Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1815
Varg i veum—Varme
1816
retten, for hvem en anholdt person saavidt muligt skai
fremstilles inden 24 timer. V. kan i visse tilfælde
afvendes ved sikkerhedsstillelse. Udholdt v. kommer i
almindelighed i fradrag i den endelige straf.
Varg i veum, ulv i helligdommen, betegnede allerede
i sagaerne den, som ved en uafsonelig forbrydelse var
blevet fredløs.
Varhaug, herred i Stavanger amt, paa Jæderen,
85.70 km.^ med 2062 indb. (1910); 24.13 pr. km.’^
Herredet, som svarer til V. sogn af Haa prestegjeld,
omfatter den sydligste del af den egentlige Jæderslette.
Terrænet stiger svagt bølgeformig til høider paa omkring
300 m. Af arealet opgives 27.27 km.^ at være aker og
eng, 1.84 km.^ skog, 0.76 km.^ ferskvand; resten er
lyngheier, sand og myr. 11940 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 1933 maal.
Vigtigste næringsveie jordbrug og fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne for V. sammen med Nærbø opgives til 30 757 kr.
To meierier, teglverk. Haa sparebank, oprettet 1860.
Antagen formue 1912 1689300 kr., indtægt 307 700 kr.
Jæderbanen passerer gjennem herredet; stationer: V. og
Vigrestad.
Variabel (jat.), foranderlig.
Variabilitet el. afvigelighed betegner det
fænomen, at medlemmer af en og samme organiske art
afviger indbyrdes og derved ogsaa fra artens type, d. v. s.
indbegrebet af alle de for arten karakteristiske
egenskaber i deres gjennemsnitlige værdier (middelværdier).
Oftest har man at gjøre med egenskaber, som findes
hos alle individer indenfor arten, men i vekslende grad
(f. eks. dimensioner); man taler da om kvantitativ v.
og kalder de individer, som med hensyn til en bestemt
egenskab ligger over middelværdien, plusafvigere
(plusvarianter), de, som ligger under, minusafvigere.
I andre tilfælde har en del individer egenskaber, som
helt mangler hos andre (f. eks. farvethed og farveløshed);
man taler da om kvalitativ v.; dog kan der her ikke
trækkes skarpe grænser. — V. kan være udtryk for
forskjellige biologiske forhold. Udsaar man frø af en
selvbestøvende plante af ublandet herkomst, vil de
fremkomne planter, tiltrods for, at de er identiske med
hensyn til nedarvede anlæg, altid blive noget forskjellige
indbyrdes; dette vil som regel skyldes smaa
forskjellig-heder i livsbetingelserne, som ernæring, lysforhold o. s. v.,
hvorved udfoldelsen af de nedarvede anlæg paa
forskjellig maade modificeres. Denne form af v. forekommer
hos alle organismer og udmerker sig derved, at den,
ihvertfald i de alier fleste tilfælde og under vanlige
forhold, ikke viser arvelige eftervirkninger; den kaldes
derfor individuel v. (ogsaa svingende eller
fluktuerende V., inkonstant v.); afvigelserne vil ved
statistisk masseundersøgelse vise sig at gruppere sig jevnt
om middelværdierne, svarende til
sandsynlighedsberegningens talværdier. Den kaldes ogsaa kontinuerlig
v., da afvigelserne gaar jevnt over i hverandre, og endelig
paa grund af, at den er betinget af livskaarenes
indflydelse, fysiologisk v. Ytrer sig særlig sterkt, naar
en art lever paa forskjellige steder af jorden (regi on ær
eller geografisk v.) eller under meget forskjellige
forhold (f. eks. i vand og paa land). En ganske anden
form af v. er den, som skyldes forskjelligheder i de
arvelige anlæg selv og af denne grund ogsaa nedarves
til afkommet (arvelig eller konstant v,); den danner
grundlaget for opdelingen af talrige arter i
underafdelinger (racer, varieteter, under- og smaaarter, linjer o. s. v.)
og giver ved krydsning som regel billedet af Mendelsk
spaltning (s. d.). Man har endelig iagttaget, at der til
visse tider, vistnok som følge af indflydelser paa de
endnu umodne kimceller, indenfor rene racer kan
optræde individer med helt nye egenskaber, som ved ren-
dyrkning nedarves konstant til afkommet; dette fænomen
betegnes som springende eller diskontinuerlig
arvelighed, ogsaa mutation (s. d.) og betegner utvilsomt
en maade, hvorpaa arvelige varieteter kan opstaa (smig.
