Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1741
Ulfsten—Ullmann
1742
U. indførte bogtrykkerkunsten i Sverige, ligesom
oprettelsen af Uppsala universitet for en væsentlig del turde
tilskrives ham.
Ulfsten, Nicolai (1854—85), n. maler. Efter en kort
læretid i Kra. drog han til Karlsruhe (1875), hvor han
blev Gudes elev. For det meste opholdt han sig paa
Listerlandet og Jæderen, hvis natur og liv han skildrede. U.
havde sjeldne evner som kolorist og tegner. Af hans
billeder kan nævnes: «Strandparti paa Jæderen» (Bergens
galleri), « Nødhavn:», «Strandvaskeren» (Kunstmuseet i
Kra.) og «Mortefiskere» (slottet i Kra.).
Ulige tal kaldes de hele tal, som ikke er delelige
med 2, saaledes 1, 3, 5 o. s. v.
Ulighedstegn (mat.) er tegnene > (større end) og <
(mindre end). At a er større end b, skriver man a’>h.
Ulker (cottidæ), panserkindede, en familie af pigfinnede
fiske. De har langstrakt krop, nøgen eller skjælklædt.
Oftest er de mere eller mindre klædt med et panser
af benplader. To rygfinner, hvoraf den forreste som
regel er forsynet med skarpe pigge. Sterke, ofte meget
skarpe torne paa hovedet eller gjellelaagene. Familien
omfatter over 20 slegter med henved 150 arter, fordelt
paa forskjellige verdensdele. De findes bare
undtagelsesvis i ferskvand, og de fleste arter lever i havet, mest
i kysternes nærhed. — Foruden flyveulkerne
(dacty-lopterus) og dermed beslegtede typer fra varmere have
kan blandt familiens medlemmer nævnes knurrerne
(s. d.). Fornemmelig maa dog bemerkes ulkeslegten,
hvis vigtigste repræsentanter i vore farvande er : Ulken
(cottus scorpius), «fisksimpe», «furuskjoll» o. s. v.; den
forekommer almindelig paa ganske grundt vand langs
hele kysten, fornemmelig mellem tang og andre
fjære-planter. Bliver optil en fod lang. En nær besiegtet art,
coitus bubalis, bliver ikke saa stor og er almindelig paa
samme dybder. — Ferskvandsulken (c. cobio)
forekommer i Mjøsen og i de nedre dele af Laagen i
Gudbrandsdalen. Desuden findes den i mange vasdrag i det
sydøstlige Norge, fornemmelig i Glommens vasdrag. Den
bliver vel 10 cm. lang. — Panserulken (agonus
cataphractus), optil ca. 20 cm. lang, har paa kjæverne
og under struben eiendommelige og talrige traadformede
vedhæng. Kroppen lang og smal, ottekantet, fortil lidt
fladtrykt, helt dækket af panserplader. Panserulken
lever ved vore kyster paa grundt vand. En arktisk
form, den tikantede panserulke (agonus
deca-gonusjj findes i Finmarkens fjorde og paa de nordlige
kystbanker. En hel række smaa ulkearter, for det meste
af arktisk oprindelse, findes paa dybt vand i vore fjorde.
Ull, en af æserne, Sifs søn, var en sterk kjæmpe og
en dygtig bueskytter og skiløber. Navnet gaar
sandsynligvis igjen i stedsnavne som Ullensaker og Ullensvang.
Ulla, anden ordens kystfyr paa nordvestspidsen af
Haramsøen, nordvest for Aalesund. Hvidt, rødt og grønt
lys med lysstyrker paa 590, 148 og 75 normallys.
Lys-vidder 12.5, 9 og 7.5 kvartmil. Hvidt træhus, bygget
1874, forandret 1900.
Ulla udspringer af en række vande paa de
Sæters-dalske vestheier, flyder i vestlig og tilslut sydlig retning
og falder ud i den indre del af Jøsenljorden, en arm af
Boknfjorden. U. danner en række vandfald og stryk,
hvoriblandt nævnes Øvre og Nedre Rjukanfoss (40 og
58 m.). Opgives for tiden (1913) at repræsentere 6300
eff. hk. Nedslagsdistrik 380 km.’^
Ullahammeren, anden ordens kystfyr paa nordkysten
af Haramsøen, nordvest for Aalesund. Hvidt og rødt
lys med lysstyrker paa 100 og 25 normallys. Lysvidder
8.0 og 5.0 kvartmil. Gult træhus, bygget 1882.
Ullenhaug, 131 m. høi haug straks syd for Stavanger.
Kjørevei, udsigtstaarn med glimrende rundskue over
Jæderen, Stavanger og havet. Paa U. skal i en nær frem-
tid afsenderstationen bygges for den traadløse
telegrafforbindelse mellem Norge og de Forenede stater.
