Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskebryggen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691
Tyskland
1692
til Donaus vanddistrikt. — Klima. ï.s klima betinges
først og fremst af dets beliggenhed i forhold til
hovedbanerne for de barometriske minima og dernæst i forhold
til Alperne. Sydlige til vestlige vinde er fremherskende.
Middeltemperaturen ligger mellem 6.5° i den yderste
nordøstlige del af riget og 11.5° i syd, idet dog de virkelig
iagttagne gradtal er reduceret til havfladen. Stigningen
af temperaturen sydover modvirkes af landets tiltagen i
høide. Januartemperaturen synker først i den østlige
del og i Thüringen under frysepunktet (lige ned til
~ 5 ° i nordøst). Julitemperaturen gaar intetsteds over
20° (i det sydtyske rhinland). Nedbøren er for en stor
del af T. under 700 mm. Henimod kysten og med
tiltagende høide bliver den større, over 1500 mm. dog kun
i Alperne; Vogeserne, Schv^arzvrald og Harz (Brocken
1700 mm., kun 70 km. vestenfor T.s tørreste egn ved
nedre Saale, med kun 400 mm.). Ødelæggende hagl er
hyppigere og sterkere i Syd- end i Nord-Tyskland. Sne
iagttages paa Alperne og paa Schneekoppe hver eneste
maaned. I Berlin tæller man kun 34 snedage. Høiden
af snedækket gaar i lavlandet sjelden over 38 cm., naar
dog i Weichsels omraade 60 cm. — Plante- og
dyreverden omfatter alle de arter, som alm. findes i Norge^
foruden adskillig flere, der navnlig er knyttet til
bjergegnene, tildels kommet fra Syd- eller Øst-Europa. Langs
Østersjøen vokser bøken i sin høieste udvikling, længere
sydpaa er furu det almindelige træ, men ogsaa
eke-skogen indtager et større omraade, og granen holder sig
i en høide af 600—800 m. I det nordtyske lavland
findes udstrakte torvmoser og lyngstrækninger, sydpaa
skoge af gran, ahorn m. fl. Af indførte trær optræder
flere som skogdannende, saaledes weymouthfaru og
douglasgran (Schv^arzwald). — De store rovdyr, ulv,
bjørn, gaupe, er udryddet, dog streifer ulven jevnlig ind fra
grænselandene mod øst og vest, elgen lever fredet i
Ibenhorsterskogen (Øst-Preussen), bæveren i en begrænset
del af Elben, hvorimod vildsvinet findes i alle større
skoge, og vildkatten endnu bebor de øde bjergskoge,
hvortil ogsaa tiuren er bundet, kun et par steder træffes
den i lavlandets furuskoge. Af dyrearter, som mangler
i Norge, kan nævnes to flagermusarter, hamsteren, som
mod syd er alm. skadedyr, tranen, der yngler i de store
moseegne, og stortrappen, som flokkevis færdes paa enge
og marker. I de store naaleskoge mangler sortspetten
sjelden. Kongeørnen er kun standfugl i de bayerske
alper. Af lavere dyreformer gaar halepadder,
sumpskildpadder og firben op i Pommern og Brandenburg. —
Til den ikke-tyske befolkning hører (efter tællingen
1910) IV4 mill, udlændinger (over halvdelen østerr.-ung.
undersaatter), endvidere (1900) følgende, som talte
Polsk . . . 3086489 Polsk og tysk 169 634
Masurisk . . 142049 — > — 10898
Litauisk . . 106305 — > — 9214
Kassubisk . 100213 1652
Vendisk . . 93 032 — > — 23779
Mahrisk . 64 382 — » — 1861
Fransk . . . 211679 — » — 9356
Dansk . . . 141061 — > — 4212
Hollandsk 80361 — » — 4512
Italiensk . . 65 930 — » — 1236
4231129 252918
Tilsammen altsaa henimod 4V2 mill. — I udlandet lever
3^2 mill, tyske undersaatter. Med det foran nævnte
flademaal og folketal bliver folketætheden 120 pr. km.^
Fordelingen paa de enkelte stater og folketætheden i
disse s. d. I 1900 levede 47 pet., i 1905 54.3 pet. i
byer med over 2000 indb. Paa 10000 indb. kommer
(1910) 77 egteskaber, 307 fødsler, 171 dødsfald.
