Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1819
Varsovienne—Vasdragsregulering
1820
Den rødryggede varsler (1. coUurio). Hovedet, halsens
overside og overgumpen er blaagraa, oversiden forøvrigt
brunrød, under hvid med rosenrød anstrygning. Nebbet
blaasort. Længden ca. 175 mm. Den findes over næsten
hele Europa, men gaar i Norge ikke nordenfor Hamar.
Lever mest af insekter.
Varsovienne, en polsk dans fra Warschau i takt,
med temmelig langsom bevægelse.
Vartdalsstranden, herred i Romsdals amt, syd for
Aalesund, 110.22 km.^ med 751 indb. (1910); 6.97 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Ørsten
prestegjeld, omfatter den nordlige del af halvøen mellem
Ørsttfjorden i vest og Hjørundfjorden i øst. Mod nord
er herredet skilt fra øerne Hareidland og Sula ved den
brede V a r t d a 1 s f j or d, som fortsætter under navn af
Storfjorden. Høie, vakre tinder i sydgrænsen
(Saudehorn 1307 m.). Af arealet opgives 8.51 km.^ at være
aker og eng, 7.65 km.^ skog, 6.97 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld og myr. 3621 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 757 maal.
Vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Udbyttet af
laksefisket opgives for 1910 til 2040 kr. Ysteri. V.
sparebank oprettet 1907. Antagen formue 1912 492 800 kr.,
indtægt 128110 kr. Dampskibsforbindelse med Aalesund.
Varteig, herred i Smaalenenes amt straks nordøst for
Sarpsborg, 69.34 km.^ med 1155 indb. (1910); 18.46 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. prestegjeld og sogn, er
et jordbrugs- og skogdistrikt paa østsiden af Glommen.
Kuperet terræn. Af arealet opgives 14.55 km.^ at være
aker og eng, 24.85 km,^ skog, 6.76 km.^ ferskvand; resten
er udmark og myr. 1678 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 307 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. To meierier,
frø-renseri, flere sagbrug. V. sparebank, oprettet 1896.
Antagen formue 1912 1248740 kr., indtægt 256565 kr.
Smaalensbanens indre (østre) linje passerer gjennem
herredet; station: Ise.
Vartpenge kan tilstaaes offentlige tjenestemænd
istedfctfor pension (s. d.), særlig naar afskeden er meddelt
i en yngre alder og skyldes sygdom, som antages ikke at
være uhelbredelig, saa tjenestemanden kan forudsættes
atter at komme i arbeide.
Varulv, eg. m a ii d-u 1 v. kaldes i folketroen et
menneske i ulveham. Stundom er evnen til at iføre sig
ulve-hammen medfødt, saaledes at vedkommende kan tage
den paa eller lægge den af efter behag. Stundom er
ulvehammen paatroldet, saa vedkommende er nødt til
at være ulv en vis tid. Varulvene er meget rovgjerrige
og farlige for folk og fæ.
Varuna, indisk gud, den største af det vediske
panteon s asura guder. Han har skilt himmelen fra jorden og
banet vei for solen; h^^ns borg staar i himmelen ; der
troner han som «kong V.>. Den moralske
samfundsordning er hans verk ; en streng gjengjældelse regulerer
forholdene.
Varus, P u b 1 i u s Q u i n t i 1 i u s (d. 9 e. Kr.), rom.
feltherre, konsul 13 f. Kr., fik 5 e. Kr. kommandoen i
Tyskland, men gjorde sig forhadt af de indfødte og blev
slaaet og fældet af Arminius 9 e. Kr.
Varæger kaldtes af slaverne de svenske vikinger i
Rusland, som grundlagde riget i Novgorod. V. er det
samme ord som væringer (s. d.).
Vasa, SV. adels- og kongeslægt, hvis navn formentlig
stammer fra et gods V. i Uppland. 1. Krister
Nilsson V. (d. 1442) blev drost 1435, var modstander af
Karl Knutsson. — 2. K e 11 i 1 Karlsson V. (d. 1465),
sønnesøn af foreg., biskop i Linköping, bekjæmpede
Kristian I 1464 og var rigsforstander 1464—65. — 3.