Ullensaker, herred i Akershus amt, nordøst for Kra.,
240.45 km." med 5 896 indb. (1910); 24.86 pr.
km.-Herredet, som svarer til U. prestegjeld med U. og Hovin
sogne, er et jordbrugsdistrikt i den centrale del af
Romerike. Skogaaserne naar høider paa mellem 200 og 300 m.
Den i det store og hele jevne slette er gj en nemfuret af
talrige dybt nedskaarne bække. Der opgives at være 89.78
km.^ aker og eng, 126.84 km.^ skog, 1.49 km.^ ferskvand;
resten er udmark. 28 042 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrket 1791 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug (akerbrug og fædrift). Flere
meierier, en række sag- og møllebrug, teglverk, uldspinderi,
garveri, mineralvandfabrik. U. sparebank, oprettet 1848.
Antagen formue 1912 6158300 kr., indtægt 1240 600 kr.
Inden herredet ligger Norges største eksercerplads
Gardermoen med den nærliggende Aurmoen. Hovedbanen
passerer gjennem herredet; stationer Kløften, Jesseim,
Hauersæter.
Ullensvang, herred i Søndre Bergenhus amt, omkring
Sørfjorden i Hardanger, 1203.48 km.^ med 1906 indb.
(1910); 1.6 pr. km.^ Herredet er ved kgl. resol. af 7
feb. 1913 udskilt fra det tidligere U. herred, som før
bestod af U., Kinsarvik og Odda sogne. Det nuværende
U. herred, svarer til U. sogn af U. prestegjeld. Opgaver
over fordelingen af aker og eng m. v. for det nye herred
foreligger endnu (1913) ikke. Naturen er storslagen.
Steile bredder med frugthaver opover fjeldsiderne.
Folge-fonnen i vest, Hardangerviddens vestkam i øst. Inden
herredet den nordlige del af Folgefonnen. Harteigen i
øst 1690 m. Safteri, uldvarefabrik, meieri, flere
mølle-brug. U. sparebank. Vigtigste næringsveie er fædrift og
frugtavl. Ypperlige havnegange. Tamrenhold.
Ullern, prestegjeld straks vest for Kra. Tæt
bebyggelse langs Lysakerelven. U. udgjør en del af Aker herred.
Ullevaal, gaard i Vestre Aker, Akershus amt, var i
middelalderen delvis bispegods, men kom senere under
kronen, som 1662 solgte den til private. Gaarden eiedes
derefter af forskjellige rigmænd, som opførte nye,
prægtige hoved- og ladebygninger m. m. og anlagde parker.
1793 gik det fra Bernt Anker over til den Collett’ske
familie, som der udfoldede et luksuriøst og glimrende
selskabsliv. En del af gaarden eies nu af Kra. kommune.
[Litt.: Alf Collett, «En gammel Christianiaslegt».]
Ullevaal sygehuse er Kra. kommunale sygehuse,
opført 1884 (epidemiafdelingen) og 1902 (de øvrige
afdelinger); samlet kostende 4 300 000 kr. Under opførelse
er en ny medicinsk afdeling; planlagt er en
optagelses-paviljon og en evakuationspaviljon for epidemiafdelingen.
Sygehusene, der er beregnet paa 10 m.’^ gulvflade og 45 m.^
luft pr. seng, har stadig overbelæg. Epidemiafdelingen
har normalt 320 senge (høieste belæg i 1911 325), for
medicinsk afdeling var tallene resp. 121 og 174, for
kirurgisk afdeling resp. 129 og 150, for hudsyge- og
pleie-afdelingen resp. 238 og 274. Foruden disse afdelinger
hører til de kommunale sygehuse: afdelingerne ved
Krohgstøtten med 180 senge (høieste belæg i 1911 191)
og enkelte mindre afdelinger for tuberkuløse og veneriske
syge. Høieste dagbelæg paa de samme syghuse var i
1911 1177 patienter; ialt behandledes i aaret 7982 syge.
Kurpengene er for indenbys: voksne kr. 1.60, børn 1.30,
moder og barn 2.30; for epidemiafdelingens alm.
forpleining: børn under 15 aar 0.40, voksne 0.80, bedre
forpleining som foran anført. Sygehusenes udgift pr.
sygedag var i 1911 kr. 2.346 (Se planche Hospital.)
Ullmann, Viggo (1848—1910), n. skolemand og
politiker. Student 1866, filologisk kandidat 1872. U. blev
tidlig revet med af folkehøiskolebevægelsen, og efter
et aars studieophold i Danmark begyndte han 1873 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
