 mill, mark; stigningen siden
1891 var i de fire ledende verdenshandelslande
henholdsvis 143, 66, 105 og 70 pct. Den tyske
udenrigshandel omfatter overveiende industriprodukter, idet over
halvdelen af indførselen falder paa industrielle raavarer,
to tredjedele af udførselen paa industrifabrikater. Af
indførselen var 1911 i mill, mark: 6542 landbrugs- og
skogprodukter, 900 mineralske og fossile raastoffe, 346
kemiske og farmaceutiske varer, 790 tekstilvarer, 160 læder
og lædervarer, 29 papir og papirvarer, 46 bøger og
malerier, 517 uædle metaller og varer deraf, 29 ædle
metaller og varer deraf, 113 maskiner og fartøier; der
udførtes i s. a. : landbrugs- og skogprodukter for 1424,
mineralske og fossile raastoffe for 640, kemiske og
farmaceutiske varer for 756, tekstilvarer for 1411, læder og
lædervarer for 426, kautschukvarer for 58, papir og
papirvarer for 278, bøger og malerier for 98, glas og glasvarer
for 108, uædle metaller og varer deraf for 1438, ædle
metaller og varer deraf for 53, maskiner og fartøier for
913 mill. mark. Der indførtes 1911 i mill, mark fra:
Belgien 340, Danmark 180, Frankrige 524, Italien 285,
Nederlandene 298, Norge 54, Rumænien 108, Rusland
1634 (og Finland 35), Storbritannien 809, Sverige 183,
Schvs^eiz 180, Spanien 164, Tyrkiet 70, Østerrige-Ungarn
739, hele Amerika 2462, hvoraf fra Nordamerikas
forenede stater alene 1344 mill. mark. Udførselen 1911
gik (i mill, mark) til: Belgien 413, Danmark 218,
Frankrige 599, Italien 348, Nederlandene 533, Norge 124,
Rumænien 91, Rusland 626 (og Finland 75), Storbri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
