Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valloner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1793
Valloner—Valsning
1794
en kontraktion af stilken trækkes ned under vand og
der modner sine frø.
Valloner, romansk folkeslag i Belgien og de tilstødende
egne i Frankrige og Preussen, efterkommere af de
romaniserede keltere; er af middels høide og alm.
mørk-haarede og med brune øine; 3 mill, i antal. Sproget,
som fra 15 aarh. nærmede sig fransk, er opblandet med
germanismer.
Valls, Spanien, by i prov. Tarragona, nord for
Tarragona; 12 600 indb. Tekstilindustri, papir-og
lædervare-fabrikation.
Vallø, tæt bebygget parti ved Kristianiafjorden, straks
øst for Tønsberg, Sem h rred. I 1910 boede der 428
mennesker i 46 huse. En række fabriker (oljeraffineri,
tapetfabrik, mek. verksted, motorfabrik, sandpapirfabrik).
Vallø stift, adeligt frøkenkloster paa Sjælland, 7 km.
syd for Kjøge, opr. en herregaard, af Fredrik IV omdannet
til grevskab for Anna Sofie Reventlow; 1731 skjænket
af Kristian VI til dronning Sofie Magdalene, der 1738
gjorde det til adeligt frøkenkloster. V. s. er eier af
betydelige strækninger; kapitalformue 8 mill. kr.
Valmue (papaver), siegt af valmuefamilien. Urter
med hvid melkesaft, lappede blade og oprette blomster,
som før blomstringen er nikkende.
Frugten er en enrummet kapsel,
som aabner sig ved smaa huller.
Ga. 90 arter; hos os træffes fem,
men bare én (p. radicatum) er
virkelig vildtvoksende. Mange vakre
prydplanter (p. orientale m. fl.);
økonomisk vigtig er opiumsplanten
(p. somniferum).
Valmuefamilien (papaveraceæ),
tofrøbladet og frikronet familie
be-staaende af en- eller fleraarige
urter med mere eller mindre
ind-skaarne, lappede til finnede eller
koblede blade. Blomsterne er
under-sædige, enslige eller i klase; som
regel har de to bæger-, fire
kronblade og talrige støv- og frugtblade.
De kan være regelmæssige (papaver)
eller zygomorfe, med et
symmetriplan (som hos lerkespore, corydalis);
hos flere slegter er kronen trukket ud i en
honningførende spore. Insektbestøvning er sedvanlig, hos enkelte
slegter er selvbestøvning ialfald mulig. Frugten er en
enrummet kapsel, hos enkelte slegter bliver den
torummet paa grund af en saakaldt «falsk» skillevæg. De
fleste arter har en farvet melkesaft. V. er en middels
st.or familie med 25 slegter og ca. 400 arter.
Valnødfamilien (juglandaceæ), en tofrøbladet, liden
familie med finnede blade og blomster i rakler.
Blomsterne er uanselige, han- og hunblomsterne sidder paa
samme træ, men i adskilte blomsterstande (enbo). Frugten
er en stenfrugt eller sjeldnere en nød. Familien er
udbredt i den tempererede zone af den nordlige halvkugle.
Økonomisk vigtige er arter af slegterne juglans (valnød),
carya (hikory) m. fl.
Valnødtræ (juglans regia), høit træ med stor krone
og store finnede blade. Veden er værdifuld og bruges
til møbelfabrikation (nøddetræ). Frugten bestaar yderst
af et grønt, sterkt garvesyreholdigt, saftigt skal, som
falder af ved modningen (stenfrugt), frøskallet er brunt,
haardt, furet. Kjernen ei velsmagende og indeholder en
olje (nøddeolje), som bruges til finere malerfarver. Vigtig
kulturplante i Syd- og Mellem-Europa; hos os kan
valnødder i gode somre modnes langs sydkysten.
Valois [valwå], navn paa et fransk landskab for
Paris, i den ældre middelalder et grevskab, der ved
57 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
giftermaal ca. 1100 kom til en gren af den capetingiske
kongeslegt. Filip lagde det 1215 under kronen, men
1285 fik en yngre søn af kong Filip III, Karl, det som
len. Da Karl den smukke døde 1328 uden levende børn,
valgtes Filip af V., den nærmeste mandlige ætling i den
yngre capetingiske mandslinje, til rigsforstander og s. a.
til konge. Hans siegt regjerede i Frankrige 1328—1589.
