Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utrakvister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1779
Vaade—Vaaler
1780
Vaade bruges i ældre retssprog om ulykkelig hændelse.
Vaagaard, Helge Ellingsen (1781—1817), n.
krigsmand, eidsvoldsmand, musketer ved Ringerikske
kompani og deltog i krigen 1814. Repræsenterede det
Nordenfjeldske infanteriregiment ved rigsforsamlingen paa
Eidsvold. Var senere gaardbruger paa fædrenegaarden
V. i Haug sogn, Norderhov.
Vaagan, herred i Lofoten, Nordlands amt, 286.17 km.^
med 5606 indb. (1910); 20.37 pr. km.^ Herredet, som
svarer til V. prestegjeld og sogn, bestaar udelukkende af
øer (den sydøstlige del af Vestvaagøen, den sydvestlige
spids af Hinnøen samt Store og Lille Molla, Skraaven,
Aarsteinen m. fl.). Kysten, særlig paa Vestvaagøen, er
sterkt indskaaret af vaager og større og mindre fjorde.
Høie, steile, vakkert formede fjelde paa opimod 1000 m.
(Vaage kali en, Troldtinderne m. fl.). Mange vande.
Inden herredet en række fiskevær (Henningsvær, Hopen,
Ørsnes, Ørsvaag, Kabelvaag, Svolvær, Skraaven,
Brettes-nes, Digermulen). Af arealet opgives 6.76 km.^ at være
aker og eng, 6.55 km.^ skog, 11 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld og myr. 6471 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 213 maal. Vigtigste
næringsvei er fiskeri. Der opfiskedes i 1910 1927 000
stkr. skrei af 5323 fiskere. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 902 000 kr,, deraf falder 856 288 kr.
paa skreifisket. Flere trandamperier og sildeolje- og
guanofabriker, spikerfabrik, motorfabrik, mekanisk
verksted m. fl. Antagen formue 1912 2 914 300 kr., indtægt
1 188 355 kr. Livlig dampskibsforbindelse.
Vaage, herred i Gudbrandsdalen, 1299.39 km.^ med
2953 indb. (1910); 2.40 pr. km.^ Herredet, som svarer
til V. prestegjeld og sogn, ligger omkring Ottas nedre
og Sjoas øvre dalføre og omfatter den østlige del af
Jotunheimen. Omkring V. kirkebygd ved Vaagemoen
tæt bebyggelse, tildels store gaarde med gamle bygninger.
Fjeldene reiser sig høie og mægtige (Skardhø 1872, Jetta
1609 m.) nord for dalen og stiger opover til
Nautgars-tind og Besshø i sydvest (høiden usikker, ca. 2100 m.).
Mange vande. Af arealet opgives 23 69 km.^ at være aker
og eng, 220.59 km.^ skog, 68.03 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld, myr og sne. 5511 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 461 maal.
Vigtigste næringsveie er fædrift og skogbrug. Fortrinlige
fjeld beiter. Ysteri, flere sag- og møllebrug. V.
sparebank, oprettet 1855. Antagen formue 1912 2 469 300 kr.,
indtægt 361 425 kr. Langs Otta hovedvei til Geiranger
og Stryn, befares med automobil. Paa det langstrakte
Otta- eller Vaagevand dampskib. Betydelig turisttrafik.
Vaagehval, se Hvaler (bd. HI, sp. 338).
Vaageslegten (buteo), siegt af ørnenes underfamilie
(s. d.). Nebbet er lidet, uden nogen indskjæring, tand
eller udstaaende flig. Vaagerne er træge, langsomme,
men rovgjerrige fugle, som levei’ parvis i skog- eller
fjeldtrakter og overveiende lever af mindre hvirveldyr.
De kan ikke tage sit bytte i flugten. Herhen 24 arter,
uddredt over næsten hele jorden. Musvaagen (b.
vulgaris) er sortbrun, ofte med graalig eller rødlig
anstryg-ning og mere eller mindre hvidflekket, særlig paa
undersiden. Stjerten har lysegul spids, indenfor denne et
bredt mørkebrunt tverbaand og flere smalere af lignende
eller lysere farve. Længden ca. 520 mm. Alm. i
skogtrakterne i Syd-Norge, men findes i aftagende antal
trækkende nordover til Hattjelldalen. Overveiende
skadelig. — F j eld va agen (b. lagopus). Hovedet, halsryggen,
struben og brystet er hvidgule med mørkebrune flekker
og streger, ryggen og vingerne mørkebrune med gulhvide
fjærkanter, maven mørkebrun, undertiden med hvide
flekker; laarene og tarserne rustgulagtige med brune
flekker. Stjerten i den indre halvdel gulhvid, udad
sortbrun med hvidgraa kant. Tarserne fjærklædte til
tærne. Længde ca. 590 mm. Fjeldvaagens hjem er det
nordlige Europa og Asien. I det sydlige Norge alm. paa
fjeldene eller i høitliggende fjelddale, i Finmarken talrig
ogsaa i lavlandet. Overvintrer undertiden.
