Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unionister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1761
Unioni^ster—Universiteter
1762
i principet, og at forholdet mellem udenrigsministeren
og de særskilte konsuler skulde ordnes ved ligelydende
love i de to lande. I Norge vakte dette stor glæde, og
ved valgene samme aar vandt det unionsvenlige
«sam-lingsparti> en stor seier. I svensk politik foregik derimod
kort efter en kursændring i modsat retning, som det
synes bl. a. under paavirkning af den russisk-japanske
krig, som foreløbig gjorde Rusland ufarligt. Det forslag
til ligelydende love, som i december 1904 blev fremlagt
af den svenske statsminister Boström, indeholdt 6 punkter,
som hver for sig var fuldkommen uantagelige for
nordmændene, og forhandlingerne blev derfor afbrudt. Fra
norsk side var man imidlertid bestemt paa ikke at lade
sagen falde, og i mars 1905 tiltraadte et nyt
ministerium under Chr. Michelsen med det udtrykkelige program
at gjennemføre konsulatsagen. Stortinget vedtog en lov
om eget norsk konsulatvæsen; men kongen negtede at
sanktionere (27 mai), og da regjeringen indgav sin
demission, negtede han ogsaa at bevilge denne. Den 7
juni meddelte derfor regjeringen stortinget, at de
fra-traadte bestyrelsen af sine embeder; men stortinget
overdrog den indtil videre at udøve den kongen tillagte
myndighed i overensstemmelse med Norges grundlov og
gjældende love, «med de ændringer, som nødvendiggjøres
derved, at foreningen med Sverige under én konge er
opløst som følge af, at kongen har ophørt at fungere
som norsk konge». Fra svensk side blev denne ensidige
erklæring om unionens opløsning opfattet som ulovlig;
men den svenske rigsdag besluttede dog (28 juli) at gaa
med paa unionsopløsningen, hvis den fik sikkerhed for,
at dette stemte med det norske folks vilje, og hvis
Norge gik med paa endel nærmere opstillede
betingelser. Den første garanti blev ydet ved en
folkeafstemning den 13 aug., og selve afviklingen af
unionsfor-holdet ordnet ved de vanskelige forhandlinger i Karlstad
i september. Flere gange, baade om sommeren og
under Karlstad-forhandlingerne, saa det for alvor ud til
at skulde blive krig; hvilke kræfter, som tilslut bragte
fredens sag til at seire, er endnu ikke oplyst; men
udlandets, særlig Tysklands og Englands, holdning synes
her at have været af væsentlig betydning. 9 og 13 okt.
blev Karlstad-overenskomsterne vedtaget af Norges
storting og Sveriges rigsdag, 16 okt. ophævede rigsdagen
rigs-akten (for Norges vedkommende maatte dette ansees for
skeet allerede 7 juni), og endelig den 26 okt. blev
Karlstad-traktaterne officielt undertegnet. Kong Oscar offentliggjorde
en proklamation til det norske folk og anerkjendte
Norge som en fra unionen med Sverige særskilt stat.
[Litt.: J. y. Heiberg, «Unionens opløsning» (1906).]
Unioni^ster, et partinavn, som bl. a. har været brugt
1. om dem, som har søgt at tilveiebringe enighed
mellem lutheranere og reformerte; 2. i Nordamerika om
dem, som under borgerkrigen holdt paa unionen, modsat
secessionisterne ; 3. i England om de liberale, som 1886
skilte sig fra Gladstone, da han vilde indføre selvstyre
for Irland. (Jfr. Chamberlain.)
Union Jack [junjdn dzœk], betegnelse for det i
Storbritanniens nationalflag anbragte unionsmerke,
sammensat af de tre forenede kongerigers skytshelgeners kors:
St. Georg, St. Andreas (Skotland) og St. Patricius («Patrick»,
Irland); navn paa det saak, «lille» unionsflag (union flag)
i Nordamerikas Forenede stater.
Unisono, se En kl an g.
Unisont kaldes det, naar flere stemmer synger eller
spiller i enklang.
