Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1717
Tænia—Tømmer
1718
i form af det giftfrie røde fosfor (se Fosfor), og
desuden svovlantimon, glaspulver og et bindemiddel. Rives
en saadan stikke mod strygefladen, vil lidt af dennes
røde fosfor paa grund af den ved gnidningen opstaaede
varme forvandles til det let antændelige alm. fosfor, der
kommer i brand, som forplantes til stikkens tændsats,
hvis klorsure kali afgiver surstoffet til svovlet, hvorpaa
ildens overførelse til stikkens træ lettes ved parafinen.
Uden en saadan særlig fosforholdig riveplade kan man
kun ved kraftig og hurtig strygning mod en glat, haard
gjenstand bringe en sikkerhedsstikke i brand i
modsætning til en svovlstikke. Derimod har sikkerhedsstikkerne
paa sin side den ulempe, at en antændt stikke ved
uagtsomhed kan bririge en hel æskes iadhold til
eksplosionsagtig antændelse. Fyrstikfabrikationen, der er en høit
udviklet industri, hvor sindrigt maskinarbeide har
indskrænket haandarbeidet til et minimum, er meget
betydelig; i Norge findes et halvt snes fabriker, der ikke
alene dækker landets behov, men ogsaa driver en betydelig
udførsel; saaledes udførtes i 1912 5 617446 kg. fyrstikker
til en værdi af 2134 600 kr.
Tænla, se Bændelorm.
Tæring, se Lungetuberkulose.
Tæthed, et legemes specifike masse, forholdet mellem
dets masse og volum, f. eks. gram pr. cm.^ Jfr. Masse,
Specifik vegt.
Tætte og tættemelk, en urgammel nordgermansk
kulturmelkform, en surmelk, der foruden at være sterkt
kulsyreholdig, ganske sur, aromatisk og lidt
alkoholholdig tillige er noget seig (daarlig t. kan være helt
traad-trækkende). T. har i hele Norden spillet en overordentlig
stor rolle i folkeernæringen, idet næsten al tykmelk
fremstilledes ved hjælp af den, desuden i alle bj^gder
tidligere kjeldermelk (s. d.). T., hvoraf tættemelken laves,
maa fornyes ved at paasiles nysilet melk hver anden
eller iredje uge. Den bliver bedst ved at gjæres ved
ca. 10° G., naar den ønskes «langstant»; gjæres den
varmt, bliver den «braastant», ikke seig. T. opbevares
efter samme princip, som de gamle nordboere opbevarede
ølgjær, ved tørring. Man dypper en knortet birkekvist
i t. og tørrer den. Naar t. skal laves, vispes nysilet melk
med den, eller man smører t. ud over en ren linklud og
tørrer den godt. — Til t. knytter sig megen overtro. I
sydlige Norge troede man saaledes, at t. kom i melken,
naar kjørene spiste tættegræs (pingvicula vulgaris).
Tættegræs (pinguicula), smaa, paa sumpige steder
voksende planter af blærerodfamilien, med rosetstillede
blade, der paa sin klæbrige overside indfanger smaadyr,
som derpaa fordøies af planten (jfr. Insektædende
planter). Blomsterne er enlige i spidsen af et bladløst
skaft. I Norge tre arter: alm. t. (p. vulgaris), den
største art, som forekommer paa myrer og sumpige enge,
over hele landet, dets blomster er mørkeblaa. Især i
det nordlige Norge findes den gulhvidt blomstrende p.
alpina og den sjeldne, meget lille p. villosa, som har
graablaa blomster.
Tödi, se Glarneralperne.
Tøffelblomst (calceolaria), planteslegt af de
maske-blomstrede med mange arter særlig i Sydamerika,
hvoriblandt flere dyrkes som prydplanter. T. udmerker sig
især ved blomstens eiendommelige form, idet
underlæben er skoformet opblæst. De dyrkede planter er
enten fleraarige, træagtige og stammer da mest fra den
gule c. rugosa eller den fiolette c. violacea, eller de er
toaarige, urtagtige; disse sidste, som hører til de vakreste
florblomster, er sedvanlig krydsninger af c. corgmhosa,
gal med rød tegning, og c. purpurea, som er rødfiolet;
blomsterne har efter lang tids dyrkning naaet en størrelse
og farvepragt, som langt overgaar stamarternes.
