Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1743
Ullucus tuberosus—Ultramarin
1744
første folkehøiskole i Kristiansands stift; 1880 flyttede han
den til Bratsberg amt, hvor han fra 1884 drev den paa
sin gaard Utgarden i Seljord, indtil han 1902 blev
udnævnt til amtmand. Omkr. 1880 kastede han sig med
brændende iver ind i de politiske kampe og blev en
af venstres mest benyttede folketalere. Sad 1885—1900
i stortinget, hvor han 1886—91 var medlem af
kirke-komitéen, 1892—1900 formand i budgetkomitéen og
medlem af valgkomitéen; han var stortingspræsident 1892—
94 og 1898—1900 og
formand i stortingets
freds-forening fra dens
oprettelse 1890 og
repræsenterede Norge ved en
række
interparlamentariske fredskonferencer og
havde ogsaa ellers mange
repræsentative hverv. U.
var en varmt begeistret
talsmand for
demokratisk frisind og Norges
nationale krav. U.s store
arbeidskraft og altid
aarvaagne interesse for
oplysning afsatte ogsaa
frugt i en række bøger
og afhandlinger, bl. a.
oversættelser fra
oldnorsk, græsk og latin
(«Levnetsskildringer af
Plutark>, 2 bd., 1876—
77; «Ammianus Marcellinus, 25 aar af Roms historie»,
3 bd., 1877—81), «Foredrag over Israels historie» (1884)
samt en stor, folkelig anlagt, grundtvigiansk farvet
«Haandbog i verdenshistorie til brug for seminarier og
ungdomsskoler» (4 bd., 1897—1909). Hans sterke sociale
interesser bragte ham til at oversætte Henry George’s
«Fremskridt og fattigdom» (1885—86).
Ullucus tuberosus, en i Sydamerikas Ander
hjemmehørende plante, der ligesom potetplanten har
underjordiske knolde, som anvendes paa samme maade, og
for hvis skyld planten dyrkes.
Ulm, Württemberg, by og førsterangs rigsfæstning ved
Donau, ved grænsen, stort jernbanekryds, 57 000 indb.
(omtr. 20000 katoliker, 600 jøder). Blandt de
evangeliske kirker nævnes den gotiske «Münster», bygget
1377—1494, restaureret 1844—90, med 161 m. høit taarn.
Bryggerier, støberier o. a. industri. Frugt- og
grønsagedyrkning (asparges). U., engang den første blandt de
schwabiske rigsstæder, blev 1809 indlemmet i
Württemberg, 1871 rigsfæstning.
uimerdog, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Ulmus, se Alm.
Ulpiänus, Domitius, en af de fem store romerske
jurister. U. var Alexander Severus’ første raadgiver,
vakte ved sin reformiver prætorianertroppernes raseri og
dræbtes 228 under et natligt overfald. Ikke mindre end
en tredjedel af Justinians digester er hentet fra U.s
skrifter (se Justinians lovbog).
Ulrïcehamn, Sverige, by i Västergötland (Älfsborgs
eller Vänersborgs län), ved nordenden af Asunden og
jernbanen Falkoping—Limmared ; 2200 indb.
Ulrika Eleonora. 1. U. E. (1656—93), sv. dronning,
datter af kong Fredrik III af Danmark-Norge, egtede
Karl XI af Sverige 6 mai 1680, kort efter freden i Lund.
Moder til Karl XII. — 2. U. E. (1688—1741), sv.
dronning. Ved broderen, Karl Xll’s død 1718 overtog hun
regjeringen, som hun førte til 1720, da hun overdrog
den til sin mand Fredrik af Hessen-Kassel.
Ulriken, se Aal r i ken.
Viggo Ullmann.
>
Ul riksdal, Sverige, slot, ved Edsviken, n.v. for
Stockholm, opr. Jakobsdal (efter Jakob de la Gardie).
Ulsberg, skydsstation ved veien fra Opdal til Støren
i Søndre Trondhjems amt, hvor veien fra Kvikne støder
til. Vakre omgivelser.
Ulsfjorden, ca. 50 km. lang og ved mundingen ca.
