Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Underbindning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1751
Understemmer—Underverdenen
1752
Understemmer kaldes de laveste stemmer i sang
eller et instrumentalt musikstykke.
Understøttelsesfondet for de i krigen
blesse-rede og faldnes efterladte oprettedes ved
frivillige sammenskud til fordel for de i krigsaarene 1808
—09 saarede og faldnes efterladte og bestyres under
kontrol af en dertil opnævnt kommission af
forsvarsdepartementet (kgl. resol. af 10 mai 1906). Fondets
formue udgjorde 30 juni 1912 2 595191 kr.
Undersædig, se Blomst^
Undersøgelseskommissioner, internationale.
Paa den anden Haagkonference (s. d.) 1907 blev den paa
den første konference i 1899 vedtagne konvention om
fredelig bilæggelse af internationale tvistigheder revideret
og omarbeidet til en ny konvention, som bl. a.
indeholder detaljerede regler for benyttelsen af de saakaldte
internationale u. Deres opgave er at lette afgjørelsen
af en tvist mellem flere stater ved at oplyse
vedkommende spørsmaal gjennem en upartisk og
samvittighedsfuld prøvelse. Der oprettes mellem de stridende parter
en særlig overenskomst, som nøiagtig angiver de fakta,
som skal undersøges, den maade, hvorpaa kommissionen
skal dannes, og udstrækningen af dens myndighed. Hvis
intet andet sted bestemmes, skal den have sit sæde i Haag.
Undersøgelsesprincipet (undersøgelsesmaksimen). I
straffeprocessen var hos os tidligere (før lov af 1 juli 1887)
u. i ikke liden udstrækning gjældende, saaledes at
dommeren afgjorde, om og i hvilken udstrækning
straffeforfølgning skulde reises, og sørgede for bevislighedernes
tilveiebringelse. Nu er indført anklageprincipet,
hvor disse afgjørelser er henlagt til en særlig
paatale-myndighed, som imidlertid, hvor det gjælder
tilveiebringelse af bevisligheder, i ikke liden udstrækning maa
søge rettens bistand, ligesom der paahviler retten en
selvstændig pligt til at paase, at sagen foreligger fuldt
oplyst. Hvor u. er gjældende, betragtes derhos sigtede
som et undersøgelsesobjekt, medens han efter
anklage-principet er at betragte som part med en parts
rettigheder. — I civilprocessen staar u. i modsætning til
for-handlingsmaksimen (s. d.).
Undertaster er de hvide tangenter paa klaviaturet.
Undervandsbaade er den nyeste art af krigsfartøier ;
skjønt idéen er gammel og forsøg har været gjort med
store ofre, ikke mindst af menneskeliv, har dog først i
de aller sidste aar konstruktionen af u. naaet saa vidt
til fuldkommenhed, at de kan regnes som virkelig
effektive krigsvaaben. Der eksisterer mange forskjellige typer,
som dog nærmest afviger i detaljer, idet
hovedprinci-perne for fremdrivning, dykning, manøvrering, orientering
og bevæbning er de samme. Frankrige har været
ledende paa u.s omraade. Hovedfordringen til u. er,
som betegnelsen angiver, at den skal kunne bevæge sig
under havfladen for saaledes useet at lure sig ind paa sit
bytte, de store kostbare kampskibe, og skyde dem i sænk
med torpedoer. U. er indrettet saaledes: Skroget er
Undervandsbaad i fart under vand. Kun periskopet synligt.
Undervandsbaad under oi^dykning.
dobbelt, det indre er cylindrisk og afsluttes for enderne
af buede skot og er forøvrigt særlig sterkt konstrueret
for at udholde trykket paa store dybder; i dette skrog
er anbragt fremdrivningsmaskinerierne,
akkumulatorbatteriet og rum for besætningen. Yderskroget giver
baaden en hensigtsmæssig skibsform; de mellem
skrogene værende rum staar under dykning i forbindelse
med vandet paa ydersiden, saaledes at yderskroget ikke
udsættes for tryk og derfor er forholdsvis let bygget.
I yderskroget er indbygget ballasttanker og oljebeholdere
for motorerne. Midt paa baaden er anordnet et
kom-mandotaarn; op fra dette stikker periskoperne, d. e. de
flere meter lange kikkerter, hvormed den kommanderende
iagttager, hvad der foregaar over vandfladen, uden at
baaden behøver at dykke op. Under taarnet er en
centralstation, hvorfra baaden manøvreres og styres.
Torpedoudskydningsrørene er indbygget i stævn og
agterende, som oftest to forud og et agter. Maskineriet
bestaar af to eksplosionsmotorer for overvandsfart og
for undervandsfart to elektriske motorer, som drives
fra akkumulatorbatteriet. Naar u. skal dykke, stoppes
oljemotorerne, vand slippes ind i ballastrummene, saa
baaden synker under vandfladen, de elektriske motorer
sættes igang og baaden styres ved hjælp af vertikal- og
horisontalrorene. Det førstnævnte er som regel anbragt
paa agterstævnen, medens horisontalrorene, hvoraf oftest
haves to par, er anbragt forud og agterud paa siderne;
med disse sidste holdes baaden paa det rigtige
dybdeniveau. Naar baaden skal op til vandfladen igjen,
pumpes ballasttankerne læns. U. er udstyret med radiostation,
apparater for undervandssignalering samt flere
forskjellige apparater for redning af mandskabet, for
luftrensning etc. U.s déplacement varierer mellem ca. 100
og 800 tons, og besætningens størrelse staar i forhold
hertil, fra 10 til 30 mand, farten overvands er for tiden
ca. 15 knob, undervands 10 knob. Aktionsradien
undervands er meget indskrænket, idet baaden kun kan gaa
nogle faa timer med fuld fart. U. er meget
komplicerede apparater og er derfor kostbare baade i anskaffelse
og vedligehold; men ikke desto mindre er de vel egnet for
smaa nationer, som maa indskrænke sig til et kystforsvar.
Underverdenen kaldes det sted under jorden, hvor
ifølge mange folks tro de afdødes sjæle holder til.
Stundom særlig tænkt som straffested for onde mennesker,
i modsætning til himmelen, hvor de gode har sit hjem.
Kratere, huler o. 1. fik ofte ord for at være nedgangen
til u. De gamle nordboere tænkte sig, at veien til Hel
(s. d.) laa «ned og nord». Jødernes sheöl ligger under
jorden dybt nede. (Om she ol-forestillingens udvikling,
se Helvede). De gamle grækere har særlig tydelig
udformede forestillinger om u. I «Iliaden» forekommer
den forestilling, at skyggeriget ligger dybt nede. Men i
«Odysseen» antages det at ligge hinsides det
jordomslut-tende ocean, og i kimmeriernes land findes en adgang,
saa at ogsaa mennesker kan i levende live naa til døds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
