Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valera y Alcalá Galiano ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1791
Valgbarhed—Vallîsnerïa spiralis
1792
indflydelse paa valget» (at øve valgtryk), og hvor
saa-dant er bevisligt, bliver valget at erklære ugyldigt;
straf hjemfalder ogsaa den arbeidsgiver eller foresatte,
som hindrer sin stemmeberettigede underordnede fra at
møde ved valget. Ved alle valg skal mandtalsføreren
indføre alle valgsognets stemmeberettigede i
mandtallet; de behøver ikke selv at melde sig. Ved
afstemningen skal vælgeren møde frem personlig,
medmindre han har «lovligt forfald». De, som er hindret
ved saadant forfald, eller som opholder sig paa reise
udenfor riget, kan indsende sin stemmeseddel til
valgstyret. Forfaldenes prøvelse foregaar, som det hele
valgting, offentlig.
Valgbarhed, valgdistrikt, valgsogn,
valgstyre, valgting, valgtryk, se Valg.
Valgkomitéen er en af stortingets vigtigste
komitéer og bestaar af 29 medlemmer, som opnævnes for
sessionen. Det paaligger v. at foreslaa medlemmer af
protokolkomitéen, at bestemme antallet af og opnævne
de faste komitéers medlemmer, efter paalæg af
stortinget eller dets afdelinger at udnævne eller foreslaa
medlemmer af andre komitéer eller kommissioner, som
maatte besluttes nedsat, samt at afgive indstilling om
valg af statsrevisorer, direktører for Hypotekbanken og
administratorer ved dens laanekontorer, embedsmænd og
tilsynskcmitéer ved Norges banks hovedsæde og dens
filialer, tilsynsmænd ved stortingets bibliotek m. fl.
Valgmenighed er en inden stats-(folke-)kirken
be-staaende menighed, hvis omfang ikke bestemmes af
sognegrænserne, men af medlemmernes frivillige
sammenslutning. V. er efter grundtvigsk initiativ indført i
Danmark, hvor deres antal dog ikke er stort, og er af
den sidste kirkekommission under visse betingelser
fore-slaaet indført ogsaa hos os. V. forudsætter sognebaandets
løsning. Hensigten dermed er at sikre mindretal i
menighederne, som f. eks. af dogmatiske grunde ikke
finder sig tjent med sognets prest(er), adgang til kirkelig
betjening ved en af dem selv valgt prest.
ValgperiodCj det tidsrum, som et valg gjælder for.
Valgsprog, et kort fyndsprog eller et par ord, som
skal antyde karakter, tænkemaade eller handlemaade
hos den person, som antager det. Jfr. Devise.
Valguarnëra-Caropëpe, Italien, by vestligst i
provinsen Galtanisetta (Sicilien); 13 600 indb. Svovlgruber,
olivenavl.
Valhal (de dødes hal), Odins hal, hvor han modtager
dem, som falder i striden. Hver dag kjæmper de paa
sletten udenfor, men om kvelden samles de i hallen,
spiser galten Særimnes flesk og drikker mjød.
Valî, se Kediv.
Validesultan, se Sultan.
Valkejord, en blanding af lerjord, kalk, jernoksyd
og vand, som undertiden tilsættes under valkningen (s. d.).
Valkendorf. 1. Erik V. (ca. 1450—1522), danskfødt
biskop i Norge. 1510 erkebiskop i Trondhjem, hvor han
udfoldede en betydelig virksomhed, bl.a. for domkirkens
gjenreisning og gjenoptagelsen af den norske skibsfart
paa Grønland. 1514 kronede han Kristian II i Oslo og
blev 1515 sendt til Nederlandene for at hente dronning
Elisabeth, hvis siegt han gav løfte om at søge kongens
frille Dyveke fjernet. Dette lykkedes dog ikke, og 1521
drog V. til Rom, hvor han døde. — 2. Kristoffer V.
(1525—1601), d. rigshofmester. 1556 lensmand paa
Bergenhus, hvor han energisk modsatte sig hanseaternes
overgreb. Samtidig var han lensmand over Vardøhus, hvor
han fik sat en stopper for engelskmændenes ulovlige
handel paa Nord-Rusland. 1560 blev han kaldt tilbage
fra Norge. 1560—67 var han paa Øsel, men 1568 sendtes
han atter til Norge for at bringe orden i de forvirrede
forhold. 1579 statholder i Kbh. Overalt udfoldede han
stor myndighed og overlegen praktisk dygtighed, men
for ofte haardhændt frem. (Jfr. Heinessøn, Mogens.)
