Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unionister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1763
Universitetet—Upper ten thousand
1764
Universitetet i Kra. oprettedes ved kgl. resol. af 2
sep. 1811 og fik sit officielle navn, Universitas regia
Fredericiana efter Fredrik VI. Dets grundlæggelse
muliggjordes ved en offentlig pengeindsamling, som
indbragte 800 000 rdlr., og det kunde i aug. 1813 begynde
sin virksomhed med seks lærere: professorerne Niels
Treschow, Georg Sverdrup, Jens Rathke, Søren Rasmusen
og L. Stoud Platou samt lektor Svend Borchmann
Hersleb. Den første immatrikulering fandt sted den
3 juli 1813 og omfattede 17 studenter. Eksamen artium
afholdtes indtil 1883, ialt 71 aar, ved u. og opnaaedes
af tilsammen 7351 personer; fra 1884 til og med 1912
blev artium bestaaet af 10981. U. fik sin endelige
organisation ved fundats af 28 juli 1824, som først blev
afløst ved lov af 9 okt. 1905, der traadte i kraft fra 1
jan. 1907. U. holdt i begyndelsen til i en gaard, hvor
det nuværende (1913) posthus er beliggende, senere i
«Maribogaarden» (det senere revidonsdepartement); 1839
—54 byggedes det nuværende u., hvortil senere er
kommet bl. a. det historiske museum paa Tullinløkken,
en række naturvidenskabelige museer paa Tøien og det
nye universitetsbibliotek paa Drammensveien. Efter lov
af 1905 styres u. af rektor i forening med det
akademiske kollegium; rektor vælges paa et møde af
professorerne for et tidsrum af tre aar ad gangen. Kollegiet
bestaar af rektor som selvskreven formand og dekanerne
(formændene) for de fakulteter, til hvilke rektor ikke
hører. Professorerne, hvis antal 1 jan. 1913 var 65,
fordeles i 5 fakulteter, det teologiske, juridiske, medicinske,
historisk-filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige.
Hertil kom samme dato 11 docenter, 3 lektorer, 22
stipendiater og endel andre lærere og instruktører.
Antallet af studenter var i 2 semester 1912 omkr. 1500;
tilgangen paa nye studenter har i de senere aar været
meget betydelig, ved artium 1913 over 700. 1882 blev
eksamen artium første gang bestaaet af en kvinde, efterat
lov af 15 juni s. a. havde aabnet kvinden adgang til at
underkaste sig studenteksamen og «andeneksamen»; ved
lov af 14 juni 1884 opnaaede de adgang ogsaa til de
øvrige universitetseksamina og akademiske grader og
ellers i alla henseender ligestilling med mandlige
studerende. U.s kapitalformue var 30 juni 1912 389 059 kr.
og dets legatformue 1447 077 kr., hvoraf til stipendier
for trængende studenter 557 547 kr. og til reisestipendier
239105 kr. For budgetaaret 1911—13 opførtes u.s
indtægter med 345 700 kr., hvoraf fra oplysningsvæsenets
fond (s. d.) 258 000 kr. og afgift for forlagsretten til
almanakken, som eies af u., 45400 kr.; dets udgifter i
budgetaaret blev bevilget med 1023100 kr. Til u. er
knyttet et bibliotek, som samtidig virker som
rigsbibliotek, til hvilket ifølge 1. af 20 juni 1882 om forlagsregistre
et eksemplar af alle i riget offentliggjorte tryksager skal
afgives. Det tæller (1913) over 500 000 bind. U. har
endvidere en myntsamling paa ca. 68 000 nr., en samling
af nordiske oldsager paa ca. 27 000 indenlandske
gjen-stande samt endel mindre specialsamlinger, et
etnografisk museum paa 21 200 nr., en samling af kunsthistorisk
undervisningsmateriale, et astronomisk og magnetisk
observatorium, instituter for meteorologi, fysik, fysiologi,
anatomi, farmakologi og h3^giene, museer for zootomi,
zoologi, palæontologi og botanik, laboratorier for kemi,
bakteriologi, botanik, oceanografi, metalurgi m. v., en
botanisk have paa Toi en og i Drøbak en biologisk
station. Undervisningen er fordelt paa to semestre, fra
3 sep. til jul (ca. 15 dec.) og fra 15 jan. til 15 juni. U.s
kurser og forelæsninger er a ab ne og frie for enhver,
medmindre kollegiet af særlige grunde anderledes
bestemmer. For ret til at benytte u.s instituter og
laboratorier betales dog en afgift af 5 til 20 kr. pr. semester,
og ved den biologiske station betaler udenlandske stu-
derende 30 kr. pr. maaned. Til sit hundredeaars
jubilæum 2 sep. 1911 fik u. ved private sammenskud som
gave en prægtig festsal i en egen, kun med dette
formaal beregnet bygning beliggende i umiddelbar
tilknytning til de ældre universitetsbygninger. Samtidig
overraktes der ogsaa u. et jubilæumsfond paa ca.
