Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaarfluer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1781
Vaarfluer—Vagabo’nd
1782
at være aker og eng, 483.10 km.^ skog, 22.08 km.^
ferskvand; resten er myr og udmark. 10 568 maal udyrket
til dyrkning skikket jord. 1901—07 nyopdyrkedes 694
maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Flere sagbrug, et meieri. V. sparebank, oprettet 1863.
Antagen formue 1912 8 322 400 kr., indtægt 986 786 kr.
Vaarfluer, se Florvinger.
Vaarjevndøgn. Maaler man solens
kulminations-høide (middagshøide) og subtraherer derfra stedets
ækvatorhøide, finder man, at solens deklination stadig
forandrer sig, og hvert aar paa samme maade. Hver
21 mars er deklinationen 0°, d. e. solen befinder sig i
ækvator. Dag og nat er da lige lange, og man har v.
Vaarkaal (ficaria ranunculoides el. ranunculus ficaria),
tidligblomstrende plante af soleiefamilien (ranunculaceæ)
med knoldformig fortykkede rødder, hjerteformede,
takkede blade og gule blomster med talrige (7—9)
kronblade. V. har bare ét frøblad. Den er alm. i fugtige
krat, sjeldnere nordpaa, nordgrænse Lofoten.
Va banque [va båk] (fr.), «det gjælder banken!», d. e.
spilleren sætter lige saa meget ind som hele bankens
beholdning; hasardspil; spille v. b., sætte alt paa spil.
Vaccination, se Vakcination.
Vacuum, vakuum, se Lufttomt rum.
Vad, syd- og østnorsk benævnelse paa not. I enkelte
landsdele anvendes betegnelsen ogsaa for snøre eller line,
saaledes i nordlige landsdele kveitevad om
kvite-1 i n e o. s. v.
Vadai, se Wad ai.
Vadefuglenes orden (grallatores), en i det ældre
system opstillet, meget uensartet gruppe af fugle, som
vanskelig lader sig bringe under en fælles
karakteristik. Gruppen er i det moderne fuglesystem opdelt,
idet bekasinfugle, brokfugle og sneppefugle ansees for
nærmest besiegtet med maager og alker, medens
heire-fuglene staar rovfuglene nærmest. Herhen ca. 500 arter.
Hos os følgende familier: Trapper, brokfugle,
bekkasinfugle, sneppefugle, traner,
heire-fugle, storke og sump høns (s. d. art.).
Vademecum (lat., eg. «gaa med mig!»), titel paa en
bønnebog; lommebog med raad og anvisninger, notisbog.
Vadi (arab., elv eller elveleie) kaldes i Arabien og
Nord-Afrika de talrige, nu for det meste udtørrede
elveleier, som det rindende vands erosion har udformet i
en tidligere geologisk tidsalder (kvartærtiden).
Vadmel (oldn. vaâmal), grovt klæde vævet af uld,
hos de gamle nordboere ogsaa ofte benyttet som
værdienhed ved omsætning af varer (jfr. H u n d r a 5). V. var
saa godt som overalt gjenstand for husflid. Der
skjelnedes mellem alm. v., h a f n a r v a 5 m â 1, og brunstribet
saakaldt m oren dr samt, som simpleste sort, kjoletøi
(sçluvâS eller vçruvâS), som ofte kaldtes vare. V.
var et gangbart byttemiddel, saaledes ogsaa i samhandel
med fremmede lande. Langt ned i middelalderen var
en mark v, ensbetydende med en mark sølvs værdi i v.
Vadstena, Sverige, by i Östergötland(s läa), ved
Vattern og jernbanen Fogelsfa—Ödeshög; 2550 indb. V.
er opstaaet omkring det af den hellig Birgitta 1346
grundede kloster. Gustaf Vasa anlagde ved V. slottet
Vattersborg, Sveriges ældste renaissanceslot, nu
landsarkiv. I V. drives tilvirkning af kniplinger.
Vadstena kloster var hovedsædet for den af den
hellige Birgitta (s. d.) indstiftede Birgittinerorden (s. d.).
Som stiftelsesaar regnes alm. 1346, da kong Magnus
Erikson skjænkede Vadstena gods til den vordende stiftelse.