7 km. bred fjord øst for Tromsø, med hovedretning fra
nord mod syd. Den indre del benævnes Sørfj orden.
Ved midten af U. udgaar mod øst den trange arm Kjosen
indover mod Lyngseidet. Mægtige fjelde langs begge
bredder. Spredt bebyggelse. Ved mundingen paa fjordens
Vestbred den 1100 m. høie spidse Ulstind.
Ulstein, herred i Romsdals amt, s.v. for Aalesund,
196.42 km.^ med 3 498 indb. (1910); 19.85 pr. km.^
Herredet, som svarer til U. prestegjeld med U. og Hareid
sogne, bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt den største
del af Hareidlandet (s. d.), en del af Sula (s, d.) og Dimma.
Skogbare, myrlændte øer med afrundede, ikke synderlig
høie fjelde. Af arealet opgives 21.48 km.’^ at være aker
og eng, 11.80 km.^ skog, 7.19 km.’^ ferskvand; restener
udmark og myr. 8 238 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 716 maal. Vigtigste
næringsveie fædrift og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 166 600 kr., deraf falder 118 511 kr.
paa skreifisket. To trævarefabriker, en række
tran-damperier. U. sparebank, oprettet 1867. Antagen
formue 1912 2 270110 kr., indtægt 565810 kr.
Dampskibsforbindelse med Aalesund.
Ulster [v’lst9j, Irland, provins, den nordlige del af øen^
21600 km.^ 1 600000 indb. (1911, omtr. 1000 færre end
1900). U. omfatter grevskaberne Donegal, Londonderry,
Antrim, Fermanagh, Tyrone, Gavan, Monaghen, Armagh,
Down. Befolkningen i U. er overveiende af skotsk og
engelsk afstamning, sproget er engelsk og 49 pet. af
beboerne er protestanter. U. har derfor gjort forbitret
modstand mod «home rule» for Irland. U. (Uladh) var
et af de gamle norske underkongeriger i Irland. 1177
erobret af englænderne.
Ulster, grovt klæde fra Ulster i Irland; ogsaa en
vid, tyk frak med belte og opslagskrave.
uatinm Thule (lat.), det yderste Norden. Se Thule.
Ultimatum («sidste ord») kaldes i det mellemfolkelige
samkvem den erklæring, som en magt afgiver til en
anden, naar de førte forhandlinger har vist sig
resultatløse. I u. stilles de sidste, endelige krav, som oftest
under trusel om, at krig eller andre tvangsmidler vil
blive bragt i anvendelse, hvis kravene ikke opfyldes.
Ultimo (lat.), paa maanedens sidste dag.
Ultra (lat.), hinsides, udover; yderliggaaende.
Ultrafiolett benævnes den del af et spektrum (s. d.),
som ligger udenfor den fiolette ende af den med øiet
direkte synlige del, og saaledes tilhører straaler med
bølgelængder mindre end 0.00040 mm. (se Lys). U.
straaler findes i sollys og overhovedet i lys fra legemer
af meget høi temperatur, saasom den elektriske lysbue,
og paavises lettest ved deres kemiske virkninger (fotografi).
De absorberes sterkt i luft, i almindeligt glas, navnlig
flintglas, derimod meget lidet i kvarts, hvorfor man
bekvemt frembringer u. «lys» ved kviksølvlysbue i
kvarts-rør (uviollampe). Foruden i terapien ved Finsens
lysbehandling (s. d.) benyttes u. lys til fremstilling af ozon,
til sterilisation (se Steril), blegning af linoljefernis
(uviololje) og ved andre kemiske processer.
Ultramarin er en intens blaa farve, der opr. erholdes
ved pulverisering af lasursten (s. d.). Nu fremstilles u.
langt billigere kunstig ved at gløde uden lufttilgang en
inderlig blanding af kaolin, kiselsyre, soda, harpiks og
svovl. Massen udtrækkes derpaa med vand, males og
slemmes. U. er uskadelig og absolut lys-, luft-, og
sæbe-egte, men ømfindtlig ligeoverfor syrer, som affarver det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