700 000 kr. [Litt. : Festskriftet «Det kongelige Frederiks
u. 1811—1911» (2 bd., 1911).]
University extension [Junivdsiti eksténm], se art.
Sommerkurser.
Unjamvesi, landskab i tysk Øst-Afrika, mellem
Victoria- og Tanganika-sjø, en jevn høislette 1100—1400
m. o. h., noget usund, men ganske frugtbar.
Hovedvas-drag Malagarasi til Tanganika-sjø. Indbyggerne er
bantu-folk, som dyrker jams, batater, hvede, bomuld, tobak
o. a. eller er bærere i karavanerne. Hovedstad Tabora
i Unjanjembe, 1230 m. o. h.
Unse, u n z e, ældre medicinalvegt og vegt for ædle
metaller i mange lande, saaledes i Norge = V12 pund =
29.8205 g. Jfr. Ounce.
Unterfranken, Bayern, regjeringsdistrikt i nordvest,
8402 km.^ 700 000 indb. Hovedstad Wûrzburg.
Unterwaiden, Schweiz, dobbeltkanton, to
dallandskaber fra Vierwaldstattersjøens sydlige bred opover til
henimod Haslidalen (Øvre Aar), delt i kanton U. ob dem
Wald (Obwalden) i vest, 475 km.^ 17100 indb., og kanton U.
nid dem Wald (Nidwalden) i øst, 290 km.^ 13 800 indb.
Kvæg- og frugtavl, næsten ikke aker. I Obwalden
kurstederne Lungern, Sarnen og Engelberg (kloster), i
Nidwalden er hovedpladsen Stans. Befolkningen er væsentlig
tysk og katolsk. Hver af de to (halv-)kantoner sender
kun en repræsentant til stænderraadet (se Schweiz).
Untunjambiii, missionsstation i Zululand, tilhorer
Schreudermissionen, anlagt af biskop Schreuder 1875.
Der findes et presteseminar og et pigehjem.
Unze, se Unse.
Unødig trætte. Hvor en part enten uden
nogen-somhelst rimelig grund selv har anlagt sag eller gjort
det nødvendigt for modparten at gaa til sagsanlæg, ilægges
han en bod for u. t.
Uorganisk kemi, se Kemi (bd. IV, sp. 1076).
Upanishad (omtrent d. s. s. «hemmelig lære»), opr.
dogmatiske tektsbøger for de enkelte Veda skoler i det
gamle Indien. Jfr. Brahma og Brahmanisme.
Upas, en ostindisk, særlig malaiisk pilegift, der
tilberedes af roden af strijchnos tien te og indeholder ca.
60 pet. stryknin. Den ansees for de a farligste af de
indiske pilegifte.
Upastræ (antiaris toxicaria), træ af morbærfamilien,
hjemmehorende paa Java og andre Sundaøer; det
indeholder en meget giftig melkesaft, som bruges til pilegift.
Upernivik, den nordligste koloni paa Grønlands
vestkyst, ligger paa en liden 0. I U.-distriktet boede
1905 945 indfødte.
Up ewig ungedeelt (plattysk, «for evig udelt»),
Slesvigs og Holstens fælles valgsprog, hentet fra Kristian
I’s haandfæstning ved hans valg 1460 til hertug af
Slesvig og greve af Holsten.
Uppdal, Kristofer (1878—), n. forfatter. U. var
grube- og anlægsarbeider indtil 1910 og udgav i denne
tid nogle friske, stemningsrige digtsamlinger: «Kvæde»
(1905), «Sollaug» (1908) og «Vildfuglar» (1909) samt
novellesamlingen «Ved Akerselva» (1910). I sine to
sidste boger, de store romaner «Dansen gjenom
skuggeheimen» (1911) og «Trolldom i lufta» (1912), har han
med indtrængende forstaaelse og betydelig kunstnerisk
kraft skildret anlægsarbeidernes liv og kaar.
Upper ten thousand [v’pd ten pau’zond] (eng., «de
øverste ti tusen»), benævnelse paa den rigeste og
fornemste del af de høiere klasser i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