Ifølge Birgittinerordenens regler optog klostret baade
nonner og munke, det blev snart meget rigt (eiede over
800 gaarde), og dets magt strakte sig langt udenfor
Sveriges grænser, idet det havde Visitationsret overfor
ordenens andre klostre, som var spredt over hele Europa.
I sin bedste tid indtog V. k. en ledende stilling i nordisk
aandsliv; især har det betydelige litterære fortjenester.
Efter reformationens indførelse gik det hurtig tilbage
med det, og 1595 ophævedes klostret. Den vel bevarede
klosterkirke (opført ca. 1385—1450) bruges nu som
sognekirke for Vadstena.
Vadsø, kjøbstad ved Varan gerfjordens nordbred; 3322
indb. (1910). Syd for byen, adskilt ved et grundt 400—
600 m. bredt sund, ligger den lille lave ø V. (Vandø). V.
har en langstrakt form langs den mod nord jevnt stigende
bred. Hovedgaderne er parallele med kysten. De ydre
bydele beboes væsentlig af kvæner. Den vestlige bydel
benævnes Indre kvænby, den østlige Ytre kvænby. I
den centrale bydel ligger torvet med kirken, apotek,
middelskole, folkeskole, distriktsfængsel, toldbod. I den
øvre del af midtbyen ligger amtmandsboligen. Gaderne
er smale. Bebyggelsen af træ. Navnet V. kommer af
Vandøen, hvor der tidligere fandtes en kilde, som nu
er udtørret. Her stod ogsaa tidligere en kirke. Ved V.
var tidlig et fiskevær. I 1567 boede der syv
skatteborgere, 1800 12 og 1825 240. 1833 blev byen kjøbstad.
I V. opførte Sven Foyn 1867 sit første
hvalfanger-etablissement. Fra V. udføres fisk og fiskeprodukter,
tran, guano, vildt og rensdyrkjød og -skind.
Toldind-traderne beløb sig 1911 til 37 834 kr., udførselsværdien
til 59150 kr. Bygningernes assurancesum 1912 2 356 600
kr. Antagen formue 1912 778 700 kr., indtægt 665 755 kr.
- W ^^ ^^
Kart over Vadsøs omegn.
V. sparebank, oprettet 1854. Flere trankogerier.
Kommunal høiere almenskole, amtsskole, teknisk aftenskole.
V. er sædet for Finmarkens administrative og militære
administration: her bor amtmanden og sorenskriveren i
Varanger, politimesteren i Øst-Finmarken, chefen for
Finmarkens bataljon og chefen for Øst-Finmarkens
kreds-kompani. Der udkommer to aviser. V. vælger sammen
med de øvrige finmarksbyer (Vardø og Hammerfest)
én stortingsrepræsentant. Af den tilstedeværende
folkemængde i 1910 (1988 indb.) var 898 kvæner, 24 finner
(lapper) og resten nordmænd. Af kvæner ne talte 218
norsk, af finnerne 12. V. staar i hurtigruteforbindelse
med kysten sydover og ved lokaldampskibsfart med
Øst-Finmarkens distrikter; i sommerhalvaaret tillige med
Rusland. Hovedvei til Tana i vest og til Kibergneset i
øst. Byen har eget vandverk. Omgivelserne ganske
venlige, med smaavokset birkeli indefter Varangerfjorden.
Vafoss, vandfald (5 m.) i Kammerfosselven, n.v. for
Kragerø. Opgives for tiden (1913) at repræsentere 2200
eff. hk. Ved fossen træsliberi med tæt arbeiderbebyggelse.
VaffruSnismal, eddadigt fra 10 aarh. Versemaalet
er «IjoSahâttr». Digtet fortæller om Odins reise til den
vise Vaftrudne. De to udveksler spørsmaal og svar, der
dreier sig om mytiske og kosmogoniske ting.
Vaga, Pi er i no del (1500—47), ital. maler, hed opr.
Buonaccorsi. Han var Rafaels elev og medhjælper
og har malet fresker med mytologiske og historiske emner
i Palazzo Doria i Genua og i Sala Regia i Vatikanet.
Vagabo^nd (lat.), landstryger, som ernærer sig ved
tiggeri; vagabondere, streife om (som v.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