Vaagestue kaldes den skik, at man vaager ved en
afdøds kiste natten før jordefærden. Meningen var at
beskytte liget mod onde magter. Man holdt sig gjerne
lystig hele natten, da man troede at den døde glædede
sig eller sørgede, eftersom de efterlevende gjorde det.
Vaagsø, Nordre, se Nordre Vaagsø.
Vaagsø, Søndre, herred i Nordre Bergenhus amt,
straks syd for Stad, 39.28 km.^ med 1517 indb. (1910);
39.18 pr. km.^ Herredet, som svarer til Søndre V, sogn
af Selje herred, er et kystdistrikt omkring Moldøen ved
Nordfjordens munding. Den væsentligste del af herredet
udgjøres af den søndre del af Vaagsøen (s. d.). Nøgne,
træbare, ca. 600 m. høie aaser. Opgaver over fordelingen
af aker og eng foreligger ikke (se Selje). Ved Moldøen,
som danner trafikcentrum for lokalfarten paa Nordfjord,
tæt bebyggelse. Vigtigste næringsvei er fiskeri. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1912 til 41000 kr., hvortil
kommer 25 615 kr. i udbytte af sildefisket for dette
herred sammen med Nordre V. Antagen formue 1912
683 900 kr., indtægt 238 075 kr.
Vaagsøen, 61.72 km.^ stor, bjergrig ø, straks syd for
Stad. V. hører med en del (39.60 km.^) til Nordre og
med en del (22.12 km.^) til Søndre Vaagsø herred (s.d.).
V. er ved det trange Ulvesund skilt fra fastlandet i øst.
Paa sydøstkysten Moldøen strandsted. Paa nordøstspidsen
Skongenes fyr (s. d.).
Vaagø, Færøerne, 177.61 km.^ opdyrket areal ca. 2 pet.
Høieste punkt Arnafjall, 722 m.; 1487 indb. (1911). Øen
er rig paa vakre, storslagne klippedannelser.
Vaal (Kai Garib), britisk Syd-Afrika, bielv (uden
aar-gangsvand) til Oranje fra n.ø. Udspringer paa Hoogeveld
i det sydøstlige Transvaal, rinder mod vest og s.v. paa
grænsen af denne koloni og Oranje-kolonien og munder
nær byen Douglas i Oranje. Længde 680 km.
Vaalebru, tæt bebygget strøg omkring Ringebu
jernbanestation, Ringebu herred, Gudbrandsdalen. I 1910
boede der 333 mennesker i 51 huse. Flere industrielle
bedrifter, sparebank, amtsskole.
Vaalefoss, vandfald (3.5 m.) i Ottra, syd for
Byglands-fjord, Evje herred, Nedenes amt. Opgives for tiden (1913)
at repræsentere 1050 eff. hk., der ved udbygning vil
kunne bringes op i 2800.
Vaaler, herred i Smaalenenes amt, øst for Moss, 249.17
km.’ med 2247 indb. (1910); 9.72 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. prestegjeld med V. og Svindal sogne,
er et jordbrugs- og skogdistrikt. Terrænet er
smaa-kuperet med smale strimler dyrket jord indimellem de
200—300 m. høie skogaaser. Af arealet opgives 43.70
km.^ at være aker og eng, 165.76 km.^ skog, 18.00 km.^
ferskvand; resten er udmark og myr. 1955 maal udyrket
til dyrkning skikket jord ; 1901—07 nyopdyrkedes 422
maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Flere sag- og møllebrug, et meieri. V. sparebank,
oprettet 1897. Antagen formue 1912 3 806 550 kr., indtægt
543 625 kr. V. er gjennemkrydset af ofl’entlige kjøreveie.
Vaaler, herred i Hedemarkens amt, s.ø. for Elverum,
674.11 km.’ med 3813 indb. (1910); 5 85 pr. km.’
Herredet, som svarer til V. prestegjeld og sogn, er et
skogdistrikt paa begge sider af Glommen, mellem Elverum
og Flisen. Hovedvei langs Glomm ens begge bredder.
Bro under bygning ved V. kirke. Jernbane langs
øst-bredden ; stationer : Haslemo, Vaaler, Braskerudfoss. Jevnt
stigende skogaaser med høider paa vel 600 m.
Blaa-engen i s.v. med skogbrandstation er 626 m. Glommen
danner i sit lob gjennem dette herred Braskerudfoss
(7 ni.) og Eidsfoss (3 m.). Af arealet opgives 30.87 km.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
