Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Underbindning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1749
Underbinding— Understatssekretær
1750
hængende u. I det mindste for katolikerne er kirkens
udvikling, som udslag af Guds styrelse, i sig selv et u.
Protestantismen har begrænset u.s verden, den
rationalistiske teologi søger at bortforklare det, og det
moderne fritænkeri benegter det. Med filosofiske grunde
bekjæmpes underlæren af Spinoza (s. d.), med historiske
af det 18 aarh.s engelske deister og Hume. Den nyere
protestantisme er gaaet den mellemvei at lære, at u.s
tid foreløbig blev afsluttet med den kristne religions
grundlæggelsesperiode. De fleste af nutidens teologer
antages at være enige om, at der ved u. ikke maa
tænkes paa nogen ophævelse af naturloven, men kun
paa en guddommelig samvirken med denne.
Underbinding, se Blodstansning og Ligatur.
Underdommer, dommer i første instans, er i byerne
byfogden og paa landet sorenskriveren. I Kra. og Bergen
haves imidlertid særlige byretter. (Jfr. Underret.)
Undergjæring, se O ver gjæring (jfr. 01).
Undergrundsbaner kaldes jernbaner eller sporveie
under bygrund. Saadanne baner er i de senere aar
anlagt som et vidt forgrenet net under flere store
verdensbyer (London, Paris, Berlin, New York, Chicago).
De anlægges enten umiddelbart under gadelegemet eller
i større dybde (20—30 m. under jordens overflade). De
sidste er kostbarere og kræver særegen adkomst gjennem
elevatorer; de første medfører ofte vanskeligheder for
at undgaa eller omlægge de mange vand-, kloak-,
gas-og andre rørsystemer, som befinder sig i byernes
undergrund. U. har som regel hvælvet loft; undertiden er de
helt kredsformede (rørbaner) med en tunnel for hvert
spor, saaledes at tog aldrig møder hinanden i dem og
altid gaar i samme retning. 1 Kra. bliver en u. mellem
Majorstuen og Ruseløkbakken efter planen færdig 1915.
Underholdning, underholdningsbidrag. To
forskjellige love af 6 juli 1892 giver nærmere regler om
u. til børn, hvis forældre ikke har indgaaet egteskab
med hinanden, og om u. til hustru og egtebørn. I
førstnævnte tilfælde er regelen den, at faderen indtil barnets
fyldte 15 aar (undtagelsesvis længere) delvis eller helt
skal udrede de med barnets underhold og opdragelse
forbundne udgifter, ligesom han efter evne pligter at
bidrage til udgifterne ved moderens nedkomst og
forsvarlige forpleining under barselleiet. Beløbene fastsættes
nærmere af overøvrigheden, og bidragene kan inddrives
ved udpantning, ligesom modvillig unddragelse af at
erlægge bidrag straffes efter løsgjængerloven med fængsel.
Enhver mand er ifølge den anden lov forpliget til efter
evne at sørge for hustru og egtebørn og kan, hvis han
undlader dette, saa de kommer i trang, af
overøvrigheden paalægges et underholdningsbidrag. Om straf for
modvillig unddragelse gjælder her det samme. — Om
u. i tilfælde af konkurs, s. d.
Underhus, i England, Preussen, Østerrige og Ungarn
det andet folkevalgte kammer i modsætning til det i
de samme stater af arvelige eller livsvarige medlemmer
sammensatte over- eller herrehus. Da u. er den
bevilgende og lovgivende myndighed, ligger i alle
forfatninger med tokammersystem magtens tyngdepunkt i
det folkevalgte hus. En heftig strid mellem Englands
u. og overhus 1910—11 førte til flere vigtige politiske
reformer i demokratisk retning: U.s eneraadighed over
budgetet (finansvæsenet) blev fastslaaet, overhusets
absolute veto ligeoverfor u.s lovbeslutninger i realiteten
ophævet og tiden for u.s samvær efter nyt valg
begrænset til fem aar (før syv), hvorhos overhuset
frivillig foretog en reform i sin sammensætning.
Underkjendelse. Naar en appeldomstol er uenig i
den underordnede rets dom, indskrænker den sig i alm.
til at give ny dom; men undertiden underkjender den
ogsaa den faldne dom, hvilket da indeholder en dadel.
