Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1813
Varde—Varetægtsfængsel
1814
som den gjennemflyder, faar et sydligt løb fra Skoplje,
strømmer gjennem den makedoniske Kampagne, tager
op fra høire Treska og Tsjerna, fra venstre Bregalnitza,
og munder i Saloniki-bugten, 368 km. lang. I V.s dal, som
sammen med Moravas (i Serbien) danner en af de
vigtigste gjennemgangslinjer paa Balkanhalvøen, gaar
jernbanen Saloniki—Skoplje.
Varde, Danmark, kjøbstad i Ribe amt, ved Varde Aa,
station paa den vestjydske længdebane. 4816 indb. (1911).
Varde (oldn. varâi\ stendynge paa toppen af et fjeld
til merke enten for sjøfarende eller som grænseskjel.
Vardø, opr. Vargey, d. v. s. Ulvøen, kjøbstad paa den
lille 0 af samme navn i Øst-Finmarken, 3023 indb. (1910).
Øen, hvorpaa byen ligger, er skilt fra fastlandet
(Var-angerhalvøen) i vest ved Bussesundet; den bestaar af
to øer (Vestøen og Østøen) forbundet ved et lavt eid.
Terrænet er forholdsvis fladt. Gaderne smale. Bebyggelsen
af træ. Paa Vestøen ligger Vardøhus fæstning. Paa
sydsiden kirken. Ved eidet er byens torv; her ligger ogsaa
toldboden. Ved Vaagene mellem de to øer har byen to
havnebassiner. Tvers over det nordlige er der bygget to moloer
til beskyttelse mod Nordishavet, som her staar lige paa.
Paa begge øer er vandbassiner for byens vandforsyning.
V. er Norges østligste by. Klimaet er overordentlig barskt
og blæsende. Byens historie
falder nøle sammen med
fæstningens historie. Fra langt tilbage
i Norges historie har der ved
V. været et fiskevær. Det findes
nævnt 1307. Samtidig omtales
befæstninger paa V. Disse ældste
befæstninger laa paa Østøen. 118
aarh. opførtes den nuv. Vardøhus
fæstning, der var færdig 1738.
1793 nedlagdes fæstningen, og
skytset sendtes til Trondhjem,
men allerede 1800 bestemtes det,
at fæstningen skulde sættes i
stand. Senere har det gjentagne
gange været paa tale at nedlægge fæstningen. Dette er
det dog ikke blevet noget af. Vardøhus er verdens nordligste
fæstning. — I 16 aarh. boede der 60 familier i V.
Befolkningen aftog, som i alle Finmarkens byer, i 18 aarh. I
1800 var der kun 89 indb. Vareomsætningen særlig med
Rusland var dog ganske betydelig. Omkring aar 1850
begyndte V. at vokse. Fisket slog godt til, og
hvalfangsten begyndte. I 1865 var der 830 indb.; i 1900
2543. 1787 fik V. kjøbstadsrettigheder. Der udføres fisk,
tran, guano og andre ishavsprodukter. Flere
trankoge-rier. Fiskeri er hovednæringsvei. Der opfiskedes i 1910
i V. by og herred 26 219 230 kg. torsk og tilvirkedes
5089 hl. dampmedicintran. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 1 587 915 kr. I loddefisket ved V.
deltog i 1910 682 aabne baade, 772 seilskøiter, 271
motor-fartøier og 12 dampskibe med en samlet besætning paa
8177 mennesker. Toldindtraderne beløb sig i 1911 til
59150 kr. Sidste opgave over udførselsværdien angiver
1 676 800 kr. I 1911 var der tre dampskibe, to
motor-fartøier, fire seilskibe med en samlet tonnage paa 622
tons hjemmehørende i V. Bygningernes assurancesum
opgives for 1912 til 3 277 890 kr. Antagen formue 1912
2 063 000 kr., indtægt 1 116 000 kr. I V. er høiere
kommunal almenskole, folkeskole og teknisk aftenskole. To
aviser («Finmarken> og «Vardøposten»). V. sparebank,
oprettet 1882; filial af Norges bank, oprettet 1901. Fra
V. sammen med de øvrige Finmarksbyer (Vadsø og
Hammerfest) vælges én stortingsrepræsentant. V. staar i
livlig dampskibsforbindelse ved hurtigruter med kystbyerne
sydover, om sommeren tillige med Rusland og ved lokal
dampskibsfart med Øst-Finmarkens distrikter. Af den
Kart over Vardøs omegn.
samlede tilstedeværende befolkning i 1910 (3111 indb.)
var 250 kvæner, 12 finner (lapper), resten nordmænd.