Fødselsoverskud (1911) 740 431. Udvandring 1910: 25 531, 1911:
22 690. Af byerne har endnu kun én over 1 mill indb. r
Berlin (over 2 mill.), foruden denne 6 over Vs mill, og
foruden disse 41 over 100 000. Der findes landsbyer,
som har over 20 000 indb., medens der er byer med
mindre end 1000 indb. — Forfatning og
forvaltning. Det Tyske rige er en forbundsstat (s. d.),
bestaaende af 22 fyrstendømmer, 3 frie rigsstæder og
rigslandet Elsass Lothringen. Dog med den forskjel fra
andre forbundsstater, at en af ledstaterne, Preussen,
som følge af de store historiske begivenheder, hvoraf
riget er udgaaet, indtager en særstilling: Den preussiske
konge er rigets selvskrevne keiser, Berlin rigshovedstad,
rigskansleren chef for den preussiske regjering. Til
gjengjæld har de tre sydtyske stater forbeholdt sig
enkelte mindre særrettigheder, især inden militær- of
skatteforvaltningen. Rigets magt, som allerede var stor
efter forfatningsloven af 16 april 1871, er stadig udvidet
paa ledstaternes bekostning (især med nye vigtige
rigs-love, den fælles borgerlige lov af 1896, den fælles
arbeider-lovgivning siden 1883 etc.). Rigsstyrets organer er:
1. Keiseren. 2. Forbundsraadet, som er de
forbundne regjeringers repræsentation i rigsstyret (58
medlemmer, hvoraf fra
Preussen 17,
Bayern 6, Sachsen og
Württemberg 4,
Baden, Hessen og
Elsass - Lothringen
3. Rigskansleren
indtager paa
keiserens vegne
forsædet). 3.
Rigsdagen, det tyske
folks fælles
repræsentation (397
medlemmer, valgt paa
5 aar med alm.
stemmeret ; deraf
fra Preussen 236,
Bayern 48,
Elsass-Lothringen 15). —
Styresystemet er
indskrænket
monarkisk (ikke
parlamentarisk). Det
«monarkiske princip» præger i mangt og meget det
tyske forfatningsliv. Den lovgivende og finansielle
myndighed tilligger rigsdag og forbundsraad, dog øver
keiseren stor indflydelse, dels ved sin forslags- og
sanktionsret, dels gjennem rigskansleren og de ham
underordnede syv fagministre, som alle tager del i
rigsdagens forhandlinger. Med forbundsraadets samtykke
kan keiseren opløse rigsdagen. Den øverste militære og
udenrigske forvaltning tilligger keiseren. Den øvrige
forvaltning er derimod for en stor del overladt
ledstaterne og deres lovgivning. Elsass-Lothringen fik
i 1911 indre selvstyre: En af keiseren udnævnt
statholder og to lovgivende kamre, hvoraf andetkammer
vælges paa 5 aar ved alm. stemmeret. — Finanser.
Statsindtægterne deles i Tyskland mellem riget og
forbundsstaterne. Statshusholdningen har i T. stillet sig
større opgaver end i de fleste andre større kulturstater.
Ikke blot er post, telegraf og telefon underlagt rigs- eller
statsmonopol, undtagen for Bayerns og Württembergs
vedkommende, men 95 pet. af alle normalsporede
jernbaner er i statseie, hvorhos staten eier og driver
udstrakte domæner og talrige bergverker. Blandt de
vigtigste rigsindtægter er dog først og fremst tolden, som
under den i den sidste menneskealder udviklede
be-skyttelsespolitik er blevet stedse høiere (sterkere pro-
Tvsklands vjialien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
