Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ugleslegten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1739
Oladalen—Ulfsson
1740
nen Ula i Tjølling. Han fik navn som en ualmindelig
dygtig og uforfærdet lods, der med fare for livet udførte
en lang række redningsbedrifter.
Uladalen danner fortsættelsen af Visdalen, som fra
Bøvras dalføre skjærer mod syd ind i den centrale
Jotunheim mellem Galdhøpartiet i vest og Glittertind i
øst. Gjennem U. gaar den vanlige rute mellem trakterne
om Gjende (Gjendebø) og Bøverdalen (Røisheim). I vest
de vakre Uladalstinder; høiden usikker.
Ulaner (af tatarisk oglan, yngling), let, lansebevæbnet
kavaleri, der i Europa først opstod i Polen og senere
blev anvendt i flere andre europæiske lande. U. havde
opr. helt tatarisk dragt. Det karakteristiske ved
nutidens ulanuniformer er hjelmen med en flad, firkantet
overdel med hestehale og en kort^ dobbeltspændt
vaaben-kjole (ulanka). Paa lansen føres ofte et lidet flag.
U’lcus (lat.), et materiedannende saar paa hud og
slimhinder med liden tilbøielighed til heling. (Jfr.
Bensaar, Mavesaar.)
Uld til garn faaes hovedsagelig af faar (se
Faare-racer), men ogsaa af gjeter (se A n g o r a u 1 d). Faareuld
deles i to grupper, kardeuld og kam uld. Den første
er fin, sterkt kruset med haarlængde under 100 mm.
Den benyttes til alm. tøier og til stoffe, som skal valkes.
Kamuld har lange haar, ikke under 80 mm., sedvanlig
120—240 mm., er lidet kruset og som regel grovere.
Den anvendes til fremstilling af kamgarn (s. d.). U.s
finhed (haarenes tykkelse 0.015 til 0.04 mm.) maales
ved et eriometer, et mikroskop, hvis okular er delt,
saaledes at den ene del ved brugen kan forskyves om
en haartykkelse til siden, saa haarbilledernes sidekanter
falder i samme retning, hvorefter forskyvningen aflæses
paa en skala. Denne angiver haartykkelsen i
dollond-grader à 0.0025 mm., og efter disse klassificeres u.
Klassifikationen foregaar ogsaa efter krusningen, som
angives i antal pr. 25 mm., og efter u.s beskaffenhed
forøvrigt, vinteruld (bedst), sommeruld, rygvasket,
fabrik-vasket, uvasket u. Mindreværdig u. er slagteruld og
garveruld fra døde dyr. U. er hygroskopisk, optager
indtil 40 pet. vand. Salgsvegt for kardeuld er tørvegt
-f 17 pet. Før spindingen bliver u. vasket, hvorved
foruden smuds ogsaa fjernes fedt, som kan omdannes
til lanolin (s. d.). U. bliver derefter kardet (se Karding)
eller kjæmmet (se Kamgarn) og derved formet til
baand, som omdannes til garn ved spinding. Til
kardeuld anvendes mest selfactorspindemaskiner (s. d.).
Uldgarn nummereres mest efter metrisk system, hvor
nummer angiver antal kilometer pr. kg. Metrisk nummer
= 1.129 X engelsk nummer (se Garn).
Uldfedt, lanolin (s. d.).
Uldhaar, se Haar.
Uldmus, se Haremus (jfr. Chinchilla).
Uldurt (filago), smaa kurvblomstrede urter, hvide
eller graalodne med hele smale blade og hovedformede
knipper af smaa gulhvide blomsterkurve paa
stængelgrenene. I Norge to arter, begge paa tørre bakker eller
klipper: den helt hvidfiltede f. montana^ som forekommer
temmelig alm. i de lavere dele af Østlandet, og den
spædere og mindre haarede f. minima, der er sjeldnere
og kun er fundet hist og her mellem Mandal og Kragerø.
Uleåborg (finsk Oulu), Finland. 1. Nordligste län,
fra Kuopio og Vasa (Suomenselkä) i syd til henimod
Lyngsfjorden og Varangerfjord en i nord, 165 972 km.^
(over halve Finland); 295 000 indb. U. indbefatter i s.ø.
en del bakket indsjøland, nordenfor følger det
bjergrige Kunsamo, vestenfor dette Kivalo og længst i
nordvest og nord Enontekis og Enare lapmarker. Kysten
udgjøres af lavlandet Österbotten med
landbrugsdrivende befolkning, medens lapmarkernes er
momadi-serende. Hele lånet er næsten en eneste skog. —
2. Länets hovedstad, ved Uleälfvens munding (fossen
Merikoski) i Bottenviken, og ved jernbanen Helsingfors—
Torneå; 19 800 indb. Ruiner af slottet U. Nord-Finlands
vigtigste fabrik- og handelsby. Læderfabrik, mekanisk
verksted, kverne og sagbrug. Udhavn Toppila. Norsk
vicekonsulat. Stor udførsel af læder og tjære.
