Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ultramaringult ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1745
Ultramarïngult—Ulvøen
1746
under udvikling af svovlvandstof. U. bruges som
olje-og vandfarve, tii farvning af papir, til trykning af tapeter
og tøier, til fjernelse af en gul farvetone i stivetøi, papir,
sukker o. s. v. Det er nu delvis fortrængt af blaa
tjære-farvestoffe, særlig metylenblaat.
Ultramarïngult, en gul, giftig, farve, bestaaende af
kromsur baryt.
Ultramikroskopî, se Mikroskop.
Ultramontani^sme (lat., af ultra montes, hinsides
fjeldene, d. v. s. i Rom) kaldes i den mellemeuropæiske
del af den katolske kirke læren om, at paven saavel i
verdslige som i aandelige ting er den øverste herre,
saa-ledes at katolske landes fyrster og statsoverhoveder
er ham underordnet. U. bekjæmper ikke blot enhver
politisk og aandelig bestræbelse, som ikke sogner til
romerkirken, men ogsaa enhver tendens til frigjørelse
og uafhængighed af Rom indenfor katolicismens egne
enemerker.
Ultra pousse nemo obligätur (lat), ingen er pligtig
at gjøre mere, end han kan.
Ultrarødt el. infrarødt, den del af spektret, som
ligger udenfor den synlige røde ende (jfr. Ultrafiolet),
svarende til bølgelængder fra ca. 0.00076 mm. til henved
0.1 m. Se Lys.
Ulve, en gruppe af hundefamilien, som væsentlig
adskiller sig fra den anden gruppe af hunde (rævene)
ved at have rund og ikke som disse lodret pupil. Til
gruppen regnes foruden hushunden en række former,
blandt hvilke ulven (canis lupus) er den vigtigste og
Ulv (canis lupus).
har den videste udbredelse. Ulven var opr. udbredt
over de største dele af den nordlige halvkule og har
gjennem tiderne været en af menneskenes værste og
vanskeligste fiender. Nu er den forlængst fortrængt
og udryddet i de største dele af det mere civiliserede
og opdyrkede Europa, men endnu findes der u. i
fjeldegnene i Frankrige, Schv^eiz, og Østerrige-Ungarn. I
England blev den udryddet allerede i 1680-aarene. Dens
fornemste tilholdssteder i Europa er nu paa de store
Østeuropæiske sletter og skoge, fornemmelig i Rusland,
Finland og de nordlige dele af den Skandinaviske halvø.
I Norge forekommer den fra Dovre og nordover, mest i
Finmarken, hvor den følger tamrenshjorderne, paa hvilke
den kan gjøre megen skade. Fra 1846—70 dræbtes
der 4014 og fra 1871—95 1021 u. i Norge. U. har
endnu en vid udbredelse saavel i Asien som i det
nordlige Amerika. Begge steder forekommer den udbredt
fra Ishavets kyster og langt syd mod varmere dele af
disse kontinenter, saaledes helt til Indien og Mexico.
Den optræder i en række former, som sandsynligvis for
en hel dels vedkommende lader sig opfatte som afændringer
eller varieteter af den ene art. Desuden forekommer
flere særegne arter, saasom den nordamerikanske præ-
rieulv (canis latrans), som i levevis minder om
sjakalerne, idet den væsentlig lever af aadsler og affald.
Til u. hører ogsaa den brasilianske ræv el. ulv,
som er sort med graa sider, desuden sjakalerne (s.d.)
samt endelig den lille fennek el. ørkenræven og
buans u (canis primævus), en sortspraglet og rustfarvet
u. fra Nepal i Indien, som enkelte har opfattet som en
af tamhundens stamfædre. Til u. maa ogsaa henregnes
dingoen (s. d.) i Australien.
Ulveedderkopper, se Jagtedderkopper.
Ulvemelk, se Slimsoppene.
Ulven, straks syd for Bergen, eksercerplads for Søndre
Bergenhus infanteriregiment og.fjerde brigades
mitraljøse-afdeling og bjergbatteri.