Vardø herred omfatter den nordøstlige del af
Var-angerhalvøen i Øst-Finmarken, 2023.73 km.^ med 1236
indb. (1910); 0.62 pr. km.^ Herredet, som svarer til V.
landsogn af V. prestegjeld, er et kystdistrikt ud mod
Nordishavet. Terrænet er jevnt stigende mod sydvest,
goldt og ødsligt. Flere smaafjorde skjærer fra
nordøstkysten ind mod sydvest (Baasfjord, Syltefjord, Persfjord).
Langs denne kyst en række fiskevær (Baasfjord,
Syltefjord, Havningberg, Kiberg). Paa den lille ø Vardøen,
adskilt fra fastlandet ved Bussesundet, Vardø kjøbstad
(s. d). Høiderne naar i det indre vel 600 m.
(Skibs-kjølen omtrent midt paa Varangerhalvøen er 637 m.).
Af arealet opgives 2.09 km.^ at være aker og eng, 8.00 km.^
skog, 15.35 km.^ ferskvand; resten er udmark og fjeld.
1257 maal antages skikket for opdyrkning; 18 maal
opdyrkedes i 1901—07. Vigtigste næringsveie er fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 1188788 kr.
En række trandamperier. Antag n formue 1912 891 000 kr.,
indtægt 322 800 kr.
Vardøen (opr. Vargøen), den 3 65 km.^ store, nøgne
0, hvorpaa byen Vardø (s. d.) ligger.
Vardø fyr, se Hornøen.
Vardøger, ogsaa kaldt fy 1 gj e, v ar dygr, vardy vie,
betegner i norsk folketro dels en god følgeaand, som
afverger farer, dels en varslende aand, fyrefer d, som
man hører eller ser lidt før det menneske kommer, SDm
den ledsager.
Vardøhus fæstning, se Vardø.
Vardø sorenskriveri, tidligere tillige V. fogderi,
omfatter V. kjøbstad og V. herred (se under disse).
Vare, alt hvad der kan omsættes (kjøbes og sælges)
i handelen; i snævrere forstand alle handelsobjekter med
undtagelse af penge og værdipapirer. Derfor tales om
vare- og om pengehandel, vare- og pengemarked. Varerne
inddeles i raavarer eller raastoffe og i forarbeidede eller
fabrikvarer, som igjen inddeles i halvfabrikater, saasom
garn, mel, læder etc., og i helfabrikater, som er
fuldstændig færdige til forbruget.
Varebog, se Lagerbog.
Varefalsk, vare forfalskning. Hvor bedrageri
(s. d.) øves ved at afhænde varer, som er forfalsket ved
stoffe, som gjør dem skadelige for menneskers eller
husdyrs sundhed, anvendes en skjærpet straf af indtil 6
aars fængsel (straffel. § 271, 3).
Varekundskab, læren om de forskjellige varers
(raa-stoffes og fabrikaters) oprindelse, produktionssteder,
til-virkningsmetoder, handelsformer, egenskaber og
anvendelse. V. henter sit stof fra mineralogi, zoologi, botanik,
mekanisk og kemisk teknologi. V. danner grundlaget for
det praktiske kjendskab til varernes kvalitet, derunder
indbefattet mulige forfalskninger. En del af v. bliver
derfor vareprøvningen, som omfatter de forskjellige
metoder til kvalitetsbestemmelser, dels kemiske og dels
fysikalske (f. eks. mikroskopiske) undersøgelser.
Varemerke, et merke, som en producent (fabrikant,
haandverker, landmand o. 1.) eller en handlende
anbringer paa en til alm. omsætning bestemt vare eller
paa dens indpakning for at adskille den fra de af andre
frembragte eller forhandlede varer. (Se F a b r i k m e r k e,
Eneret.)
Vareprøvning, se Varekundskab.
Varespirer, se Spirer.
Varetægtsfængsel (-arrest) benyttes ligeoverfor
personer, der er sigtet for lovovertrædelser, navnlig naar
der er grund til at frygte, at vedkommende, om han
bliver paa fri fod, vil unddrage sig forfølgningen,
fortsætte sin forbryderske virksomhed eller spilde beviset.
Spørsmaalet om anvendelse af v. afgjøres af forhørs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