Erik Karlsson V. (d. 1491), foreg.s broder, var en
af lederne for adelspartiets opposition mod Sturerne og
kjæmpede i slaget paa Brunkeberg paa Kristians side. —
4. Erik Johansson V. (d. 1520}, sønnesøn af
førstnævnte, blev henrettet ved det stockholmske blodbad. —
5. Gustaf Eriksson V. (1496—1560), se Gustaf, sv.
konger. Siegten uddøde med dronning Christina 1689,
men fortsattes i de senere dynastier Pfalz-Zweibrücken
og Holsten Gottorp, ligesom den nuværende kronprins
Gustaf Adolf og hans søskende gjennem moderen,
dronning Victoria, nedstammer fra huset V.
Vasa, Finland. 1. Län, ved Bottenviken, 41711 km.^
485 000 indb. Den vestlige del, med frugtbart kystlavland
(en del af Österbotten), har talrige elve, den østlige del,
ufrugtbart morænelandskab, har talrige sjøer (8 pet. af
länet). Dfet folkerigeste af alle Finlands län. Indbyggerne
er tavaster, ved kysten österbottninger. Kornavl
(Vasarug), tømmerdrift, strömmingsfiskeri. Vel udviklet
haand-verk og husflid. — 2. Lånets hovedstad, se Nikolaistad.
Vasall, lensmand, se Le n s v æ se n.
Vasa-orden, se Ordener (Sverige).
Vasari, Giorgio (1511—74), ital. arkitekt, maler og
kunsthistoriker, elev af Michelangelo. V , der var
ubetydelig som maler, var en fremragende arkitekt
(Uffizi-erne og den indre arkitektur i Palazzo Vecchio i Florens),
men hans navn er især knyttet til hans samling biografier
af italienske kunstnere (1550), et uvunderligt kildeskrift.
12 af biografierne er oversat af E. Rasmussen i G. V;
«Renaissancens ypperste kunstnere» (1907).
Vasarv, fuglegræs (stellaria media), en liden urt af
nellikfamilien med trind, ensidig behaaret stængel,
eg-formede, glatte blade og smaa, hvide blomster, hvis
kronblade er af bægerets længde. V. er et af vore
almindeligste ugræs, som følger bebyggelsen saa langt
denne naar mod nord og paa fjeldsiderne.
Vasco da Gama, se Gama.
Vasdrag er i Norge betegnelsen for en elvs samlede
vandløb fra dens kilder til dens udløb i havet, V.s
sær-kjende er at være «rindende» vand ; et fjeld vand uden
afløb er intet v., h el i er ikke en fjordarm. I lande, hvor
V. har sin største betydning som færdselsveie, opfattes
i al fald de større v. som statseiendom; i Norge, hvor v.s
udnyttelse som kraftkilde og til fiske træder i
forgrunden, har de fra umindelige tider af udgjort en del
af grundeierens eiendom (sml. V a s d r a g s r e t). Staten
og mange kommuner har selv foretaget eller ydet bidrag
til en række oprensnings-, regulerings- og kanalarbeider i
større v. og har navnlig i de senere aar erhvervet et
betragteligt antal fosser (s. d.) skikkede til udbygning. Som
leder af statens herhenhørende virksomhed og
regjeringens raadgiver i v.-sager har man siden 1907 en
vasclrags-direktør med en række kontorer, og ved hvis side staar
en 1909 oprettet v.-kommission (s. d.), hvorhos enkelte
af de største kanalanlæg (Bandak—Norsjø- og Norsjø—
Skien-kanalen, Fredrikshaldskanalen) er stillet under
særskilt offentlig bestyrelse. Den saaledes organiserede
administration af alle offentlige anliggender angaaende v. udgjor
tilsammen vasdrags væsenet, som er en egen afdeling
af departementet for de offentlige arbeider.
Vasdragsdirektør, se V a s d r a g.
Vasdragskommissionen, oprettet ved lov af 10 sep.
1909 §16, skal afgive erklæring om alle
koncessions-andragender ifølge denne lov og reguleringsloven af 4
aug. 1911 og desuden afgive udtalelser i alle
vasdrags-spørsmaal, som arbeidsdepartementet forelægger den.
V. bestaar af vasdragsdirektøren og fire af kongen for
seks aar opnævnte medlemmer.
Vasdragsregulering, udjevning af et vasdrags
vandføring, idet der indrettes kunstige magasiner for at kunne
opsamle overflødigt vand i de vandrige perioder til brug
i de vandfattige. Et vasdrags vandføring (den
vandmængde udtrykt i m.^ som passerer et elveprofil i løbet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