Arvelighed).
Varia’nter (lat.X afvigende læsemaader i haandskrifter
eller udgaver af (gamle) forfatteres verker.
Varîatïo dele^ctat (lat ), forandring fryder.
Variation (lat.), forandring, afveksling.
Variation, en af Tyge Brahe opdaget
uregelmæssighed i maanens bevægelse, som snart fremskyndes, snart
forsinkes ved, at solens tiltrækning paa jord og maane
varierer med de skiftende stillinger og afstande. Perioden
er en halv synodisk maaned (se Maane d).
Variationer (mat.). Naar man har en kombination
(s. d.) af et vist antal elementer, og man permuterer
disse (forandrer deres rækkefølge), faar man forskjellige v.
Variationer (mus.) bestaar af en sluttet række frie
omformninger eller forvandlinger af et valgt kort musikalsk
hovedtema, som derigjennem kan belyses og udvikles
paa den mest fantasifulde maade. Berømte v. af
Beethoven, Schumann, Chopin, Mendelssohn, Saint-Saëns.
Variationsregning, en matematisk disciplin, som
gaar ud paa at bestemme saadanne funktioner, at en
størrelse S, som afhænger baade af de uafhængige
variable og af de ukjendte funktioner, bliver et maksimum
eller minimum.
Varïcer, aareknuder, se A are.
Varicocele, aarebrok, se Aare.
Variere (lat.), forandre, afvige.
Varieté (fr.), forlystelsesetablissement med forskjellig
underholdning (sangerinder, danserinder, jonglører o. m. a.).
Varieteter, indbyrdes lidet afvigende, ved renavl
konstante underafdelinger af de organiske arter.
Variolæ, se Kopper.
Varium et mutabile semper femina (lat.),
«kvinden er stedse en omskiftelig og vægelsindet skabning»
citat af Vergils «Æneide» IV, 569.
Varme antages at bero paa bevægelser i materiens
mindste dele (molekyler). Tidligere søgte man at
forklare varmefænomenerne ved antagelse af et specielt
varmestof, som kunde trænge ind i legemerne i større
eller mindre mængde og bestemme deres varmegrad,
foranledige udvidelse, smeltning o. s. v. Eksistensen af et
saadant varmestof har imidlertid maattet opgives, efterat
det er bevist, at varme kan frembringes alene ved arbeide
(jfr. Rumford). Efter den nu alm. antagne
mekaniske varmeteori betragtes v. som en form af
energi (s. d.). Teorien for varmeenergiens omsætninger
kaldes termodynamik (s. d.). Et legemes
varmetilstand karakteriseres ved dets temperatur (s. d),
som maales ved termometer (s. d.). Ved tilførsel af
varme hæves i alm. legemets temperatur. Den tilførte
varmemængde maales i en eller anden energienhed,
sedvanlig kalori (s, d.; jfr. Kalorimetri). Imidlertid kan
et legeme optage v., uden at dets temperatur stiger,
saa-ledes ved smeltning (s. d.) og fordampning (se Damp,
Kogning\ Den paa denne maade optagne v. kaldes
latent eller bunden. Sedvanlig tiltager et legemes
volum, naar det opvarmes; varmeudvidelsen (dilatation)
er mindst for faste legemer, større for vædsker, størst
for gasarter. Udvidelsen kan forhindres, hvis legemet
udenfra udsættes for et passende stort tryk; v. vil da
foruden temperaturstigning i legemets indre fremkalde
en tilsvarende spænding (s. d.). Bedst kjendt er lovene
for volum- og spændingsforandringer hos gasarter (se
Gas). Merkelig er vandets forhold ved opvarmning, idet
dets volum ved opvarmning fra O ° først aftager, indtil
temperaturen er + 4 ° G., hvorefter det ved fortsat
temperaturstigning tiltager; ved 8 ° G. er volumet omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
