Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandhjul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1801
Vandhjul—Vandkraftmaskiner
1802
indelukket prøve af vandet. De bestaar oftest af en
raetaîcylinder, som hængende i en line sænkes ned til
den forønskede dybde, hvor det omgivende vand fylder
cylinderen, og som derpaa lukkes ved en mekanisme,
som udløses enten ved en faldvegt, som sendes ned
langs linen eller ved en propel, som virker, straks man
begynder at hale apparatet op. De fleste v. er ogsaa
indrettet til samtidig at maale temperaturen og er
derfor enten forsynet med et vendetermometer, eller
de er isoleret, saaledes at vandet beholder sin
temperatur under ophalingen og tilslut kan maales ved
prøvens ankomst paa dæk.
Vandhjul, se Vand kraft maskin er.
Van Diemens land, se Tasmania.
Vand i hovedet, d. s. s. hydrocefali (s. d.).
Vand i knæet, se Led vand.
Vandjomfruer, se Guldsmede.
Vandkalve (dytiscidæ) er biller, der lever i vandet
af rov ligesom løbebillerne (s. d.) paa land. De har en
bred, oval krop, og bagbenene er udviklet til
svømme-redskaber, idet de er brede og haarede i randen.
Hunnernes dækvinger er ofte furede, hannernes altid glatte,
hvorhos de tre første tarseled hos hannerne er brede.
De svømmer raskt i vandet og kommer af og tiL op
til overfladen, hvor de forsyner sig med luft under
dækvingerne. Om aftenen og om natten flyver de
omkring. Larverne lever ogsaa i vandet, er langstrakte
og har lange, tynde og hule kindbakker, hvormed de
udsuger sit bytte. Der forekommer mange arter, hvoraf
de største foruden vandinsekter ogsaa fortærer
fiskeyngel, hvorved de bliver skadelige. (Se billede bd. I,
sp. 983—984^ fig. 5).
Vandkanaler. 1. Protonephridier,
ekskretions-organer hos de lavere parenkymatøse dyr, d. e. dyr
uden kropshule. Systemer af ofte meget sterkt
forgrenede, paa indsiden flimmerklædte rør, som optager
urinbestanddelene direkte fra vævene og befordrer dem ud
af legemet. De inderste, blindt endende grene er som
regel hver forsynet med et større flimmerapparat, som
ved kraftige slag sætter vædsken igang udover;
hovedstammerne er i sit yderste afsnit ofte udvidet til blærer
med kontraktile vægge, som samler den klare vædske
og fra tid til anden presser den ud af legemet
(primitive urinblærer). Forekommer hos fladorme og
nemer-tiner, hjuldyr samt ledormenes larver. 2.
Vandkanalsystem, d. s. s. ambulakralsystem hos
pighuderne (s. d.).
Vandkapacitet, en jordarts evne til at optage og
fastholde vand, er desto større jo mere humus, 1er og
finfordelt kalk og desto mindre, jo mere sand jorden
indeholder.
Vandkjæmpeslanger, se Eunectes.
Vandklose^t (eng. water-closet) danner i forbindelse
med en gjennemført kanalisation (se Renovation)
det mest moderne system for ekskrementernes fjernelse.
Anordningerne med hensyn særlig til skylling og
vand-laas varierer og betinger forskjellige sorter af v. Bedst
ansees nu siphonklosetterne at være. De bruger 10—15
liter vand pr. gang.
Vandkopper, variceller, en næsten altid ufarlig
smitsom barnesygdom med en inkubationstid (s, d.) paa
omtrent 14 dage, som er forbundet med feber og et
udbredt udbrud af røde pletter paa huden; paa pletterne
danner sig blærer. Ofte iagttages nogen hoste samt
rødbed i halsen og nogen hævelse af kjertierne udenpaa
samme. Varigheden er i alm. 8—14 dage.
Vandkraft, se Vandkraft m a skiner.
Vandkraftmaskiner optager kraften fra faldende
eller strømmende vand og omsætter den til en for
industrien brugbar form. Et vandfalds arbeidsevne i heste-
kræfter (N) findes saaledes: ISl = ^–
1 im.Q.h
75
naar Q er
vandføringen i m.’^ pr. sekund, h faldhøiden i meter og
— kraftmaskinens virkningsgrad, som ved de bedste v.
naar op til 0.88 (88 pet.). Sætter man for en
overslagsberegning^ ~ 0.75, bliver N ■= 10. Q.h. Tidligere
anvendtes som V. meget vandhjul, som enten var
overslags-, bagslags- eller underslagshjul. Ved den første sort
tilførtes vandet fra en rende over hjulet, som var forsynet
med kasser rundt omkredsen. Hjuldiameteren maatte være
saa stor, at hele faldhøiden udnyttedes og hjulet kunde
ikke bruges for høie fald (12 m. hjuldiameter alm ). Ved
bagslagshjul var kasserne erstattet af plader (skovler) og
hjulet anbragt i en muret rende, som svarede nøiagtig
til hjulet, saa at det gjennem renden strømmende vand,
som havde tilløb omtrent midt paa bagsiden af hjulet,
drev dette rundt. Underslagshjul havde rette skovler
og var kun delvis nedsænket i strømmende vand. Ved
de sidstnævnte har man ogsaa udnyttet den ved flo
og fjære opstaaende strømning i smale sund.
Vand-soilemaskiner er v., hvor vand tilledes fra et
Vandkraftmaskiner: Kraftstation med flere spiralturbiner.
høitliggende bassin gjennem rør til en cylinder, hvori
er anbragt et stempel, som ved vandets tryk bringes
til at bevæge sig frem og tilbage. Bevægelsen kan ved
en vevmekanisme omsættes i en roterende.
Styremekanismen er ofte noksaa indviklet, og maskinerne
anvendes meget lidet, naar undtages en
vandsøile-maskine med svingende cylinder for smaabrug. —
V andturbiner er nu de mest anvendte v. Turbinen
har et skovlhjul, løbehjul, fæstet til en aksel. Ved
gjennemgangen af vandet bringes hjul og aksel til at
rotere. Vandtilførselen foregaar gjennem et
ledeapparat, som ogsaa kan være hjulfor met, men som ligger
fast. Skovlerne i ledeapparatet er saaledes krummet,
at vandet tilføres under passende vinkel til løbehjulet,
hvis skovler har saadan form, at overgangen til
løbehjulet sker mest mulig stødfrit, og vandstraalerne ved sin
gjennemgang ledes paa saadan maade, at de virker med
bedst muligt tryk paa løbehjulsskovlerne, og med afløbet
under saadan vinkel, at vandet ogsaa virker ved reaktion.
Eftersom man vil lade tryk eller reaktion være
overveiende, maa man give turbinen forskjellig form.
Omslutter ledeapparatet helt løbehjulet, benyttes betegnelsen
turbiner med fuldt paadrag i modsætning til
partial-turbiner. I første tilfælde konstruerer man ofte
skovlerne i ledeapparatet svingbare, saa de, ved at bevæges
fra en fælles bevægelsesring, kan indstilles for forskjellig
gjennemgangstversnit for vandet, hvorved kraftydelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