Valparai’so, Sydamerika, hovedstad i prov.V. i republ.
Chile, under ca. 33^ s. br. med 162 447 indb. (1907).
Udpræget handelsby i rask udvikling med stor trafik,
mange industrielle anlæg, skibsverfter og flydedokker.
V. er den vigtigste sjøby paa Sydamerikas
Stillehavskyst og Chiles krigshavn. Har jernbane til Santiago.
Norsk generalkonsulat.
Val ravn, et fabeldyr, som flyver ved nattetid over
øde steder. V. er et omskabt menneske, som alene kan
forløses ved menneskeblod.
Vals er en nutids pardans i takt. Oprindelig
var den langsom og yndefuld, senere er den tildels
udartet. Bekjendte komponister er Strauss’erne, Gungl,
Lannes, Métra, Rodolphe, Berger, Hector Cremieux m. fl.
V. har ogsaa været sterkt benyttet som instrumentale
karakterstykker at Schubert, Beethoven, Chopin, Liszt,
Brahms m. fl.
Valse, maskindel af form som en cylinder med
endetapper eller gjennemgaaende aksel. V.s formaal kan
enten være at lede eller lette et andet legemes bevægelser
eller at ændre dets form (se Valsning).
Valsejern, stang- el. profiljern, fremstillet ved valsning.
Valsemølle er en mølle (s. d.), hvor man til
malingen benytte, valsestole (s. d.). Store møller udføres
som v., medens ganske smaa endnu er kvernmøller.
Valsestol er et maleapparat, hvor malelegemerne er
to samvirkende valser. Disse gives modsat
omdrei-ningsretning, saa malegodset føres ind mellem valserne.
De anordnes mest horisontalt i stativet og saaledes, at
den ene hviler i faste lagere, medens den andens lagere
er anbragt i svingearme, saa at den ene valse ved
fjær-eller vegtbelastning trykkes ind mod den anden.
Valserne kan være glatte eller riflede. De sidste har ved
en riflemaskine udtagne spor med trekantet tversnit
(rifler), som løber efter skruelinjer og ligger tæt ved
siden af hinanden paa cylinderfladen. Disse valser an
vendes særlig for maling af korn til mel (se Møller).
V. for dette øiemed udstyres med aspiration
(luftudsugning ved en vifte), forat melet ved afkjøling skal
hindres i at kladde sig sammen. Valserne udføres mest
af haardstøbt (kokillestøbt) støbejern, saavel glatte som
riflede, men ogsaa af sien, f. eks. granit, eller af porcellæn.
Valsning anvendes til formgivning af plastisk
materiale, idet aabningen mellem to samarbeidende valser
bestemmer tversnitsformen for det valsede materiale.
Valserne bringes til at rotere med modsat
omdreiningsret-ning, saa at de selv mader materialet (valsegodset) frem
mellem sig. Foruden glatte valser for v. af plader, hvis
tykkelse bestemmes af valseafstanden, som kan forandres,
anvendes ogsaa profilvalser, hvor gjennemgangsaabningen
betegnes som kaliber. Aabent kaliber dannes ved
tilsvarende neddreininger i begge valser, lukket kaliber
ved en udtagning rundt den ene valse og en tilsvarende
fortykning rundt den anden, saaledes at aabningen
mellem valserne bliver begrænset til alle sider, hvorved
graddannelse mellem valserne søges undgaaet.
Formningen af kaliberaabningen kaldes kalibrering (s. d.).
Kalibervalser har ofte flere kalibere anbragt ved siden
af hinanden, saa at arbeidsstykket ved at passere en
række af kalibere lidt efter lidt gives sit endelige
tversnit. Ved v. vil materialet udvide sig lidt i bredden,
aftage i høiden og øges betydelig i længden. Ønskes sterk
udvidelse i bredden, anvendes saakaldt stuknings-
Valmue
("papaver radicatumj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