Unitarer el. unitarier, en ny-protestantisk sekt,
som forkaster treenighedslæren og bekjender Guds
enhed, men forøvrigt fornegter alle dogmer. Allerede
socinianerne (s.d.) i Polen og Siebenbürgen var u., men
navnlig fæstedes dette navn ved en sekt, stiftet af
55 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Lindsay 1773 i London, lidt senere forkyndt af
Priestley i Birmingham. U. var i England forfulgt med
dødsstraf indtil 1813. I Nordamerika udsondredes 1815
unitariske dissidenter af kongregationalisternes og
puritanernes sekter, og der findes nu omkr. 500
menigheder spredt over alle Nordamerikas stater. U. raader
over det store Harvard universitet i Cambridge,
Massachusetts. I Amerika lærte Kristofer Janson (s. d.) u. at
kjende og indførte sekten til Norge, idet han 1895
grundlagde «broderskabets kirke» i Kra.; 1892—98
virkede ogsaa den aandelig fornemme Tambs Lyche for
u.s sag i Norge, hvor endnu (1913) en menighed findes.
Unitari^sme, læren om Guds enhed, saaledes som denne
er udformet af unitarerne (s. d.). Smig, Socinianerne.
United States of America, [jun æi’id d stets ov æmérikæ],
se Forenede stater.
Universal (lat. universalis), altomfattende, almindelig.
Universalarving, arving til et bo i dets helhed.
Universälinstrume^nt, se Altazimut.
Unive^rset (lat. universum), verdensaltet.
Universiteter (af lat. universitas, samfund) er høiere
læreanstalter, i almindelighed oprettet og underholdt af
staten, og hvor alle eller et større antal videnskaber er
gjenstand for undervisning, væsentlig ved lærernes
(«professorernes») forelæsninger, men ogsaa ved andre
hjælpemidler som biblioteker, laboratorier, samlinger og
museer, medicinske og kirurgiske kliniker og ofte støttet
af andre videnskabelige institutioner, som f. eks. hos os
Videnskabsselskabet og Nansenfondet (s. d.), og af legater
til fremme af studier. U. har til formaal dels at lette
og befordre videnskabelige studier og undersøgelser, dels
at meddele landets embedsstand og andre, af hvem der
kræves en ved offentligt vidnesbyrd dokumenteret
fagdannelse (som læger, jurister), den nødvendige
undervisning. Denne er derfor indrettet paa at afsluttes med
en modenhedsprøve (embedseksamen), hvorved den, der
tilfredsstillende har gjennemgaaet den, opnaar en
akademisk grad (kandidatur); for behørig irettelagte
resultater af friere studier kan u. derhos som regel tildele
vedkommende den høiere akademiske grad,
doktorgraden. De ved et u. indskrevne disciple kaldes
studenter. Som regel er adgangen til at nyde godt af u.s
undervisving aaben for enhver, men for at kunne
underkaste sig deres eksaminer og opnaa deres grader, maa
disciplene have en ved særlig (optagelses) prøve, eksamen
artium, irettelagt fordannelse og modenhed. De ældste
u. hører hjemme i Italien, hvor der i 12 og 13 aarh.
oprettedes saadanne læreanstalter i Salerno, Bologna og
Padua. Fra omkr. 1200 skriver sig middelalderens store
mønster-u. i Paris. Ogsaa Spanien har meget gamle u.
i Salamanca og Sevilla. England har i Oxford og
Cambridge to af verdens ældste og mest berømte u. Lidt
senere naar de til de tyske lande, Prag 1348, Wien 1365,
Heidelberg 1386, Köln 1388, Leipzig og Bostock 1409,
Freiberg 1457, Basel 1460, Wittenberg 1502 o.s.v.
Kjøbenhavns u. oprettedes 1479, og medens Sverige fik sine
u. i Uppsala 1477 og i Lund 1666, kom Norge først efter
1811. I hele verden findes nu over 200 u., hvoraf
henved en tredjedel i de Forenede stater. Ved de ældre
u. var studenterne som regel inddelt efter «nationer»;
en mindelse herom findes endnu ved de svenske u. Et
u. bestaar af flere «fakulteter» eller fagkredse, ofte fire
(teologi, retsvidenskab, medicin og filosofi). I alm. har
u. et vist indre selvstyre, vælger saaledes selv sin
øverste leder (rektor), dog har staten overalt ialfald en
kontrollerende myndighed. Ved ethvert u., der fortjener
dette navn, raader fuld lærefrihed. — I Frankrige
betegnes ved u. siden Napoleon I’s tid det samlede
offentlige, af staten organiserede og opretholdte
undervisnings-væsen («l’université de France»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