1596 blev V. af Kristian IV udnævnt til rigshofmester.
Et minde om hans godgjørenhed er V.s kollegium,
en fribolig for 16 fattige studenter.
Valkendorf’s taarn, se art. og pi. Bergen.
Valkning anvendes for at øge tætheden i vævede
uldne toier, særlig vadmel. Uldhaarene i de enkelte
traade vil ved v. filtre sig sammen og traadene selv
presses sterkt mod hinanden, saa tætheden derved
øges. V. udføres ved, at tøiet under vaskning med
sæbe eller særegne stoffe (valkejord, s. d.) udsættes for
slag af hammere (hammer-v.) eller føres mellem
valserne i to par valser (vertikale og horisontale), samtidig
som gjennemgangen hemmes ved en belastet
mod-standsplade (valse-v.). V.s-graden bestemmes ved at
fastsætte vegt pr. m.^ før og efter v., idet tøiet ved v.
bringes til at krybe mere eller mindre, eftersom
valkningen udføres.
Va^lkyrjer, Odins møer, som leder kampen og
ud-kaarer dem, som skal falde.
Valla, Laurentius (1407 —57), ital. humanist. 1435
blev han sekretær hos den humanistisk sindede Alfons V
af Aragonien, som beskyttede ham mod kirken. Hans
hovedverk er «Elegantiarum libri VI», hvori han spotter
samtidens gyselige latin og giver regler for sprogets
behandling. I «De falso crédita et emendita Gonstantini
donatione» (1440) beviste han uegtheden af det dokument,
hvori Konstantin den store overdrager paven
herredømmet over vesten. Senere benegtede han, at det
apostoliske symbol stammede fra apostlerne, og han var
i det hele taget geistligheden en torn i øiet. Da
humanisten Nikolaus V var blevet pave, udsonede han sig dog
med kirken, fik forskjellige høie stillinger og døde som
pavelig sekretær.
Valladolid [valjadoWd], Spanien, hovedstad i prov.
v., ved Pisuerga, jernbaneknudepunkt; 72 000 indb.
Erke-bispesæde. En herlig Plaza Mayor, kongeligt slot (17
aarh.), universitet (fra 1346). Tilvirkning af jernvarer,
papir, tøier, læder, lervarer. V. blev grundet 625 af
goterne, var 1599—1605 Spaniens hovedstad.
Vallak, se Kastrering.
Valland (oldn.). Frankrige; hos moderne digtere ofte
d. s. s. Italien.
Valle, se Myse.
Valle, herred i Sætersdalen, Nedenes amt, 1298.22 km.^
med 1709 indb. (1910); 1.39 pr. km.’^ Herredet, som
svarer til V. prestegjeld med V. og Hyllestad sogne,
ligger i den øvre del af Sætersdalen. Dalføret er trangt
med udvidelser ved kirkestederne. Spredt bebyggelse,
tættere ved kirkestederne. Ottra, som gjennemstrømmer
herredet, danner flere vakre vandfald (Drengsfoss,
Kallefoss, Hallandsfoss m. fl.). I øst og vest for det
egentlige dalføre udstrakte heistrækninger med gode
fjeld-slaatter og havnegange. Talrige, fiskerige vande.
Fjeldene naar høider paa vel 1400 m. (Urdalsnuten i vest
er 1410 m.). Af arealet opgives 11.03 km.^ at være aker
og eng, 158.04 km.^ skog, 66.92 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld og myr. 2688 maal udyrket til dyrkning
skikket jord ; 1901 — 07 nyopdyrkedes 289 maal. Vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Flere sagbrug. V.
sparebank, oprettet 1866. Antagen formue 1912 1757 560
kr., indtægt 217 251 kr.
Vallisneria spiralis, vandplante fra Nordamerika,
som ogsaa har spredt sig i Syd- og Mellem-Europa.
Den har baandformede, submerse blade. Hunblomsten
har en spiralsnoet stilk ; før bestøvningen strækker denne
sig, saa blomsten kommer op til overfladen, hanblomsten
løsner ganske og flyder op til overfladen, hvor den
svømmer om og bestøver hunblomsten, som senere ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