Ulefoss, se Hollen.
Ulefoss, vandfald (11 m.) i det telemarkske
hoved-vasdrag, straks før det falder i Norsjø. Opgives for tiden
(1913) at repræsentere 2750 eff. hk., som ved yderligere
udbygning kan bringes op i 4510 eff. hk. Jfr. Hollen.
Ulema er i Tyrkiet titelen paa dem, som, efter at
have gjennemgaaet et slags høiere teologisk-juridisk
seminarium, ansættes i geistlige stillinger og
dommerembeder. I spidsen for dem staar sheik-ul-islam (s. d.).
U. omfatter ti rangklasser og danner et indflydelsesrigt
hierarki til modvegt mod sultanens magt.
Ulex europæus, erteblomstret busk af 0.5—1.5 m.s
høide med stive, tornagtig stikkende blade, fra hvis
hjørner udgaar korte, bladede, i en torn endende grene.
De gule blomster sidder enlige eller parvis i de øvre
bladhjørner. Bægeret gult med brune haar, næsten saa
langt som kronen. Haarede beige. — U. e. hører hjemme
paa tørre bakker og klipper, den er meget udbredt flere
steder i Europa, som paa de Britiske øer. I Norge er
den fundet ved Mandal.
Ulfeldt, Corfitz (1606—64), rigshofmester, søn af
rigskansleren Jakob U., sendtes 1621 udenlands og blev
efter sin hjemkomst 1629 forlovet med Kristian IV’s
niaarige datter Leonora Kristina (s. d.), udnævntes 1636
til rigsraad, feirede bryllup s. a., blev statholder i Kbh.
og 1643 rigshofmester, dengang statens høieste embede.
U. optraadte fra nu af mere og mere egenmægtig og
egennyttig i den indre styrelse og støttede ivrig kongens
udfordrende politik overfor Sverige og Nederlandene.
1645 deltog han i afslutningen af freden paa Brømsebro.
I tronledigheden efter kongens død 1648 stod han som
den faktiske indehaver af regjeringsmagten. Men
dermed var hans store tid forbi. Han anklagedes for
egenmægtig embedsførelse og forbindelse med statens
leverandører og flygtede udenlands med sin familie (1651). Han
gik derpaa i svensk tjeneste, deltog under krigen 1657
i underhandlingen med Danmark som Karl Gustafs
geheimeraad, faldt dog snart i unaade hos denne,
flygtede til Kbh. (1660), fik efter nogen tids fængsling lov
til at tage ophold paa Fyn, men drog atter udenlands
(1662), indlod sig paany i høiforræderske underhandlinger
med fremmede fyrster og dømtes derfor af høiesteret i
Kbh. fra ære, liv og gods. Dødsdommen kunde dog kun
fuldbyrdes in effigie,
Ulf lia (ca. 310—383), vestgotisk ariansk biskop,
oversatte bibelen til gotisk; hans oversættelse er det ældste
germanske litteraturmindesmerke. Brudstykker (de fire
evangelier) er bevaret i «Codex argenteus» (sølvbibelen),
som under trediveaarskrigen kom til Sverige og nu
opbevares i Uppsala.
Ulfljotr (f. omkr. 930), isl. landnamsmand og lovgiver,
udvandrede fra Norge til det sydøstlige Island lige efter
900 og fik af islændingerne det hverv at ordne
lovgivningen. Henved 60 aar gammel drog han (maaske 924)
til Norge og udarbeidede sammen med sin morbroder,
Thorleif Spake, den første landslov for Island efter
Gula-tingslovens forbillede. Efter hans tilbagekomst til Island
blev altinget indrettet 930 og U.s lov, som efter ham
kaldtes Ulflojtslçg, vedtaget.
Ulfsnesøen, se 01 snesøen.
Ulfsson, Jakob (Ørnefot) (d.l521), 1470—1514
erkebiskop i Uppsala, var unionsvenlig sindet og medvirkede
til kong Hans’ tronbestigelse i Sverige 1497, men
forenede sig senere med Sten Sture og det nationale parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