Underlivet omslutter mavesækken og tarmene samt
lever, milt, nyrer, urinlederne og urinblæren. Hos
kvinden kommer hertil eggestokken (ovarierne) og livmoderen
(uterus). Størstedelen af disse organer omgives af en
hinde, bughinden (peritoneum). Sygdomme i disse
organer samt i bughinden kaldes underlivssygdomme.
Underofficer er den fælles benævnelse paa de
klasser af hærens underbefalingsmænd, som staar mellem
officererne som overordnede og korporaler
(halvtrop-chefer) og menige soldater som underordnede.
Underofficersklassen omfatter, regnet nedenfra opad, graderne
sergent, furer, kommandersergent og fanejunker (i
kavaleriet kaldt standartjunker, i artilleriet stykjunker),
hvortil kommer haandverks- og musik-u. i flere grader.
U. faar sin uddannelse i særlige u.-skoler for de
forskjellige vaaben; disse skoler bygger paa folkeskolen
som grundlag, hvorhos der fordres, at en
optagelsesprøve bestaaes. Disse skoler er treaarige og fører frem
til fuld middelskoleeksamen, for fæstningsartilleriets
vedkommende til samme kundskabsmaal, som er
opstillet for de tekniske mellemskoler. Efter
gjennem-gaaet skole er eleven korporal og ansættes derpaa,
efter ansøgning og som regel under hensyntagen til
af-gangsvidnesbyrd og anciennetet, som u. med adgang til
at avancere inden standens grader. Intet land har sat
kravene til u.s uddannelse høiere end Norge. U. udgjør
en vigtig del af hæren og er af stor betydning for dennes
ydelsesevne og de enkelte hærdeles samarbeide. Norges
hær har i de forskjellige klasser og grader tiis. 2719
fastlønnede u. tilhørende første opbud; heraf var 281
fane-(styk- og standart-)junkere, 191
kommanderser-genter, 316 furerer, 1649 sergenter, 156 musik-u. i tre
grader, 35 bøssemagere og 91 haandverks-u.; i andet
opbud stod derhos 37 faste og 21 pensionerede u. —
I marinen henhører matros-(signal-) og artilleri-u. til
sjømilitære korps, der rekruteres ved hvervning af
matroser (konstabler), som faar en ca. fireaarig teoretisk og
praktisk uddannelse. En omorganisation af korpset staar
paa dagsordenen. Af u. findes desuden i marinens
haand-verkskorps maskin-u., vaabenhaandverkere,
skibsbygnings-haandverkere, fyrverkere og mine-u., i intendanturkorpset
intendantur-u., som ansættes efter et aars uddannelse.
Underpant, se Pant.
Underret. 1 civile sager er der i alm. tre instanser,
underret, overret og høiesteret. U. bestaar udenfor Kra.
og Bergen, hvor der er særlige byretter, af sorenskriveren
eller byfogden, i visse sager med fire meddomsmænd.
U.s afgjørelse kan paaankes til overretten.
Underrær, -seil, de rær og seil, som er nærmest
dækket. (Se Rig og Skib.)
Undersaat, se Statsborgerret.
Undersilür, ældre del af silurformationen (s. d.). I
engelsktalende lande bruges alm. istedetfor u. udtrykket
ordovicium.
Underslaa seil, bende seil, anbringe dem paa
plads klar for tilsætning.
Underslag er den forbrydelse i vindesyg hensigt
retsstridig at tilegne sig en løsøregjenstand, som helt
eller delvis tilhører en anden, eller at fragaa besiddelsen
eller afhænde eller forbruge en betroet løsøregjenstand.
Straffen er i alm. fængsel indtil tre aar (hvor det gjælder
hittegods, dog bøder eller fængsel indtil seks maaneder),
og paatale sker som regel kun efter fornærmedes
begjæring. Se straffelovens §§ 255 ff.
Underslæb, se Underslag.
Understatssekretær kaldes i England og Tyskland
den permanente (upolitiske) departementschef, som under
ministerens kontrol har den øverste faglige ledelse. U.
kaldes ogsaa delvis de yngre medlemmer af ministeriet,
som ikke har sæde i kabinettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