Ulverston [v’lvdstdn], England, by i Lancashire, i
Furness, halvøen vest for Morecambe Bay; 10 000 indb.
Jern- og staalverker.
Ulvesund, anden ordens kystfyr ved det nordlige
indløb til Ulvesundet, paa sundets østbred, straks
nord for Moldøen. Hvidt og rødt lys med lysstyrker paa
1 800 og 450 normallys. Lysvidder 12.5 og 11.5
kvartmil. Hvidt træhus, bygget 1870, forandret 1908.
Ulvik, herred i Søndre Bergenhus amt paa nordsiden
af den indre Hardangerfjord. 841.42 km.^ med 1551 indb.
(1910); 1.93 pr. km.^ Herredet, som svarer til U. sogn
af U. prestegjeld, ligger omkring den smilende
Ulvik-fjord og den trange, vilde Osefjord. Mod n.ø. grænser
herredet til Nordre Bergenhus og Buskerud amter. I den
indre- østlige del mægtige fjelde med dybe dalrevner,
sne og is. Vossefjæren, Vosseskavlen, Hardangerjøkelen
samt partierne om Finse tilhører dette herred. 10.28
km.^ er aker og eng, 69.97 km.^ skog, 25.37 km.^
ferskvand; resten er udmark, tjeld og sne. 1212 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 348
maal. Vigtigste næringsveie fædrift og frugtavl. 11435
frugttrær 1907. Havebrugsskole paa Hjeltnes. Meieri,
skiferbrud, flere mølle- og sagbrug, flere hoteller; adskillig
indtægt af landliggere og turister. Inden herredet
Dæmme-vashytten opunder Hardangerjøkelen og Finse og
Hallingskeid stationer ved Bergensbanen. Hovedveisforbindelse
med Voss. Livlig dampskibsforbindelse med Bergen.
Antagen formue 1912 1 609 600 kr., indtægt 264 275 kr.
Ulvingen (Ylvingen), 8 00 km.^ stor, langstrakt ø ved
mundingen af Velfjorden, Vega herred. Nordlands amt.
Paa U. boede i 1910 159 mennesker i 28 huse.
Ulvunda udspringer af fjeldvandet Langvand i
grænsen mod Søndre Trondhjems amt, gjennemstrømmer i
nordvestlig retning Virumdalen og falder i bunden af
den lille Ulvundfjord, en arm af Halsefjorden. U.
danner flere mindre vandfald og opgives for tiden (1913)
at repræsentere 740 eff. hk. Nedslagsdistrikt 192 km.^
Ulvundeidet, herred i Romsdals amt, ved bunden
af Sundalsfjorden, sydøst for Kristiansund; 182.39 km.^
med 392 indb. (1910); 2.17 pr. km.^ Herredet, som svarer
til U. sogn af Øksendalen prestegjeld, ligger paa østsiden
af Sundalsfjorden omkring det eid (U.), som forbinder
Sundalsfjorden med den lille Ulvundfjord, den indre,
vestlige arm af Halsefjorden. Mod sydøst grænser
herredet til Søndre Trondhjems amt. 1 det indre mægtige
fjelde med trange, dybe dale. 4.82 km.’- aker og eng,
20.87 km.^ skog, 4.53 km.^ ferskvand; resten er udmark
ogsnaufjeld. 431 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 60 maal. Vigti^te næringsvei
er fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter. Meieri; flere sagbrug.
Dampskibsforbindelse med Kristiansund. Antagen
formue 1912 324 500 kr., indtægt 57 390 kr.
Ulvøen (Hulløen). 1. 15.20 km.^ stor, bjergrig ø i
Tys-fjordens indre del, Tysfjord herred. Nordlands amt. 1910 135
mennesker i 24 huse. Paa østkysten handelsstedet
Ulvø-havn (Hulløhavn). — 2. 6.33 km. stor, flad ø nordøst for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