Grundfarven er hos de urtagtige gul med tegninger i brunt og rødt.
Tøianker, se Anker.
Tøien med Kjølberg, opr. en adelig sædegaard i
Aker herred. Tilhorte i 17 aarh. kansleren Jens Bjelke
og hans siegt og gik senere gjennem en lang række eiere,
indtil præsident Johan Hansen Bull i 1804 blev eier af
gaarden. Han solgte den i 1812 for 170000 rdlr. d. c. til
Fredrik VI, der forærede den til det norske universitet,
der fremdeles er eier af resten af gaarden, efterat store
dele er frasolgt til tomter. Paa T. ligger universitetets
botaniske have (se Botaniske haver).
Tøihus, ældre navn paa arsenal (s.d.) og depot.
Tøihusskriver kaldes en assistent hos felttøimesteren.
Tøimester, ved artilleri og ingeniørvaaben en officer,
som ved siden af at fungere som intendant har tilsyn
med afdelingens materiel, vogne, kanoner m. v.
Tøitrykning anvendes til fremstilling af farvede
mønstre paa tøier, særlig paa bomuld (kattun) og silke,
men ogsaa paa uld og lin. Mønster kan opnaaes ved t.
med farve eller beis. Farverne maa tilsættes et
fortykningsmiddel, saasom gummi, lim, stivelse, fint 1er,
albumin. Det sidste kan ogsaa virke som fiksermiddel
derved, at det koagulerer inde mellem fibrene og derved
binder farvestoffet til disse. Fortykningsmidlerne maa
ikke angribe tøiet og maa som regel senere kunne fjernes
ved vaskning. Subjektive farver (se Farvestoffe) kan,
naar de er tilfoiet fortykningsmidlet, trykkes direkte
paa tøiet, medens adjektive farver tillige trænger
anvendelsen af beiser. Man kan da tilsætte farven en beis,
som først virker, naar den bliver opvarmet. Ved kold
trykning vil farven da trænge ind mellem fibrene og
fæstes, naar tøiet efter trykningen opvarmes. Man
foretager ogsaa trykning alene med beis og farver tøiet ved
alm. tøifarvning, hvorpaa farven fjernes ved vaskning fra
de steder, som ikke er trykket med beis, eller man trykker
med farvningshindrende midler (reservage), saa at den
efterfølgende farvning kun virker paa den del, som ikke
er trykt. Endelig kan man trykke med stoffe, som
ødelægger beis eller farve, saa at farven da vil kunne
bort-vaskes fra de trykte partier (elevage eller etstryk).
Øgning af farvernes antal opnaaes ved delvis overtrykning,
saa at man foruden de to anvendte farver ogsaa faar
blandingsfarven paa de steder, hvor overtrykning har
fundet sted. Trykningen foregik tidligere ved haandførte
blokformer, udføres nu mest ved maskiner.
Perrotine-maskinen har indtil fire blokformer, som henter farven
fra forskjellige farveborde og bringes til at trykke efter
hinanden paa samme sted, før tøiet periodisk føres videre
en længde svarende til blokkenes størrelse. Mest anvendes
dog den kontinuerlig virkende cylindertrykkemaskine.
Sammen med et underklæde føres tøiet over en
roterende valse, som det trykkes ind mod ved ledevalser.
Trykningen foregaar ved metalvalser med indgraverede
mønstre én for hver farve. Valsen faar farven fra en
farvebeholder ved overføringsvalser beklædt med filt.
Den overflødige farve skrabes af valsen af elastiske
staal-skrabere, saa den kun bliver liggende i de indgraverede
mønsterplader. En saadan maskine kan have 10—20
farvebeholdere med overføringsvalser anordnet rundt en
trykkevalse.
Tøkk, en troldkvinde (gyger), identisk med den onde
Loke. Alle levende væsener, jord, stene og trær, var
villige til at græde den dræbte Balder ud fra Hels bolig;
men T. vilde kun græde «tørre taarer», og Hel fik
da beholde sit bylte.
Tømmer er en fællesbetegnelse for noget grovere
stammedele (rundlast), hvor træets top er afkappet, i
modsætning til spirer og langved, der er hele træets
stamme næsten til tops. Der skilles mellem sagtømmer
og bygningstømmer (langtømmer), mellem
toptømmer og rodtømmer m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
